Mod handler om at få ting til at ske

Mod får folk til at handle, som om de ikke frygter noget, og det handler om at få ting til at ske, selv under de værste omstændigheder. Derfor er modige folk dem, der foretager ændringer for at opnå velvære eller frihed. 
Mod handler om at få ting til at ske
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hvad gør en person modig? Mod handler om frygtløshed, beslutsomhed og om at få ting til at ske.

Psykologi har analyseret denne dimension i årevis. Konsensussen, hvor besynderligt det end lyder, er, at mod er noget så simpelt som at få ting til at ske. Det handler om at skabe positive forandringer, selv under svære omstændigheder. Det vil sige i situationer, hvor andre ville give op.

Martin Seligman, en fortaler for positiv psykologi, talte om mod. Han sagde, at det er den dimension, der fungerer som en af de mest helende komponenter i terapi. Ydermere har det genetiske, uddannelsesmæssige og miljømæssige rødder.

Forældre indstiller ofte en proaktiv attitude over for livet for at minde deres børn om, at de er nødt til at lægge frygt til side for at nå deres mål. Uheldigvis mangler folk, der mangler sådan en forstærkning i løbet af deres barndom og vokser op usikre eller har lidt under en traumatisk oplevelse, denne slags mod.

Af den årsag betragter Seligman det som et essentielt element i den terapeutiske proces. Det er nødt til at opstå, efter klienten har arbejdet med en professionel og noget indsats fra deres side.

Når en person ændrer sig, vil det være tydeligt, at de har lært at værdsætte deres egen beslutsomhed. Med andre ord vil de have motivationen til at transformere deres liv.

Det er her, de beslutter sig for at forme og opnå et nyt stadie, hvor de føler sig mere i kontrol og sikre. Det er det bedste mod af det hele, og det mest befriende for en persons velvære.

Mand på tur med rygsæk

Mod handler om at få ting til at ske

Noget videnskabeligt litteratur siger, at mod opstår som et resultat af en primær kamp mod følelser, såsom frygt. Fra et neurobiologisk synspunkt involverer det at regulere amygdalas påvirkning. Det er den hjerneregion, der er relateret til de mest intense følelser. Det er den samme region, der lammer og kaprer dine tanker, når den tager over.

Ligeledes indebærer det også at forstærke områder, såsom det præfrontale cortex. Med andre ord er det de områder, der er relateret til at tage beslutninger, reflektere og planlægge samt opmærksomhed på de miljømæssige stimuli uden indflydelse af frygt eller kvaler.

Faktisk kommer det meste af den research, der er tilgængelig, fra den militære sfære (Neria, Solomon, Ginzburg, and Dekel (2000)) og fra historier, hvori visse soldater udførte heroiske handlinger, når de var i stor fare.

“Jeg forblev blot rolig og gjorde, hvad jeg var nødt til at gøre,” sagde mange af disse unge folk, der var trænet til at reagere hurtigt i risikable situationer. Hvad så med civile? Kan alle blive en helt uden militærtræning?

Lægerne, Uhri Kugel og Catherine Haussman, udførte et studie på University of Oxford. De ting, studiet afslører, er interessante. Lad os analysere dette!

Selvom mod ofte er romantiseret, er det faktisk en kognitiv færdighed

Mod handler om at få ting til at ske, fordi du promoverer en forandring. Ydermere handler mod om at fokusere på et mål midt under svære omstændigheder. Nej, du behøver ikke at være den klassiske helt, der bekæmper drager. Mod er en kognitiv færdighed, som alle kan lære og gøre brug af ifølge nuværende videnskab.

Det består grundlæggende set af at fremprovokere din vilje til at handle, på trods af din frygt, og være i stand til at se på usikkerhed og tvivl, og dernæst bevæge dig fremad og handle. Du kan opnå sådan noget ved at arbejde på følgende:

  • Passende håndtering af angst, da du vil nulstille din mentalitet for at kunne handle, når du er i stand til at genkende tankemønstre, der fængsler dig.
  • Vær emotionelt opmærksom. Det består af at vide, hvordan du forbinder med dine følelser for at transformere dem og bruge dem til din fordel.
  • Husk på, hvad dine mål, vitale formål og personlige mål er.
  • Mod handler om at få ting til at ske. Det er, fordi du udvikler en meget specifik kapacitet til at visualisere de ønskede mål, du vil nå, hvis du tør.
Glad kvinde ved havet

Mod handler om at få ting til at ske for at have en mere tilfredsstillende virkelighed

Franco, Blau og Zimbardo (2011) definerede mod som evnen til at handle prosocialt på trods af personlig risiko. På nuværende tidspunkt er der kritik i henhold til denne definition. Det er, fordi mod ikke altid er rettet mod at redde andre. I stedet er mod primært nødvendigt for at redde sig selv.

Martin Seligman har allerede fremhævet, at man er nødt til at vække sit mod, før terapi er effektivt. Med andre ord er du nødt til at fremprovokere din beslutsomhed for at overkomme dine frygte, begrænsninger og usikkerheder. 

På den måde vil du bedre være i stand til at opnå alt, du ønsker. Derved vil du være i stand til at promovere forandringer, der ræsonnerer med dig og gør dig tilfreds.

Nogle siger, at folk lever i tro og håb. Det at handle er dog den eneste ting, der virkelig kan forvandle din virkelighed. Det er, fordi mod er en blanding af følelser, tanker og følelser orienteret mod fremskridt for at fremme noget positivt, enten for dig selv eller for andre. Det skal du blot have i tankerne.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Uri Kugel, Catherine Hausman, Laurie Black, and Bruce Bongar (2017) Psychology of Physical Bravery Psychology of Physical Bravery- Psychology, Social PsychologyOnline Publication Date: Jul 2017DOI: 10.1093/oxfordhb/9780199935291.013.36
  • Neria, Y. Y., Solomon, Z. Z., Ginzburg, K. K., & Dekel, R. R. (2000). Sensation seeking, wartime performance, and long-term adjustment among Israeli war veterans. Personality and Individual Differences29, 921–932. doi:10.1016/S0191-8869(99)00243-3

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.