Hemmelighederne bag det at opretholde en befriende dialog

Hemmelighederne bag det at opretholde en befriende dialog

Sidste ændring: 13 august, 2017

At vide, hvordan man udtrykker sig selv, og vide, hvordan man taler og forstår, er en sand kunstform. Der er mange hemmeligheder i at opretholde en befriende dialog. Du skal lære, hvordan du navigerer stilhed, holder pauser og afbryder på de rigtige tidspunkter. Du skal også vide, hvordan du lytter, og have evnen til at forstå den anden person indenfor deres egen kontekst.

Når vi taler om en ”befriende dialog”, så taler vi om den type samtale, der lader de involverede parter udtrykke sig selv rigtigt. At udtrykke sig selv betyder at overkomme barrierer indenfor kommunikation. Derfor er en befriende dialog et rum, hvor alle kan kommunikere på autentisk vis.

Ja, mange dialoger kan ende med at være ligegyldige, men mange andre kan være særdeles vigtige. Og med disse er det enormt vigtigt at vide, hvad man bør sige, og hvad man bør holde inde med at sige. Du skal tale det samme sprog og opbygge en ægte forbindelse med den anden person. Så kan I etablere en ægte kommunikationsform.

Mange mennesker føler et akut behov for at blive hørt eller lyttet til. Det er, derfor de taler og taler uden pauser. Dette kan være temmelig ubehageligt for folk omkring dem. Dette behov for konstant at kommunikere stammer sommetider fra en dyb egocentrisme. Men andre gange er det blot en reflektion af behovet for selvbevidsthed.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke alle, der forstår værdien i stilhed. Det er heller ikke alle, der forstår, at kommunikation går begge veje, og hver part skal have mulighed for at tale og vide, hvornår de skal tie. Derfor er mange antagede dialoger faktisk monologer.

Man kan derfor sige, at det første krav for at deltage i en befriende dialog er at have udviklet evnen til at forstå og værdsætte stilhed. Ikke den type af stilhed, der bliver til fravær, men snarere en type stilhed, der betyder, at du bliver hørt. Det betyder opmærksomhed og forståelse for, hvad den anden person siger.

En villighed til at konversere

En dialog mellem to mennesker er kun ægte, hvis der altid er en ægte intention om at deltage. Dette antyder en disponering til det at lytte, at være villig til at gøre en indsats for at forstå. På den måde er det at forholde sig stille, når den anden person taler, ikke nok. Det handler om at være mentalt aktiv under stilheden.

Når der er en autentisk interesse for dialog, så opstår en ophøjet, forstående og nysgerrighed form for lytning. O phøjet lytning betyder, at du, før du taler, skal vælge et øjeblik, hvor følelser ikke er ophøjede. Og hvis de er, så er det vigtigt at have evnen til at kontrollere dem.

At lytte aktivt er en interessant form for lytning. Det er ikke begrænset til at forholde sig stille og validere alt, hvad den anden person siger. Det forsøger istedet for at opnå mere information for at opklare og få en bedre forståelse for, hvad den anden person siger. Spørgsmål er en fantastisk måde at opbygge en forbindelse på, og de er også et bevis for den anden person på, at du virkelig lytter til dem.

Forstående lytning refererer til den disposition, en person har for det at sætte sig selv i en andens sted. Det er også at forstå, hvad de føler, når de udtrykker det. Og at være opmærksom på de følelser, der flyder igennem den ikke-verbale kanel. For en befriende dialog er noget, der går er mere end blot ord. Det betyder også at opfange de følelser, der opstår under kommunikationen.

Fordømmelse er døden for enhver samtale

At påtage sig rollen som dommer, som om den anden person var i en retssag eller en fange bragt frem til at afhøring i sin dom, vil aldrig være den rigtige måde at tale på. Det åbner med det samme døren for mistro, frygt, anspændelse og mangel på kommunikation.

Ingen ønsker en dialog med en person, der dømmer dem. Under en befriende dialog kan ubehagelige aspekter, svære tilståelser eller måske endda nogle sanheder, du ikke kunne tænke dig at høre, komme på bane. Det er den eneste måde, hvorpå dialoger virkelig kan være befriende. Det er derfor, det ikke er muligt, hvis en af de involverede personer påtager sig rollen som censor eller forsøger at guide eller kontrollere den andens opførsel.

Det kan også tilrådes, at du informerer dig selv om emnet eller problemet, der omtales, inden du deler din egen mening. Faktisk kommer de bedste argumenter generelt fra mennesker, der har lidt under det samme problem og har noget erfaring indenfor emnet. Professionel hjælp er i mange tilfælde den bedste mulighed.

Lad dialogen strømme

At opnå det højeste niveau af forbindelse med den anden person er fundamentalt. At lytte nøje efter, uden at afbryde eller komme ind på et sidespor, er meget sundt. Ikke desto mindre afbryder vi ofte samtalen, fordi vi muligvis har glemt specifikke pointer delt af den anden person. Det gør, at vi har nogle spørgsmål for vores egen forståelses skyld.

I sådanne tilfælde er det bedst at notere de vigtigste pointer og lade den anden person tale uden at afbryde dem. Når person er færdig, kan du tale om argumentet, de præsenterede, punkt-for-punkt og udtrykke dine egne meninger. Naturligvis uden at dreje dialogen mod noget stift, strengt eller regimenteret.

Atmosfæren eller scenariet for en samtale kan også være vigtig. Hvis det emne, I skal diskutere, er delikat eller kræver meget opmærksomhed, er det bedst at vælge et privat sted, hvor afbrydelser ikke bliver et problem. Den rette atmosfære bidrager til, hvor flydende samtalen går.

Fem praktiske råd

Baseret på de tidligere emner, vi har diskutteret, er her fem basale regler, der kan anvendes til at forme en dialog eller til virkelig at transformere den til et befriende sted for alle involverede parter:

  • At lede efter det rigtige tidspunkt og sted. Der bør ikke været noget stress, og du bør være sikker på, at I ikke bliver afbrudt.
  • Bliv enige om emnet. Selvom det måske lyder mærkeligt, så kan samtaler ofte mislykkes, fordi emnet, der diskutteres, ikke er blevet gjort klart. Hvis begge personer vidste det, kan de give venlige påmindelser til den anden person om at komme tilbage på rette spor, når denne person har bevæget sig videre til andre emner.
  • Fastsæt et formål. Hvad er pointen med samtalen? Det er bedst at etablere og beslutte, så man undgår urealistiske eller autoritære formål. For eksempel bør målet aldrig være ”så du vil ændre dig” eller ”så du vil holde op med at være sådan” eller ”så alting kommer til at fungere”. Dialogen bør istedet fokusere på at opnå en bedre forståelse af specifikke pointer.
  • Vær enige om nogle enkle regler. Sørg for eksempel for ikke at afbryde den anden person, når de taler, og etablér en tidsbegrænsning for hver afbrydelse. Selvom det i begyndelsen kan virke lidt kunstigt, så er det nødvendigt for at få samtalen til at flyde.
  • Dediker dig til at tale om dig selv, ikke den anden person. Dette er en meget sund regel: udtryk, hvad du føler, og referer ikke til, hvad den anden person føler. Dette vil neutralisere fristelser for at dømme hinanden.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.