At løbe et maraton: Sindets styrke

29 marts, 2020
En god indre dialog er vigtig, når man vil løbe et maraton.

At udøve en sportsgren er både en fysisk og psykologisk disciplin. At stå over for en konkurrent, løbe et maraton eller tage del i holdsport kræver indsats, træning og at udnytte sindets styrke.

For at kunne opnå dine mål, hvad end de er professionelle eller personlige, er det bydende nødvendigt at overveje din sindstilstand. Det er essentielt at koncentrere sig og forberede sit sind på et maraton.

Psykologisk træning

Maraton er moderen af alle forhindringsprøver. Når du træner til et, skal du løbe mange kilometer og føle smerte mange steder.

Gode maratonløbere, som virkelig træner til løbene, siger faktisk, at den sværeste del er træningen og ikke selve løbet.

Fysisk træning skal derfor også altid ledsages af træning af modstandsdygtighedDet, som mange mennesker glemmer, er, hvor vigtigt det er at anvende sindets styrke. Der vil være øjeblikke, hvor fristelsen til at stoppe løbet er overvældende, og det er her, hvor din viljestyrke skal træde til.

Der er bestemte øjeblikke, hvor løberen begynder at stille spørgsmål såsom: “Hvad laver jeg her, når jeg kunne sidde hjemme i min sofa og læse en bog?”. Disse spørgsmål kan få dem til oprigtigt at overveje at give op.

Person løber på en vej for at træne til at løbe et maraton

En anden vigtig psykologisk faktor, foruden at konfrontere smerte og udmattelse, er at konfrontere angst. Det er følelsen, du får nogle få dage før løbet.

Udfordringen ved at løbe et maraton

Det er som det sidste vigtigt at forstå, at du ikke bør beslutte dig for at deltage i et maraton uden at overveje det ordentligt. Et maraton repræsenterer en lang og svær forberedelsesproces for både kroppen og sindet.

Det kræver en stor indsats at udføre denne utrolige udfordring. En person bør ikke løbe et maraton, hvis de ikke træner ordentligt til det og ikke løber kortere konkurrencer som træning.

Med andre ord er det vigtigt at opbygge en fysisk og mental modstandsdygtighed i 3 til 4 måneder før løbet. Dette skyldes, at det, at løbe et maraton, kræver stor fysisk modstandsdygtighed samt anvendelse af sindets styrke.

Ifølge psykologen, Rocío Parrado, går løberen igennem forskellige følelsesmæssige stadier under et maraton. Kroppen har en fysisk grænse og også en mental en. Selv efter udvidet træning må denne type aktivitet derfor ikke blive negligeret. I et maraton er det ret vigtigt, at man kan anvende sindets styrke.

De 6 mentale stadier i et maraton

Tomás Vich Rodríguez siger i sin bog, What Happens in the Mind of a Marathon Runner, at et maraton har seks stadier:

  • Eufori: Dette stadie begynder før løbet og ender efter de første kilometer. Det indebærer spændingen før løbet. Det er en blanding af lykkelige tanker og tvivl.
  • Snakkesalig: Det sker cirka mellem 6 og 15 kilometer. De fleste løbere begynder at tale med andre løbere omkring sig. Der er en tendens til at øge tempoet, hvor man får energi fra tilskuernes tilråb, hvilket kan føre til tidlig udmattelse.
  • Overgang: Det sker mellem 16 og 23 kilometer. Dette er et psykologisk neutralt stadie. De fleste løbere opfører sig, som de burde, med fokus på deres egen hastighed og tempo.
  • Slumrende: Det begynder mellem 24 og 31 kilometer. Det er her, løbet virkelig begynder. Fysisk og mental lidelse begynder. Angst begynder at opstå og det eneste, løberne ønsker, er at færdiggøre løbet. Deres lyst til at løbe begynder at mindskes.
  • Lidelse: Det er mellem 32 og 42 kilometer. Dette er, når den famøse løbers mur opstår. Det er en af de sværeste dele af et maraton. Specialister siger, at det er øjeblikket, hvor løberne begynder at bruge fedt som deres musklers primære energikilde.
  • Lyksaligheden ved at have færdiggjort løbetDette stadie repræsenterer de sidste meter. Det er, når løberen endelig er sikker på at kunne færdiggøre løbet og er tæt på mål.

At anvende sindets styrke i hvert stadie

Hvis løberen kontrollerer sine følelser under et maraton, kan de gennemføre det med succes.

  • Eufori: Udmattethed kommer efter, at det første adrenalin forsvinder. Maratonløbere bør derfor huske at anvende strategier for at sikre, at de forlænger denne adrenalin for at være i stand til at komme over målstregen.
  • Snakkesalig: Vi bliver nødt til at identificere disse situationer, som øger vores tempo. For eksempel tilskuernes tilråb. Vi må ikke lade følelserne tage over.
  • Overgang: Vi føler os tilpas i dette stadie. Det vigtigste at gøre her er at forblive rolig og opretholde et godt tempo.
  • Slumrende: Dette er et af de værre stadier i et maraton. Negative tanker opstår og vi bliver nødt til at prøve at vende dem til positive. Det er nyttigt at tænke ting såsom “Jeg forventede at ville have det sådan her”, “Det er blot endnu et stadie i løbet” eller “Denne følelse vil gå over”.
  • Lidelse: Målet er at undgå at tænke på målstregen, fordi det er så langt væk og kan synes så uopnåeligt. Vi bliver derfor nødt til kun at tænke på de næste meter.
  • Lyksaligheden ved at have færdiggjort løbet: Dette giver adrenalin, får os til at føle os lige så glade som i starten af løbet og lader os glemme udmattelsen et stykke tid.
Kvinde strækker ud på vej

Forudse konsekvenserne, når du vil løbe et maraton

Træning af sindet er nødvendigt for at sikre, at dine følelser ikke påvirker dig negativt under løbet. Denne psykologiske træning før løbet er baseret på forudsigelse.

Under træningen bør løberne træne nok, selvom de ikke løber den reelle distance. En måde at gøre det på er ved at øge træningen gradvist.

Dette kan hjælpe løberen med at skønne tempoet, der er nødvendigt, under løbet. Det er præcis det grundlæggende tempo, som løberne følger de første kilometer, der vil hjælpe dem med at undgå udmattelse under de sidste.

Som det sidste er det vigtigt at lægge vægt på behovet for god indre dialog. Mange atleter forstærker deres fiaskoer med selvødelæggende sætninger såsom “Dette er ikke noget for dig”. Du bør undgå disse sætninger, hvis du ønsker at forblive fokuseret i løbet.