Tre måder til at forklare børn, hvad fred betyder
Børn er mennesker under udvikling. Som voksne, lærere og forældre er det vores pligt at give dem en sikker og fornuftig verden, hvori de kan vokse sikkert og trygt. Med det in mente, så lad os se på nogle af de måder, hvorpå man kan forklare børn om fred.
Fred er et koncept, som kan synes underligt for et barn. Så hvordan kan du definere det konkret for dem. Måske er det en tilstand af social stabilitet og balance. Eller måske er det noget, som opstår, når forskellige grupper arbejder sammen i harmoni. Andre eksperter ser det som fraværet af krig, vold og ulighed.
Ressourcer til forklaring om betydningen af fred
En stor del af samfundet er meget bevidste om de fordele, som er ved at kunne sameksistere i en fredelig kultur. Hvis vi ønsker, at det skal forblive sådan, er det vigtigt, at børn internaliserer dette så tidligt som muligt.
Fred er en garanti af personlig og social harmoni. Derigennem skaber vi et miljø til forebyggelse af vold samt konfliktløsning ved hjælp af værktøj såsom dialog.
Hvis denne undervisning i fred starter i hjemmet og breder sig til skolen, kan vi opdrage balancerede børn og unge, som er i stand til at overkomme sociale og følelsesmæssige konflikter. Vi etablerer en meget værdifuld stopklods, når vi konfronteres med episoder med risiko og vold, såsom cyber-chikane og mobning.
For at gøre dette er alle aktiviteter relateret til fred meget vigtige. Undervisning i værdier er afgørende for at blive ved med at arbejde hen mod et fredeligt samfund i balance.
“Den mest ugunstige fred er bedre end den mest retfærdige krig.”
Forumteater
Børn kan som regel godt lide at lege ting og lade som om, de er på en scene. Derhjemme såvel som i klasseværelset kan man sætte scenen for det, man kalder “forumteater”.
Ved denne aktivitet improviserer man en simpel scene og forestiller sig en række almindelige konflikter mellem børn. For eksempel at skændes om et stykke legetøj, det sidste stykke slik, at have slået sin storebror, eller uenigheder mellem forældre, som ikke har tid, når børnene vil lege.
Når man har forestillet sig konflikten, skal denne udspilles på den improviserede scene af en gruppe børn for at identificere den. Derefter skal man diskutere og debattere følelserne, som konflikten har genereret, og hvordan man bedst besvarer den på en fredelig måde.
Symbolsk madlavning
En måde at lave “symbolsk madlavning” på er at organisere alle ingredienser. For eksempel har du brug for visse ingredienser til at bage en kage, mens du kan udelukke andre. Et forskelligt koncept vil derpå associeres med hver ingrediens.
Her er et eksempel. For at bage en kage skal man ikke bruge salt, og du vil derfor tænke på dette produkt som “voldeligt”. Men du har brug for æg og associerer derfor denne ingrediens med “respekt”. Fortsæt, indtil du har en komplet liste over ingredienser – både dem, du skal bruge, og dem, der ikke skal i kagen.
Når du er færdig, inviterer du børnene til at samle elementer, som skal bruges til at lave en “fredskage”. På den måde vil de lære, hvilke værdier der hænger sammen med fred.
Historiefortælling om fred
Når børnene har valgt en historie, er det en god idé at læse den højt, så alle hører den. Derefter kan man starte en diskussion, hvor børnene kan komme med deres meninger, analysere og opdage de værdier, som skinner igennem i historien.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Mayor Zaragoza F., (2013). Paz como cultura: fuentes y recursos de una pedagogía para la paz. España. Milenio.