OCD med falske minder

OCD med falske minder er en tilstand, der defineres af påtrængende tvivlsbaserede tanker, som forårsager stor lidelse.
OCD med falske minder
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 07 februar, 2024

Folk med OCD med falske minder eller dem, der er fokuseret på falske minder, oplever stort ubehag, da de ikke ved, om de forstyrrende billeder i deres hoveder er virkelige.

Pludselig kommer erindringen om en handling, de har begået, eller en begivenhed, de har været udsat for, og de ved ikke, om det er virkelighed eller fantasi. Desuden gør tanken om, at disse begivenheder kan være virkelige, dem endnu mere ængstelige.

Denne tilstand er en undertype af obsessiv-kompulsiv lidelse. Den kan medføre betydelig psykosocial svækkelse. Selvom alle kan komme ud for disse oplevelser på et tidspunkt, er de hyppigere hos personer, der lider af psykiske lidelser.

OCD med falske minder opstår med tvangstanker (den ramte tror, at der er sket noget virkelig slemt, som han/hun ikke kan huske) og tvangshandlinger (uhensigtsmæssige handlinger for at kanalisere angst).

Angst kvinde hviler sig mod væg
En OCD-ramt vil ofte forvrænge sin hukommelse ved at introducere forstyrrende billeder.

OCD med falske minder

Et eksempel på OCD med falske minder ville være, at en person pludselig husker, at nogen slog ham til en fest for mange år siden, men ikke ved, om det var sandt. Eller de tror måske, at de stjal noget fra deres bedste ven, men er ikke sikre. De kan endda have et billede af, at de er deres partner utro, men ikke vide, om det virkelig skete.

Denne tilstand involverer påtrængende tanker baseret på tvivl, der æder den lidende op. De er besatte og vender tilbage til den ubehagelige begivenhed, som måske ikke engang er sand. De føler sig rastløse og moralsk bekymrede for, om de har gjort noget uetisk eller uværdigt.

Forskning udført af University of Georgia (USA) fastslår, at denne manglende tillid til hukommelsen også fører til tvangsadfærd. Den består af gentagen fysisk eller mental adfærd, som hjælper med at dæmpe den syges angst.

Hvordan viser det sig?

At leve med OCD med falske minder kan fuldstændig styre den syges liv. For eksempel kan det at gå på arbejde og se sin chef få vedkommende til at huske, at han gjorde grin med vedkommende et par dage før. Men når man ikke ved, om det virkelig er sandt, bliver man ængstelig og får en utilpasset adfærd.

Denne undertype af obsessiv-kompulsiv lidelse har følgende karakteristika.

  • Udmattelse.
  • Selvmordstanker.
  • Konstant angst.
  • Undvigende adfærd.
  • Følelser af ensomhed.
  • Forværring af sociale relationer.
  • Fremkomsten af ritualer (tvangshandlinger).
  • Søvn- og spiseforstyrrelser.
  • Konstant og påtrængende skyldfølelse i kognitive processer.
  • Manglende evne til at fokusere, løse problemer og være produktiv.
  • Tankerne bliver obsessive. For eksempel: “Har jeg kørt nogen over og glemt det?”
  • De ramte bruger meget tid og energi på at gennemgå visse af deres erindringer for at finde ud af, om de er sande eller ej.
  • Hvis det fortsætter over tid, kan det føre til, at den ramte udvikler andre lidelser som f.eks. depression.

En almindelig oplevelse blandt dem, der lider af OCD, er tvivl. Faktisk sætter de spørgsmålstegn ved sig selv, deres værd og deres evner. Desuden føler de sig usikre, hvilket kan føre til udvikling af falske minder.

Årsagerne til OCD med falske minder

En OCD-ramt vil ofte forvrænge sine erindringer ved at lade dem passere gennem et tvangspræget og stressende mentalt filter. Derfor kan de forvandle et almindeligt minde til et traumatisk minde og være ude af stand til at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad de har opdigtet.

Nogle gange gør de det ved mentalt at gennemgå bestemte situationer som besatte og spekulere på, hvad der ville være sket, hvis de havde gjort noget anderledes.

I sidste ende er den energi, de investerer, så høj, at deres sind fragmenteres, og deres hukommelse bliver fuldstændig ændret og sløret. OCD med falske minder forekommer dog ikke hos alle patienter i det obsessive-kompulsive spektrum. Men de, der udviser det, præsenterer ekstremt invaliderende kliniske billeder.

1. Genetisk oprindelse

En undersøgelse foretaget af flere universiteter i 2019 hævder, at obsessiv-kompulsiv lidelse kan have en genetisk oprindelse. De siger, at nøglen ligger i de serotonerge, catecholaminerge og glutamaterge gener. De øger individets sårbarhed over for at lide af falske minder.

2. Traumer

En traumatisk begivenhed er en af de mest almindelige udløsere for OCD. Men forvrængede erindringer kan være forbundet med traumer eller ej. Som regel udvikles falske minder på grund af de mest forskelligartede begivenheder og ikke kun på grund af et smertefuldt øjeblik fra fortiden.

En traumatisk fortid øger en persons sårbarhed over for falske minder. De kan udvikle ændringer i deres hukommelse og begynde at mistro den. Det skaber stor angst.

I lyset af ovenstående kan vi bekræfte, at falske minder kan udvikle sig om enhver begivenhed, de behøver ikke at være relateret til en traumatisk fortid.

Faktisk kan hukommelsesforvrængning og vanskeligheder med at skelne mellem virkelighed og fantasi forekomme under en række omstændigheder, herunder hos personer uden nogen historie med betydelige traumer. Derfor er traumer en potentiel udløsende faktor, men ikke en afgørende faktor.

3. Miljøfaktorer

Muligheden for at udvikle OCD med falske minder øges, når den genetiske tilstand kombineres med stressende miljøfaktorer. Hvis man f.eks. vokser op i en dysfunktionel eller voldelig familie, øges risikoen for at lide af denne form for psykisk lidelse.

Falske minder har en tendens til at være mere alvorlige i forbindelse med OCD. Det gør den ramte mere sårbar over for udvikling af depressive lidelser.

Mand i terapi, da han lider af OCD med falske minder
Terapi af OCD med falske minder anvender ERP-teknikken.

Behandling af OCD med falske minder

OCD med falske minder er en alvorlig psykisk tilstand, der kan føre til selvmordstanker. Følelsen af at have gjort noget forkert og ikke huske det skitserer et mentalt scenarie fyldt med ødelæggende og konstant skyldfølelse. Af denne grund skal den syge altid bede om specialiseret hjælp og ikke lade sig drive ind i isolation eller ubehagelige mentale loops. Behandlingen af denne lidelse er som følger:

  • Farmakologisk behandling. Læger kan ordinere antidepressiva i kombination med psykologisk behandling.
  • Eksponering og responsforebyggelse (ERP) terapi. Denne terapi er en del af den kognitive adfærdsmæssige tilgang og er ekstremt effektiv til behandling af OCD. Den består i at konfrontere den syge med de tanker, minder og billeder, der giver vedkommende angst. I stedet for at undertrykke disse tanker, skal man tage kontakt til dem for ikke at ende med tvangsreaktion/adfærd (tilvænning).

Gradvist guides de syge til at acceptere det faktum, at visse ideer og minder, som ikke er sande, nogle gange vil dukke op. De lærer, at ikke alt, hvad deres sind producerer, nødvendigvis er sandt, og at det heller ikke bør fremkalde en ukontrollerbar angstreaktion.

Det er nøglen. Heldigvis har terapierne til behandling af denne tilstand gode succesrater og kan normalt give patienten den livskvalitet, de fortjener.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Mataix-Cols, D., Rosario-Campos, M. C., & Leckman, J. F. (2005). A multidimensional model of obsessive-compulsive disorder. The American journal of psychiatry162(2), 228–238. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/15677583/
  • Taylor S. (2011). Etiology of obsessions and compulsions: a meta-analysis and narrative review of twin studies. Clinical psychology review31(8), 1361–1372. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22024245/
  • Thomasantérion, C., Cadet, L., Dirson, S., & Laurent, B. (2002). Présentations amnésiques des troubles obsessionnels compulsifs [Amnesic presentations of the compulsive obsessional confusions (about 3 patients appearing in a consultation of memory)]. L’Encephale28(2), 154–159. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11972142/
  • Klumpp, H., Amir, N., & Garfinkel, S. N. (2009). False memory and obsessive-compulsive symptoms. Depression and anxiety26(5), 396–402. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18839404/
  • Stein, D. J., Costa, D. L. C., Lochner, C., Miguel, E. C., Reddy, Y. C. J., Shavitt, R. G., van den Heuvel, O. A., & Simpson, H. B. (2019). Obsessive-compulsive disorder. Nature reviews. Disease primers5(1), 52. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7370844/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.