En stærk karakter og modstandskraft hænger sammen

En stærk karakter og modstandskraft er tæt forbundet.
En stærk karakter og modstandskraft hænger sammen

Sidste ændring: 19 september, 2019

Modstandsdygtige mennesker med en stærk karakter bliver der lagt mærke til. De har styrken til at modstå modgang og har en mening med, hvad de gør. De kender også deres begrænsninger, og udviser samtidig stor følsomhed.

En stærk karakter og modstandskraft er tæt forbundet. Folk, der har de to kendetegn, ved, hvordan man håndterer virkeligheden og modgang. De mobber ikke andre mennesker. Tværtimod, så har de varme hjerter med et stærkt skjold, som gør det muligt for dem at yde deres bedste.

Begrebet “en stærk karakter” kan godt være lidt forvirrende. Når du hører ordene, tænker du sikkert på en krævende person, som trumfer deres vilje igennem. Men sandheden er mere kompleks. Psykologien har studeret dette karaktertræk et stykke tid nu og kan give et interessant indblik i det.

Rachana Kamtekar, som er professor ved Cornell Universitet, forklarer, ligesom Aristoteles i sin nikomakhæiske etik, at et godt liv ikke kun handler om at være “god”. Det betyder også at vide, hvad der er oprigtigt godt i verden, og vide, hvilke veje man skal gå, og hvilke man skal undgå osv.

Denne evne kræver også styrke. Du skal opbygge en karakterstyrke, der kan hjælpe dig til at tackle dagligdagen, uden at du mister din inderste kerne.

Guruerne inden for personlig udvikling siger ofte, at optimisme og håb er nøglerne til at overvinde vanskeligheder. Men der er mange andre vigtige egenskaber, der spiller ind. Hvis du har en stærk personlighed og kan håndtere livets op- og nedture, så har du en klar fordel. Det handler altsammen om at have en god attitude, følelsesmæssig stabilitet og et klart mål.

“Hårde tider har en videnskabelig værdi. Det er chancer, som en dygtig udforsker ikke vil gå glip af.”

-Ralph Waldo Emerson-

Træ formet som hoved, hvor bladene flyver væk som fugle

Egenskaber hos modstandsdygtige mennesker med en stærk karakter

Idéen om modstandskraft er blevet meget populær. Vi ved nu, hvor vigtig modstandskraft er, når vi skal håndtere traumaer. Vi ved også, hvor vigtigt det er, når vi skal klare stress.

De fleste mennesker kender til begrebet individuel modstandskraft, men hvad med modstandskraft på samfundsniveau? Studier af blandt andre professor Carl Folke fra Wisconsin-Madison Universitet taler om samfund, som er mere modstandsdygtige og i stand til at håndtere forandringer.

Ikke alene kan de omstille sig, de finder også på nye måder at leve og arbejde på. De sociale ressourcer de har til rådighed ændrer sig også. Det samme kan ske på det personlige plan. Den motiverende kraft, der får dig derhen, er en stærk karakter.

En stærk karakter og modstandskraft har et nært og tæt forhold til hinanden, selvom de fleste sjældent tænker over det. Jamie D. Aten, en psykolog med speciale i humanitære katastrofer, beskriver nuancerne i dette forhold.

Det er ikke bare optimisme. Det er mere evnen til at se realiteterne i øjnene

Folk forbinder ofte modstandskraft med positiv psykologi. Men der er flere ting at tage i betragtning med hensyn til det. En person som for eksempel altid fremtvinger en positiv attitude i enhver situation, ser ikke altid, hvilke reelle krav en bestemt situation stiller. Det kan også være, at man ikke accepterer virkeligheden, som den faktisk er.

Det fremherskende budskab, de fleste af os får fra medierne, er, at du skal være glad og optimistisk. Der er som om, at det er den eneste måde, man skal være på. De fleste mennesker kan ikke tåle tab, fejltagelser eller tristhed.

Men mennesker med en stærk karakter ser klart tingene, som de er. Dette går hånd i hånd med modstandskraft og lader dig se, acceptere og håndtere de forhindringer, der kommer på din vej.

At være modig nok til at se realiteterne i øjnene, er det, der giver dig den ægte motivation og styrke.

Kvinde med stærk karakter kigger på kamera

Håb og klare mål

Nogle gange kan mennesker med en stærk karakter virke lidt skræmmende for andre. De er seriøse og beslutsomme, og har ingen problemer med at udtrykke, hvad de ikke vil have og ikke kan lide. De giver også klart udtryk for deres behov.

Når det er sagt, så er de aldrig respektløse og mobber ikke andre. Som vi nævnte i begyndelsen, så hænger det at have en stærk karakter sammen med følsomhed og empati.

Folk, som er modstandsdygtige og har en stærk karakter, er også forhåbningsfulde og har klare mål. Deres håb udmønter sig i konkrete, realistiske mål. Deres optimisme får dem til at tage små skridt fremad og løse problemerne, samtidig med at de har øje for deres værdier og formål.

En stærk karakter og modstandskraft vil der helt sikkert blive lagt mærke til. Når du har disse egenskaber, vil du udstråle selvsikkerhed og selvtillid. Selvom du ikke pålægger andre dine meninger eller værdier, vil du altid blive lagt mærke til.

En undersøgelse af Martin Seligman forklarer også, at hvis man opøver disse færdigheder, så får man overordnet set en større velvære.

Tænk over det. Du kender sikkert en, der er modstandsdygtig og har en stærk karakter. Det kan være den enlige mor, der selv sørger for sine børn, eller den far, der ikke har timer nok i dagen til at tilbringe med sine børn.

Du har måske en ven, som er fokuseret på at nå sine drømme, men som samtidig altid har tid til dig og er en uundværlig del af dit liv. Den slags mennesker inspirerer os.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.