Myten om Medusa og Perseus
For nogle mennesker er myten om Medusa og Perseus en metafor for gys og hvordan det faktisk er muligt at redde sig selv fra det gennem kunst. For andre repræsenterer den på den anden side en feministisk myte, hvor en mishandlet kvinde bliver monstrøs. Dette billede skræmmer uden tvivl og betager alle, som står foran det.
Der er flere variationer af myten om Medusa og Perseus. Den mest klassiske fortæller dog, at begge havde en tragisk baggrund. Medusa var en af de tre gorgoner, alle døtre af Forkys og Keto. Ud af de tre var Medusa den smukkeste og også den eneste dødelige. Hendes skønhed vækkede beundring blandt guder og mænd.
Nogle siger, at hun betagede Poseidon så intenst, at han voldtog hende på marmoret i Athenas temple. Athena tolererede dog ikke sådan en vanhelligelse og som en konsekvens besluttede hun at gøre Medusa til et forfærdeligt monster, ligesom hendes søstre. Hun gav hende metalhænder og skarpe hugtænder. Pludselig blev Medusas smukke hår til slanger.
Derudover gav hun hende øjne, som et forfærdeligt lys kom ud af. Siden da ville alle, der så på hendes ansigt, blive til sten. Som det sidste viste hun hende frem over for de levendes verden. Medusa var gravid. Fra det øjeblik blev hun et af de mest frygtede monstre.
Perseus´ oprindelse
Myten om Medusa og Perseus siger, at fra et orakel fandt kongen af Argos ud af, at hans datters søn ville slå ham ihjel. For at undgå, at denne profeti skulle blive sand, låste han sin datter, Danae, inde i et lufttæt kammer af bronze, som han lagde under jorden.
Zeus var dog forelsket i hende. Han befrugtede hende ved at blive til flydende guld, som trængte ind i kammeret.
Senere blev Perseus født. Hans gråd advarede bedstefaren om, hvad der var sket. Kongen besluttede da at låse Danae og Perseus inde i en trækiste og kaste den i havet. De to blev reddet op på en ø. Perseus voksede op og blev en smuk ung mand, som ønskede at blive hos sin mor. Perseus lovede da at slå Medusa ihjel som en måde at undgå det på.
Athena, som følte en gammel afsky overfor Medusa, tilbød at hjælpe ham og ligeså gjorde Hermes. De vejledte ham til at tage hen til Graeae. Dette var tre profetiske ældre, slægtninge til Medusa, som kun havde et øje og en tand.
I et øjeblik, hvor de ikke var opmærksomme, tog Perseus deres øje og tand. I bytte for at give det tilbage, skulle de pege ham i retning af nymferne.
Perseus´ kræfter
Myten om Medusa og Perseus fortæller, at da den modige unge mand kom hen til nymferne, gav de ham sandaler med vinger, så han kunne flyve gennem luften. De gav ham også Hades´ hjelm, som var lavet af hud fra hunde. Den person, der var den, ville blive usynlig. Til sidst gav de ham en saddeltaske. Hermes gav ham et skarpt segl og et skinnende skjold.
Perseus var fuldstændig bevæbnet og klar til at tage ud og lede efter gorgonerne. På sin vej fandt han mange statuer af sten. Interessant nok var de kroppe af dem, som havde besøgt stedet og set på Medusas ansigt. Han vidste, han skulle være forsigtig, så han besluttede at vente til det rette øjeblik.
Da gorgonerne faldt i søvn, satte Perseus sit skinnende skjold i en strategisk position, så Medusas ansigt ville blive reflekteret i det. På den måde kunne han undgå at se på hendes ansigt.
Da hun dukkede op, greb han sit segl og skar hendes hoved af med et enkelt snit. Hesten, Pegasus, og kæmpen, Chrysaor, kom ud af hendes krop. De var børnene, hun ventede sig.
Myten om Medusa og Perseus, en smuk historie
Myten om Medusa og Perseus siger, at siden da brugte den unge helt Medusas hoved til at bekæmpe sine fjender. Overraskende nok, og på trods af alt, mistede hendes hoved ikke sine kræfter overhovedet.
Han lagde det i sin saddeltaske, som han havde med, og takket være det var han i stand til at bekæmpe monstre og fjender. Han tog kun Medusas hoved ud for at gøre dem, der så ham, til sten.
Det siges, at myten om Medusa og Perseus er relateret til kunst på en symbolsk måde. Perseus´ skjold repræsenterer især en måde at håndtere frygtelige ting på en indirekte måde, hvilket i bund og grund er, hvad kunst gør: Det reflekterer. Det giver os mulighed for at se gys i øjnene, og samtidig afholder det også det gyselige fra at lamme os.
Ligeledes blev Medusas hoved det primære våben for Perseus. Dette kan også ses på en symbolsk måde. Det er med kunst, at vi formår at håndtere disse dæmoner og indre fjender, som vi har indeni. Medusas hoved ville være værket, resultatet og produktet af kreation.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Hoys, A. M. V. (2004). La Gorgona Medusa¿ Un posible mito tartésico?. Huelva arqueológica, (20), 195-214.