MMPI-testen og dens anvendelighed

Ved du, hvordan man identificerer personlighedstyper og vurderer fremtidige adfærdsmønstre? Der findes en test, der kan give sådanne svar. Find ud af mere om den her.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Sofía Gimbert.

Sidste ændring: 08 juli, 2023

Det er en kompleks udfordring for psykologer at forstå den menneskelige personlighed. Heldigvis findes der nogle pålidelige værktøjer, som kan hjælpe med at afsløre sindets mysterier. For eksempel MMPI-testen.

Ifølge en artikel i tidsskriftet Universidad y Salud er dette instrument ideelt til objektiv evaluering af de mest relevante dimensioner hos en person gennem kliniske, validitetsmæssige og andre skalaer. Hvis du vil vide mere om denne test, og hvordan den anvendes inden for psykologien, så læs videre.

MMPI-testen

Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI) er en psykologisk test. Den bruges ofte til at vurdere og måle forskellige aspekter af personligheden.

Denne ressource har en plads i forskellige kliniske og forskningsmæssige sammenhænge. Den består af en række nøje udvalgte spørgsmål og undersøger områder som følelsesmæssig stabilitet og tendenser til psykologiske problemer. Skalaer bruges til at identificere, om de svar, der gives, er ægte.

Gyldigheden og pålideligheden af dette værktøj understøttes af videnskabelige undersøgelser, som f.eks. en, der er gennemgået i tidsskriftet Assessment. Resultaterne skal dog fortolkes af uddannede fagfolk og i sammenhæng med andre informationskilder.

Denne opgørelse er anerkendt over hele verden som en omfattende test, der giver tilstrækkelig information. For eksempel bruges den til ekspertrapporter på grund af dens evne til at evaluere tidligere adfærd og forudse fremtidig adfærd.

MMPI’s historie og oprindelse

MMPI har en interessant historie, der går tilbage til 1930’erne. To psykologer, Starke R. Hathaway og JC McKinley fra Minnesota University, udviklede værktøjet. Deres mål var at opnå et mere præcist og pålideligt psykologisk vurderingsværktøj.

I begyndelsen blev opgørelsen skabt som et svar på behovet for en objektiv og videnskabeligt baseret test til personlighedsvurdering. Så Hathaway og McKinley satte sig for at udvikle et værktøj, der var egnet til kliniske sammenhænge og akademisk forskning.

Men i årenes løb har MMPI gennemgået adskillige revisioner og opdateringer for at sikre dets værdi og troværdighed. Originalen, kendt som MMPI-1, blev udgivet i 1943. Senere kom der reviderede versioner, såsom MMPI-2 og MMPI-2-RF (Minnesota Multiphasic Personality Inventory-2 Restructured Form), som forbedrede dens nøjagtighed og tilpasningsevne.

MMPI bruges ofte inden for psykologien på grund af dens betydelige bidrag til forståelsen af individet og psykologiske lidelser. Dets historie og oprindelse skabte grundlaget for dets udvikling og anvendelse i dag.

Versioner af MMPI-testen

Der findes forskellige versioner af MMPI-testen. De er alle udviklet til at imødekomme specifikke behov i vurderingen af personlighed og psykopatologi. De mest opdaterede og velkendte er nævnt nedenstående.

MMPI-2

MMPI-2 er en revideret og fornyet version af originalen. Den blev udgivet i 1989 og er blevet en af de mest anvendte modeller inden for psykologisk evaluering. Denne test består af 567 faktorer og bibeholder mange af skalaerne og dimensionerne fra den oprindelige analyse. Men den indeholder også nye mål, der har forbedret dens validitet og præcision (Butcher et al., 1990).

MMPI-2-RF

MMPI-2-RF (restructured) er en revideret version af MMPI-2, der blev udgivet i 2008. Den er kendetegnet ved at være kortere, med kun 338 faktorer. Ikke desto mindre bevarer den sin integritet og validitet.

Denne model blev udviklet for at reducere administrationstiden og lette fortolkningen af dens resultater. Den bevarer de vigtigste skalaer og dimensioner fra MMPI-2, men anvender en mere effektiv tilgang.

Andre versioner

Der findes specifikke versioner, såsom MMPI-A (til unge) og MMPI-3 (den nyeste, som blev udgivet i 2019). Begge er skræddersyet til forskellige populationer og vurderingsformål. Hver version af MMPI-testen har sine egne karakteristika og funktioner. Derfor er det vigtigt at vælge den mest hensigtsmæssige version i forhold til testens specifikke kontekst og behov.

Anvendelse af MMPI-testen

MMPI anvendes i flere trin. De er som følger:

• Administration. MMPI består af en række spørgsmål eller emner, som personen besvarer. Det kan udføres i trykt format eller digitalt afhængigt af tilgængelighed og præferencer. Processen overvåges af en psykolog. I nogle tilfælde er den selvadministreret.
• Scoring. Når individets svar er blevet indsamlet, bliver spørgeskemaet scoret. MMPI bruger et scoringssystem, der tildeler numeriske værdier til hvert af svarene. Dette gør det muligt at kvantificere de forskellige skalaer og dimensioner.
• Fortolkning. Efter scoringen analyseres resultaterne på forskellige skalaer. De sammenlignes med vurderingerne fra en reference eller normativ prøve. Fortolkning kræver specialiseret viden. Det skyldes, at det involverer studier af responsmønstre og kliniske og validitetsskalaer.

Hvem kan administrere testen?

Som regel er det fagfolk, der er uddannet i klinisk psykologi og psykologisk vurdering, der er bemyndiget til at administrere MMPI. Faktisk skal det udføres af en psykolog med erfaring i fortolkning og klinisk brug af instrumentet. De skal have en detaljeret forståelse af de målte konstruktioner og alle faktorer, der kan påvirke validiteten af svarene.

I nogle tilfælde, f.eks. i forskningsstudier eller medarbejderudvælgelsesprogrammer, kan andre fagfolk, som psykiatere, socialrådgivere eller vejledere, blive uddannet til at administrere og analysere testen.

Hvad måler MMPI og på hvilke skalaer?

MMPI vurderer en lang række aspekter af personlighed og psykopatologi. Den måler forskellige dimensioner, adfærd og følelsesmæssige karakteristika for at opnå en komplet profil af den evaluerede person. Nogle af de vigtigste skalaer og planer, der analyseres i MMPI-2, er som følger:

• Validitetsskalaer. MMPI-2 indeholder flere skalaer, der vurderer stabilitet og oprigtighed. Disse hjælper med at identificere mulige forvrængninger i svarene og sikrer, at resultaterne er gyldige og pålidelige.
• Indholdsskalaer. MMPI-2 har indholdsskalaer, der undersøger specifikke områder af personlighed og adfærd. De dækker emner som aggression, seksualitet, social angst, autoritetstro og rebelskhed.
• Supplerende skalaer. Testen indeholder mål, der giver yderligere og supplerende information om personen, og som vurderer visse karakteristika. For eksempel defensiv stil, respons på terapi og tilstedeværelsen af somatiske symptomer.
• Kliniske skalaer. MMPI-2 har ti skalaer, der evaluerer forskellige psykopatologiske aspekter. For eksempel depression, angst, paranoia, skizofreni, antisocial adfærd og andre personlighedsforstyrrelser. Disse skalaer giver information om tilstedeværelsen og sværhedsgraden af forskellige mentale helbredsproblemer.

Konklusion

MMPI er bredt anerkendt for sin validitet og pålidelighed. Den er faktisk blevet udsat for grundige undersøgelser og anmeldelser, der understøtter dens nøjagtighed og anvendelighed i en række sammenhænge. Det er dog vigtigt at bemærke, at ingen psykologisk test er perfekt. Derfor skal MMPI-resultater fortolkes i sammenhæng med andre informationskilder.

Selvom MMPI er et værdifuldt og fordelagtigt værktøj på grund af dets opdaterede versioner, er det vigtigt at huske, at dets effektivitet afhænger af, at det udføres af uddannede fagfolk. Men når det anvendes korrekt, kan MMPI give en dybere indsigt i den menneskelige personlighed. Desuden kan den hjælpe med korrekt diagnose og behandling.