Parathymi: Definition, symptomer og associerede lidelser

Parathymi er en affektiv lidelse, hvor det affektive udtryk ikke er relateret til den kontekst, som personen befinder sig i.
Parathymi: Definition, symptomer og associerede lidelser

Sidste ændring: 30 januar, 2022

Parathymi er en følelsesmæssig lidelse, der er karakteriseret ved inkongruens eller utilstrækkelighed mellem affektivitet og kontekst. Den omfatter også situationer eller manifestationer, hvor patientens følelsesmæssige udtryk er uforeneligt (eller inkongruent) med deres verbale udtryk.

I denne artikel kan du lære lidt om denne lidelse, dens karakteristika, eksempler, forskelle sammenlignet med andre affektive lidelser og forhold, hvor den forekommer hyppigere. Desuden forklarer vi, hvad affektive psykopatologier består af.

Affektive psykopatologier

En deprimeret kvinde i mørke

Affektiv psykopatologi er et meget specifikt område inden for psykologien, der beskæftiger sig med at studere og beskrive lidelser eller forandringer af affektivitet. Med andre ord, abnormiteter i form af affektive tilstande (de underliggende oplevelser af følelser, emotioner og stemninger).

Vi kan definere affektivitet som det sæt af tilstande og tendenser, som en person oplever på sin egen måde. Faktisk omfatter den alle de oplevelser, der definerer og begrænser individets følelsesliv. Det overskrider personlighed og adfærd.

Som vi kan se, er det et fænomen af subjektiv og idiosynkratisk karakter. Men hvad med parathymi?

Parathymi

Parathymi er en affektiv lidelse, der er kendetegnet ved utilstrækkelig følelsesmæssig udfoldelse i den kontekst (eller situation), som individet befinder sig i. Med andre ord: Den affektive tilstand, som de udviser udadtil, er ikke i overensstemmelse med konteksten eller miljøet.

Vi taler også om parathymi, når individets ansigtsudtryk ikke svarer til den følelse, som de verbalt udtrykker. For eksempel når nogen fortæller, at de lider meget, mens de smiler.

Et illustrativt eksempel på parathymi ville være at grine højt ved en begravelse eller græde af sorg, når man får gode nyheder. Faktisk vil en person, der lider af parathymi, manifestere reaktioner, der ikke svarer naturligt til indholdet af deres oplevelser.

Utilstrækkelighed i parathymi

Som vi har set, eksisterer der i parathymi en utilstrækkelighed. Dette kan enten være mellem følelsesudtryk (f.eks. græder) og kontekst (f.eks. til en fest). Alternativt kan det være mellem følelsesmæssige og kropslige udtryk (f.eks. griner) og det, som patienten verbaliserer (f.eks. siger, at han/hun føler sig ekstremt trist).

Desuden kan denne utilstrækkelighed både henvise til betydningen og intensiteten af den affektive komponent, der ledsager oplevelsen. Det vil sige, når intensiteten er overdreven eller mindre end “forventet”.

Hvilke lidelser er parathymi forbundet med?

Selv om det er sandt, at en person kan lide af parathymi isoleret set (dvs. uden at have en anden underliggende psykisk lidelse), observeres denne affektive lidelse først og fremmest i forbindelse med nogle psykiske eller medicinske lidelser. Disse er som følger:

Skizofreni

Den schweiziske psykiater Eugen Bleuler (1857 – 1939) medtog parathymi som et af de grundlæggende symptomer på skizofreni.

De andre symptomer, som han anså for grundlæggende i denne lidelse, var afslapning af tankeforbindelser (inkohærens), ændring af personens subjektive oplevelse (depersonalisering), autisme og affektiv, intellektuel eller ambivalens af viljen.

Parathymi forekommer især i tilfælde af skizofreni med negative symptomer. Ifølge Dr. Tomás Rodelgo kan parathymi hos personer med skizofreni faktisk opføre sig “fjollet” eller med en særlig barnlig glæde.

Maniodepressiv psykose

Begrebet maniodepressiv psykose blev skabt af Emile Kraepelin. Han medtog det i sjette udgave af sin bog med titlen Psykiatri (1896). Denne tilstand består af en lidelse i det psykotiske spektrum, hvor der forekommer psykotiske episoder, der forekommer med depressive og maniske manifestationer.

Den følger ikke et forværrende forløb i modsætning til skizofreni. Faktisk er denne betegnelse i dag forældet og er blevet erstattet af “bipolar lidelse”.

Organisk hjernesyndrom

Ved organisk hjernesyndrom kan der forekomme (og forekommer som regel) parathymi. Dette udtryk henviser til ændring af den mentale funktion på grund af en ikke-psykiatrisk sygdom. De hyppigste årsager er forgiftning eller overdosis af et hvilket som helst stof (narkotika) samt visse demenssygdomme og infektioner osv.

Depression eller mani

Mand med mani oplever parathymi

Selv om det er langt mindre almindeligt, kan parathymi også forekomme i forbindelse med depressive eller maniske lidelser. Flere andre symptomer vil være til stede i begge disse tilfælde.

I tilfælde af depression finder vi andre tilknyttede symptomer ud over parathymi (som er langt mindre typisk), såsom dyb tristhed, skyldfølelse, træthed, søvnløshed (eller hypersomni), manglende eller overskydende appetit osv.

I tilfælde af maniske lidelser omfatter de associerede symptomer imidlertid distraktion, flygtige idéer, nedsat søvnbehov, verbalitet og psykomotorisk uro osv.

Forskelle sammenlignet med andre affektive lidelser

Vi må ikke forveksle parathymi med andre affektive lidelser. Her er nogle af dem, der er mest tilbøjelige til at skabe forvirring:

  • Følelsesmæssig labilitet. I dette tilfælde er der pludselige ændringer i den affektive tilstand og ingen kontrol over følelserne.
  • Affektiv ambivalens. Modsatte følelser opleves samtidig om det samme objekt eller den samme situation.
  • Affektiv stivhed. Her er der et tab af evnen til at regulere og tilpasse følelserne til konteksten.
  • Neothymi. Denne lidelse indebærer fremkomsten af en ny følelse. Faktisk er den vanskelig at genkende, fordi den aldrig er blevet oplevet før.

“Værn om dine egne følelser og undervurdér dem aldrig.”

-Robert Henri-

Parathymi er en lidelse, der ideelt set skal behandles ud fra et tværfagligt perspektiv (herunder psykiatri og psykologi).

Kendskab til årsagerne, de faktorer, der opretholder den, og dens indvirkning på patientens liv, er nøgleelementer i behandlingen af parathymi og forbedring af personens velbefindende. Desuden bør man som altid fastslå deres globale virkelighed og den kontekst, hvori den affektive ændring forekommer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • American Psychiatric Association -APA- (2014). DSM-5. Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales. Madrid. Panamericana.
  • American Psychiatric Association -APA- (2000). DSM-IV-TR. Diagnostic and statistical manual of mental disorders (4thEdition Reviewed). Washington, DC: Author.
  • Belloch, A., Sandín, B. y Ramos, F. (2010). Manual de Psicopatología. Volumen II. Madrid: McGraw-Hill.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.