3 typer indlæringsstrategier

I denne artikel ser vi på forskellige indlæringsstrategier, som kan være yderst nyttige i klasseværelset. Videnskabelig forskning i undervisning og uddannelse kan hjælpe dig med at opnå denne slags aktive, grundige indlæring.

Meningsfuld indlæring afhænger lige så meget af undervisningen som af den måde, hvorpå eleverne håndterer undervisningen. Uddannelsespsykologer har brugt meget tid på at tænke på begge aspekter, og er kommet frem til teorier for at gøre dem bedre. I denne artikel skal vi tale om anden del: Indlæringsstrategier.

Hovedmålet med at lære strategier er at få eleverne til at lære materialet mere effektivt. Forskning på emnet har vist os masser af forskellige måder at gøre dette på. Men de tre mest kendte indlæringsstrategier er mnemoniske, strukturelle og generative.

Mnemoniske indlæringsstrategier

Mnemoniske indlæringsstrategier hjælper eleverne med at huske indhold, såsom fakta eller begreber. For eksempel er de nyttige til at huske hovedstæder, vigtige datoer, ordforråd osv. Når du skal huske “meningsløs” information, er mnemoniske strategier en god måde, hvorpå man kan give disse former for information en slags mening.

Værdien af ​​mnemoniske tricks er der bred enighed om, og derfor er de blevet brugt i lang tid. Psykologen, Allan Paivio, forklarede, at disse tricks virker på grund af tre faktorer:

• Dobbelt kodning: Mange gør brug af ikke-verbale koder (billeder) sammen med verbale koder (ord). Dette betyder, at samme slags indhold får to forskellige koder. Ifølge forbindelsesprincipperne gør dette det lettere for eleverne at få adgang til oplysningerne.
• Organisering: En anden måde, som disse strategier virker på, er ved at oprette en sammenhængende kontekst at sætte informationen ind i. Dette hjælper eleverne med at forbinde alle de relaterede oplysninger, i stedet for at opdele dem. For eksempel er det lettere for dig at huske en liste ord, hvis du danner en sætning med dem.
• Association: At skabe stærke associative forbindelser mellem forskellige elementer er også en strategi for meningsfuld indlæring. Stærke associationer er nyttige, fordi når du ser en af ​​de to ting, husker du let den anden.

Et eksempel på en mnemonisk strategi er nøgleords-metoden. Denne metode er yderst nyttig til at lære forvirrende ordforråd på et fremmedsprog. Denne strategi består af en fonetisk og billedbaseret association sammen med en detaljeret forklaring.

Strukturelle strategier

Strukturelle strategier stimulerer aktiv læring ved at opfordre eleverne til mentalt at udvælge vigtige oplysninger og sætte dem sammen i en struktur. Her kan du se teknikker som at lave konceptuelle kort, flowdiagrammer eller indholdsoversigter.

Det er selvfølgelig ikke nok for underviseren at fortælle eleverne, at de skal lave indholdsoversigter og resuméer. Disse ting vil kun være nyttige, hvis eleverne ved, hvordan man laver dem. Den sværeste del ved at lære dem, hvordan man gør det, er at vise dem, hvordan man vælger de vigtigste eller mest meningsfulde dele af en tekst eller præsentation.

Det vil ikke vare længe, før du vil opleve de virkninger, som disse teknikker har på eleverne. Når du organiserer kursusmateriale i små, relaterede ide-grupper, er det lettere for de studerende at gå til dem. Og når du opretter stærke associationer mellem disse ideer, er det også lettere at få adgang til resten af ​​oplysningerne i din hukommelse.

Forskning viser, at studerende, der bruger disse teknikker, præsterer på højere niveauer. De hjælper eleverne med virkeligt at forstå indholdet, i modsætning til overfladisk læring. Du kan derfor se værdien i at bringe disse indlæringsstrategier ind i klasseværelset!

Generative strategier

Med de to andre strategier så vi på, hvordan de hjælper eleverne med at huske specifikke fakta og organisere dem i strukturer. Det vil sige, at disse er teknikker, der kan bruges til at lære nye oplysninger. Men en anden vigtig del af indlæring er at indarbejde nyt indhold i eksisterende viden. Det er her, generative strategier kommer ind i billedet.

E.Z. Rothkpof kaldte dette aktiviteter, hvor eleverne får viden om “matematiske aktiviteter”. Nogle eksempler på dette er at tage noter, understrege, stille og besvare spørgsmål eller at sige noget højt. De hjælper eleverne til at nå en dybere forståelse af materialet, fordi de tvinger dem til at indarbejde de nye oplysninger.

Mange psykologer ser aktiv indlæring som noget, hvor eleverne selv skaber forbindelser mellem ideer. Derfor er generative strategier et godt værktøj til at få eleverne til at bruge den slags læring. At vise eleverne, hvordan man tager noter eller stiller spørgsmål, vil i høj grad hjælpe dem med at forstå og indarbejde nye oplysninger.

I denne artikel har vi udforsket forskellige indlæringsstrategier, som kan være yderst nyttige i klasseværelset. Videnskabelig forskning i undervisning og uddannelse kan hjælpe dig med at opnå denne slags aktive, grundige indlæring, som du vil have, at dine elever skal have.

Det ville være en stor fejl ikke at følge de retningslinjer og den evidens, som pædagogisk psykologi har givet os.