10 typer af psykopater ifølge Kurt Schneider

21 januar, 2021
Kurt Schneiders arbejde med de forskellige typer af psykopater er klassisk i kriminologi. Hans beskrivelser er nøjagtige og bliver understøttet af evidens. 

Kurt Schneider var en tysk læge, psykiater, filosof og pioner inden for hans felt. Han er anset for at være den førende repræsentant for Heidelberg-skolen for psykiatri sammen med Karl Jaspers. Hans arbejde med at identificere de 10 typer af psykopater var en vigtig milepæl i historien om denne gren af psykologien.

Heidelberg-skolen var unik for dens tilgang til mentale sygdomme, fordi den fremhævede de biologiske faktorer, der påvirkede patienterne. Emil Kraepelin havde en vigtig indflydelse på denne tankeskole med sit arbejde omkring at klassificere lidelser baseret på deres manifestationer og ikke deres årsager.

Kurt Schneiders klassificering af de forskellige typer af psykopater har haft en vigtig indflydelse på senere udviklinger inden for psykiatrien. Den er baseret på idéen omkring, at en psykopat er en person, der tvetydigt afviger fra normativ adfærd. Fra dette synspunkt er der 10 typer af psykopater.

“På trods af psykopaters mangel på samvittighed og mangel på empati for andre er de uundgåeligt bedre til at snyde folk end enhver anden form for gerningsmand.”

-Anna Salter-

Mand, der kigger ud af vindue

1. Typer af psykopater: Hypertymiske

Den første af Schneiders typer er hypertymisk. Hypertymiske psykopater er som regel glade, aktive og impulsive. Schneider talte om denne personlighedstype som det optimistiske temperament hos en mand med tyndt blod. Han beskrev dem som argumenterende og vellidte svindlere, der har en tendens til at svindle, snyde og blive involverede i mindre overtrædelser.

2. Depressive

Disse psykopater har en tendens til at være grublende og humørsvingende, selvom det ikke altid er nemt at opdage, da de skjuler, hvordan de har det. For nogle er deres primære følelse melankolsk, mens det for andre er irritation eller paranoia.

Denne type og den første type lider ofte af alkoholisme. Folk med paranoid depression kan være ekstremt ufølsomme.

3. Usikker eller selvdestruerende

Inden for denne gruppe er der to typer af psykopater: Sensitiv og obsessiv-kompulsiv. Den første type er meget letpåvirkelige, men de har svært ved at udtrykke deres følelser.

På den anden side vender obsessive-kompulsive psykopater deres usikkerheder til besættelser. De kan være meget ufleksible. Selvom folk i denne kategori ofte virker “underlige” og endda “mistænkelige”, begår de sjældent forbrydelser.

4. Typer af psykopater: Fanatikere

Psykopater i denne kategori lægger en overdreven værdi i en gruppe idéer og udlever dette med stor emotionel intensitet. Nogle er passive fanatikere og andre er kæmpende fanatikere.

Generelt ser man denne type oftere hos modne mænd og kvinder. De kan begå mindre forbrydelser baseret på deres overbevisninger, men de begrænser som regel dem selv til at gøre ting, der forårsager sociale forstyrrelser.

5. Opmærksomhedssøgende

Det særlige træk hos denne gruppe er forfængelighed. De foregiver altid at være mere, end de er (over for dem selv og andre). De fortæller bevidste løgne, og folk tror på dem.

Opmærksomhedssøgende psykopater forfalsker også deres følelser, hvilket gør det umuligt for dem at skabe relationer med andre folk. De ved ikke, hvordan man elsker.

Denne gruppe har nogle underkategorier. Vi har excentrikere (dem, der får opmærksomhed på grund af underlige handlinger), blærerøve (dem, der konstant praler) og løgnere (dem, der organiserer strukturerede fantasier for at bedrage andre).

6. Labile

Det er nemt at forveksle denne type med den depressive type. I denne forbindelse har de dog episoder med intens tristhed eller lunefuldhed, der begynder og stopper pludseligt. Det er ligesom en intens storm, der blæser uventet igennem.

Labile psykopater er også misbrugere, og de begår lejlighedsvist emotionelle forbrydelser. Denne type er eksklusivt yngre eller meget gamle folk.

7. Eksplosive

Eksplosive psykopater har en voldelig sjæl, og endda ubetydelige situationer kan antænde dem. De fleste eksplosive psykopater er kvinder under 50.

De bliver involveret i forbrydelser af alle typer. De er ulydige, rebelske og har en dårlig indflydelse på andre. De har en tendens til at være barnlige, underudviklede og har meget lidt selvkontrol

8. Kærlighedsløse

Dette er højdepunktet af psykopati. Kærlighedsløse psykopater mangler medfølelse, skam, forlegenhed eller en følelse af skyld. Deres primære træk er meget lave niveauer af selvopmærksomhed. De har en tendens til at være sure, kolde og antisociale.

Folk i denne kategori begår alle former for forbrydelser, inklusiv forbrydelser der involverer brutalitet. Når det er sagt, er der et godt antal, der på trods af deres mangel på skrupler formår ikke at bryde loven.

Mand, der stirrer i mørket

9. Svag vilje

Denne form for psykopater er meget nemme at påvirke, og de er åbne for alle former for stimuli. De er venlige og fornuftige, men inkonsistente og formbare. Individer i denne kategori involverer ofte dem selv i røveri, underslæb, svindel og prostitution.

De kan begå kriminalitet på grund af det sociale pres i deres sociale gruppe. Psykopater med en svag vilje er som regel unge folk.

10. Typer af psykopater: Asteniske

Nogle astenier (svagheder) er fysiske, mens andre er mentale. I begge tilfælde vil folk med asteni være meget opmærksomme på deres krop og sind. I begge tilfælde kan de begynde at følge sig underligt tilpas i deres eget selskab. De kan lide af imaginære forstyrrelser, såsom hyperårvågenhed. De begår sjældent forbrydelser. I stedet ses de hyppigt på hospitalet.

Afslutningsvis er Kurt Schneiders 10 typer af psykopater et klassifikationsværktøj, der nu anses for at være gammeldags. Når det er sagt, er der mange af hans forslag, der er blevet grundlag for senere udviklinger. Generelt er der ingen, der stiller seriøse krav for at omvælte hans kategorier. I stedet justerer de dem blot.

Pozueco Romero, J. M., Romero Guillena, S. L., & Casas Barquero, N. (2011). Psicopatía, violencia y criminalidad: un análisis psicológico-forense, psiquiátrico-legal y criminológico (Parte I). Cuadernos de Medicina Forense, 17(3), 123-136.