Seks mærkelige ting ved hjernen, du sikkert ikke kender

Der er mange funktioner i hjernen, som du sikkert ikke kender!
Seks mærkelige ting ved hjernen, du sikkert ikke kender

Sidste ændring: 31 maj, 2021

Oplev seks mærkelige ting ved hjernen, du sikkert ikke kender!

Gennem længere tid mente man, at hjernen var ansvarlig for hele vores krop, inklusiv hukommelse og følelser. Filosoffer troede, at hjernen var i besiddelse af en sjæl. Men gennem tiden har man gjort nogle interessante opdagelser. I denne artikel kan du læse om nogle af disse mærkelige ting ved hjernen, som du sikkert ikke kender.

Vi ved alle, at hjernen er det vigtigste organ i menneskets nervesystem, da det kontrollerer de fleste aktiviteter og er i stand til at bearbejde en masse informationer. Det er også her, vores følelser og kognitive evner holder til, inklusiv langtids- og korttidshukommelse, erindringer og beslutningstagen.

Nogle mærkelige ting ved hjernen

Fra det første øjeblik, hvor hjernen bliver omtalt (hvilket var i det gamle Egypten i medicinske dokumenter, kendt som Edwin Smith Papyrus opdaget i det 19. århundrede), til i dag er vores forståelse af hjernen forøget. Men der er stadig mange mysterier og mærkelige ting ved hjernen, som stadig venter på at blive opdaget.

Maleri af mand foran kæmpe hjerne

Størrelsen

Størrelsen på hjernen varierer en del afhængig af alder, køn og kroppens størrelse. Men nogle undersøgelser antyder, at den mandlige hjerne vejer omkring 1.336 gram, mens kvindens hjerne vejer 1.198 gram.

Når vi taler om dimensioner, er den menneskelige hjerne ikke den største. Kaskelothvalen har den største kendte hjerne hos alle pattedyr. Når man tænker på, at dette pattedyr vejer omkring 35 til 45 tons, så er det lidt svært at sammenligne menneskets hjerne med den.

Men den menneskelige hjerne er den, der har flest neuroner, som er de celler, der opbevarer og overfører information gennem elektriske og kemiske signaler.

Funktion

Den menneskelige hjerne er delt op i tre områder:

Mærkelige ting ved hjernen: Forbrug af energi

Selvom hjernen ikke er et særlig stort organ, så kræver den en masse energi. Den kræver faktisk 25 % af al den energi, som kroppen behøver for at fungere. Hjernen udgør dog kun 2% af din vægt.

Men hvorfor kræver vores hjerne så meget energi for at kunne fungere korrekt? Nogle forskere mener, at det meste af energien bruges til at fastholde både tænkningens og kroppens processer. En del af denne energi er sikkert anvendt til at holde hjernens celler i en god tilstand.

Men ifølge andre forskere bruger hjernen en masse energi selv i hviletilstand. James Kozloski forklarer, at de inaktive netværk stadig er aktive selv under narkose. Disse områder har en høj forbrænding, der øger hjernens “energiforbrug”, også selvom de ikke ser ud til at gøre noget som helst.

Men Kozloskis hypotese slår fast, at hjernen ikke anvender en masse energi uden grund, men at den kortlægger, hvor alle oplevelser og information er lagret i stedet. Det er denne kortlægning, vi søger til, når vi skal træffe en beslutning.

Hvor meget af din hjerne bruger du i virkeligheden?

Folk plejede at sige, at mennesket kun brugte 10% af deres hjernekapacitet. Den samme myte mente, at hvis vi var i stand til at anvende de resterende 90%, kunne vi låse op for helt usædvanlige evner.

I virkeligheden anvender du det meste af din hjerne hele tiden. Scanninger af hjernen har vist, at mennesket anvender næsten hele hjernen det meste af tiden, også når vi sover. Ikke desto mindre kan de aktive områder være forskellige afhængig af, hvad den skal, eller hvilken fase af søvnen, vi er i.

Neurologen, Krish Sathian, hævder også, at selvom du er travlt optaget af en opgave, så er hjernen i fuld sving med at gøre andre ting.

Du kan derfor komme i tanke om en løsning på et problem, efter du er færdig med at tænke over det eller efter en god nats søvn, fordi din hjerne aldrig holder op med at arbejde på et bestemt problem, også selv om du ikke længere selv har fokus på det.

Figur med hjerne som en labyrint

Den dominerende halvdel

Folk taler ofte om den dominerende halvdel, og hvordan det påvirker vores personlighed. Det er faktisk en af de mest kendte fakta om hjernen. Generelt vil folk med en dominerende venstre halvdel være bedre til at klare matematiske og analytiske opgaver, mens folk med en dominerende højre halvdel er mere kreative.

Men det er faktisk ikke helt sandt. Derimod er det sandt, at begge halvdele har lidt forskellige funktioner, men der er ikke en “dominerende” halvdel i hjernen, der kan definere ens personlighed.

I stedet har forskerne afsløret, at folk ofte anvender begge halvdele lige meget. Men det er sandt, at den venstre halvdel fokuserer mere på sprog. Den anden side står for den non-verbale kommunikation.

Forandringer, der kommer med alderen

Efterhånden som du bliver ældre, mister du neuroner i hjernen. Pandelappen og hippocampus, to centrale områder i den kognitive proces, herunder hukommelse og genoptræning, begynder at få en nedsat funktion, når vi bliver 60 til 70 år.

Men ny forskning slår fast, at den voksne hjerne også kan generere nye celler, der kan øge mulighederne for hjernens plasticitet.

Neurogenese er den proces, gennem hvilken nye neuroner dannes i den voksnes hjerne. Eksperter antyder, at den gennemsnitlige hjerne producerer 700 nye neuroner hver dag alene i hippocampus.

Der er stadig mange mærkelige ting ved hjernen, vi mangler at finde ud af

Selvom der har været mange videnskabelige gennembrud, så er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Vi kan for eksempel stadig ikke forstå, hvordan hjernen omdanner komplekse informationer.

Mennesket forstår blandt andet ikke fuldt ud sin bevidsthed, hvilken del af personligheden der kommer fra hjernen, hvorfor vi sover eller drømmer eller hvordan vi opbevarer og får adgang til erindringer. Vi kan afslutte med at konstatere, at nye opdagelser også gerne leder til nye spørgsmål.

Det kan interessere dig ...
Neuroplasticitet og posttraumatisk stress: Kan hjernen komme over traumer?
Udforsk SindetLæs den på Udforsk Sindet
Neuroplasticitet og posttraumatisk stress: Kan hjernen komme over traumer?

Det er muligt at hjælpe mennesker med at komme sig over posttraumatisk stress. Hjernens plasticitet og neurovidenskaben kan være svaret.