"Når jeg når mit mål, bliver jeg lykkelig": En skadelig tankegang
Du kan forestille dig, at dine langsigtede ambitioner ligger for enden af en lang, flad vej. Men intet kunne faktisk være mere forkert. Det, du står over for, ligner snarere en bjergkæde med mange skråninger, den ene efter den anden. På denne vej er det nemt at falde for en skadelig tankegang.
Det er alt for let at falde i den fælde, at man ikke føler nogen tilfredsstillelse efter at have klaret den anstrengende opgave med at bestige en bakke. Faktisk siger man bare til sig selv: “Når først jeg når mit mål, så bliver jeg glad”.
Med denne strategi forsøger dit sind at lindre de tunge og trykkende følelser, der kommer af den indsats, du har gjort for at overvinde dine vanskeligheder. Faktisk minder den dig om, at der er en præmie til sidst, enten i form af en pause eller en belønning.
Derfor udholder du ubehaget og fortsætter med at kæmpe videre. Men hvad sker der, når denne cyklus aldrig slutter? Faktisk sker der ofte det, at dit endelige mål stadig er langt væk, men du finder det umuligt at stoppe op og hvile dig eller nyde dine små resultater.
En skadelig tankegang
Hvis du har langsigtede mål, kan du meget vel opleve denne form for skadelig tankegang. Det betyder, at du kun føler lettelse og triumf, når du forestiller dig, at du når dit endelige mål. Men hvad sker der så undervejs?
Som nævnt vil du på vejen til det fjerne mål opleve flere små sejre undervejs. Men hvis du ikke holder op med udelukkende at fokusere al din opmærksomhed på dit ultimative mål, vil du ikke lægge mærke til disse små resultater. Derfor vil du ikke finde nogen tilfredsstillelse i dem.
Denne proces fører til frustration og kronisk stress . Desuden lykkes det dig ikke at prioritere de ressourcer, du tildeler hvert af dine mål. Du kan f.eks. sige til dig selv, at du først får det bedre, når du:
- Finder en partner.
- Får et barn.
- Afslutter dine eksamener.
- Tager på ferie.
Men hvad sker der, når denne fremtid aldrig kommer? Eller når den kommer, er du allerede gået videre til dit næste mål? Faktisk fortsætter stressen, og du kan have en følelse af, at dit liv hverken synes at blive bedre eller udvikle sig. Derfor er her nogle idéer, der kan hjælpe dig med at komme ud af denne spiral.
Sådan bryder du en skadelig tankegang
Hvis du ikke finder lindring i dine egne resultater, kan du opgive dine mål. Desuden kan du måske lide af stress eller endog angstlidelser eller depression. Der er dog nogle ting, du kan gøre for at forhindre dig selv i at nå disse ekstremer.
Nyd dine små resultater
Når det drejer sig om store ambitioner, kan det betale sig at nyde det, du opnår undervejs. På den måde vil du være i stand til at tage små mentale pauser. Det betyder, at du nyder følelsen af at fuldføre en bestemt opgave uden at aflede din opmærksomhed fra dit endelige mål.
Disse små triumfer i dit sind hjælper dig ikke kun med at bekræfte din evne til at opnå noget, men får dig også til at gøre en større indsats. Denne proces bekæmper også udbrændthedssyndromet og problemer med selvværd, der skyldes træthed.
Øv dig i selvransagelse
Ofte mister du dit perspektiv, når du er fast besluttet på at nå et bestemt mål. Faktisk udvikler du et tunnelsyn. Det betyder, at du kun fokuserer på dit mål. Desuden har du en tendens til at sammenligne dig selv med andre. Det fører kun til frustration og en følelse af at fejle.
Du er nødt til at stoppe op et øjeblik og tænke dig om. Spørg dig selv, hvilke historier dit sind genererer om dig selv og andre? Hjælper de dig til at komme videre, eller er de i sidste ende en hindring? Er dette den eneste vej, du kan gå? Du må ikke miste blikket for, hvor du er, og hvor du er på vej hen.
Nyd rejsen for at undgå en skadelig tankegang
Anstrengelsen med at nå dit mål giver dig som regel tilfredshed. Du bør dog også tænke på, hvad du har opnået undervejs. Lad os f.eks. sige, at du har lært at spille guitar. Du ender måske ikke med at blive verdens bedste guitarist, men brug et øjeblik på at tænke over, hvor meget du har forbedret dig.
Se, hvor hurtigt dine fingre nu bevæger sig over bånd og strenge, og tænk på, hvor meget din smidighed er blevet bedre, siden du begyndte at øve dig.
Faktisk kan det være lige så positivt at se dig selv, mens du overvinder vanskeligheder, forbedrer dig og lærer, som det kan være lige så positivt at nå dit mål. Desuden fungerer det som en beskyttende faktor i tilfælde af, at du ikke kan nå derhen, hvor du gerne vil være.
Bliv ikke tvangsmæssig
Det er normalt en hjælp at overgå dig selv. Du skal dog være forsigtig, for du kan komme til at befinde dig i en tilstand af konstant spænding, der er drevet af ønsket om aldrig at holde op med at vokse, forbedre dig, lære eller præstere.
På den anden side betyder det at identificere, at der er plads til, at du kan forbedre dig på et bestemt område, ikke, at du skal begynde med det samme. Faktisk er det langt bedre at integrere det i et overordnet sæt af prioriteter.
Tænk f.eks. på en person, der overvinder et misbrug. Ville du sige til vedkommende, at tilbagefaldet er hans/hendes egen skyld, da en af personens kære døde? Ville det hjælpe personen til at komme tilbage til afvænning? Sandsynligvis ikke.
Hvis du derfor på et tidspunkt går i stå, skal du huske, at det vigtigste er at blive ved med at prøve, og at du ikke er et dårligere menneske af den grund.
Fokusér din indsats på det afgørende
Fra tid til anden er det en god idé at stoppe op og tænke over alle aspekter af din rejse mod dit mål. Spørg dig selv, hvad der holder dig tilbage. Hvor meget tid bruger du på dine kære eller på at lave dine yndlingsaktiviteter?
Hvor kommer din frustration fra? Når du har besvaret disse spørgsmål, og du har alting i perspektiv, kan du allokere dine mentale og fysiske ressourcer til de mest relevante områder.
Husk som det sidste, at alle er modtagelige for at falde ind i disse tankecyklusser. Vi lever nemlig i et samfund, hvor folk bliver målt på deres præstationer og produktivitet. Derfor har vi en tendens til ofte at føle os ekstremt ængstelige, når vi føler, at vi ikke udnytter hvert eneste øjeblik til at producere og opnå resultater.
Det betyder, at vi fokuserer overdrevet meget på vores langsigtede mål i stedet for at nyde de kortsigtede mål, som vi opnår undervejs.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rovella, A., & Sans, M. (2005). Predictores de éxito académico en estudiantes universitarios. Revista Electrónica de Psicología Política, 3(11).
- Saborío Morales, L., & Hidalgo Murillo, L. F. (2015). Síndrome de burnout. Medicina Legal de Costa Rica, 32(1), 119-124.
- Padrón López, G. A., & Sánchez de Gallardo, M. (2010). Efecto de la motivación al logro y la inteligencia emocional en el Crecimiento Psicológico. Revista Venezolana de Gerencia, 15(49), 141-158.