Er livsvarig behandling med antidepressiv medicin nødvendig?

Er livsvarig behandling med antidepressiv medicin nødvendig? Hvad sker der, hvis man har brugt dem i lang tid? Find svarene her.
Er livsvarig behandling med antidepressiv medicin nødvendig?
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 14 februar, 2024

Er livsvarig behandling med antidepressiv medicin nødvendig? Svaret er nej. Men hvor kommer denne myte fra? Når det kommer til mental sundhed og depressive lidelser, er der visse nuancer, der har en tendens til at ændre alt.

Nogle patienter, der får ordineret psykofarmaka, fortsætter med at bruge dem i to år eller mere. Disse stoffer virker ved at skabe forandringer i hjernen, som fjerner mange af de symptomer, der forstærker depressionen. Men i sig selv løser de ikke de konflikter, som lidelsen kan være baseret på.

Faktisk er det vigtigt med en tværfaglig intervention. Den skal omfatte terapi, der genopretter patientens stabilitet med hjælp fra de antidepressive midler. For at lave en analogi, så forestil dig en raket. En løfteraket vil hjælpe den med at lette (de antidepressive midler), men dens motor skal også repareres (terapien, der genopretter patientens autonomi).

Folk, der tager antidepressive midler i lang tid, har en tendens til at lide af yderligere psykologiske tilstande og livsproblemer.

Hvad siger videnskaben?

Når et antidepressivt middel først ordineres, tager patienten det normalt i mindst fire til seks måneder. Efter denne periode vil lægen planlægge udtrapning og opfølgning. Det er i hvert fald den ideelle situation. Men hver patient har sine egne personlige omstændigheder, som sundhedspersonalet skal tage hensyn til og overvåge.

Den vigtigste virkningsmekanisme for de fleste antidepressiva er en stigning i tilgængeligheden af serotonin eller noradrenalin. Men en undersøgelse foretaget af University College, London (Storbritannien) i 2022 hævder, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at bekræfte ideen om, at depression skyldes et underskud af disse neurotransmittere.

Dette antyder, at tilgangen til behandling af depressive lidelser ikke kun bør være baseret på psykoaktive stoffer, og at der er behov for flere strategier.

1. Hver patient har sine egne behov

Det ultimative mål er, at patienterne til sidst holder op med at bruge antidepressiv medicin. For at gøre dette skal de opfylde en række betingelser. Men øjeblikket skal vælges med omhu, for et tilbagefald kan fremkalde endnu dybere fortvivlelse.

En stor undersøgelse foretaget af University of North Carolina (USA) rapporterede, at kun en tredjedel af dem, der bruger antidepressiva, kommer sig helt i løbet af et par måneder. Resten får det lidt bedre, men har brug for mere tid til at opleve deres fulde virkning.

Det er også almindeligt at se patienter, der har brugt forskellige typer antidepressiva i flere år, fordi de endnu ikke har fundet en, der passer til dem.

Læge ordinerer medicin
Administrationen af lægemidler bør altid overvåges af specialiserede fagfolk.

2. Tilbagefald er hyppige

Når man estimerer varigheden af farmakologisk behandling af depression, skal man tage visse farer i betragtning. Den vigtigste er sandsynligvis tilbagefald. Forskning udført af University of Minnesota (USA) hævder, at mindst 50 procent af de patienter, der kommer sig over en første depression, får et tilbagefald. De tilføjer, at 80 procent af dem, der får to tilbagefald, risikerer at få et tredje.

I alt for mange tilfælde planlægges en nedtrapning af forbruget for senere at blive nødvendig igen. For at undgå de mest negative virkninger af tilbagefald er det ekstremt vigtigt, at patienten er opmærksom på denne risiko, og at de er forberedt på at håndtere situationen, når medicinen trækkes tilbage, hvis det skulle ske.

Det er at foretrække, at patienten forudser behovet for denne form for følelsesmæssig håndtering, når de har det godt, frem for når de begynder at få det dårligere, og alt kan virke mørkt. Det hjælper at tale om det. Det skal bemærkes, at tendensen til tilbagefald ofte har et genetisk grundlag.

Mange mennesker har brugt antidepressiva i årtier. Årsagen ligger i konstante tilbagefald, som ofte skyldes genetiske faktorer, mere komplekse personlige forhold og manglen på passende psykologiske tilgange.

3. Livsvarig behandling med antidepressiv medicin

Der er flere variabler, der betyder, at antidepressiv behandling kan forlænges. Hvis en patient f.eks. har haft to eller tre episoder af svær depression (den mest alvorlige form), kan lægerne anbefale at fortsætte behandlingen i lang tid. Det kan vare i årevis. Her er nogle flere medvirkende faktorer:

  • Periodiske tilbagefald.
  • Forkerte diagnoser og ineffektive terapeutiske tilgange.
  • Slægtninge med psykiske sygdomme.
  • Man vælger kun antidepressiv medicin og ikke psykologisk terapi.
  • Stressende oplevelser. For eksempel vedvarende udfordringer, modgang og søvnproblemer.
  • Ikke at finde et passende antidepressivt middel. Faktisk bruger nogle patienter år på at prøve forskellige slags.
  • Andre kliniske komorbiditeter.

Sundhedsrisikoen ved livsvarig behandling med antidepressiv medicin

Langtidsordination af antidepressiva er ikke uden risiko. Det samme sker med andre lægemidler, der indtages i årevis. Heldigvis har antidepressiva i dag en tendens til at have færre bivirkninger. Desuden vil lægerne altid forsøge at vejlede patienten. For eksempel kan de foreslå, at man gradvist holder op med at tage dem eller erstatter dem med mere skånsomme lægemidler.

Antidepressiva bliver mindre effektive med tiden. Derfor bør man overveje andre muligheder i forhold til patientens særlige behov. University of Auckland (New Zealand) har undersøgt virkningerne af langvarig indtagelse af antidepressiva. De er som følger:

  • Træthed.
  • Selvmordstanker.
  • Vægtøgning.
  • Seksuel dysfunktion.
  • Social isolation.
  • Risiko for at lide af diabetes.
  • Følelsesmæssig følelsesløshed.
  • Gastrointestinale lidelser.
  • Patienten føler, at han/hun er blevet afhængig.
  • Patienten føler sig begrænset i oplevelsen af positive følelser.

Den enkelte patients medicinske tilstand kan medføre, at længere tids indtagelse har visse effekter. Det mest åbenlyse symptom er, at de depressive symptomer intensiveres. Det kan få patienten til at forstærke idéen om, at han/hun skal fortsætte med at bruge stofferne. Men det, patienten virkelig har brug for, er en anden terapeutisk tilgang.

Patienter bør altid diskutere eventuelle bivirkninger af antidepressiva, som de oplever, med deres specialist. De kan altid ordinere et andet psykoaktivt stof, der passer bedst til deres behov.

Kvinde i psykologisk terapi
Psykologisk terapi, der suppleres med antidepressiva i tide, kan forhindre tilbagefald af depression.

Sådan undgår du kronisk forbrug af antidepressiva

Som sagt er livsvarig behandling med antidepressiv medicin ikke nødvendig. Men hvert individ har sine egne behov og kræver en personligt skræddersyet tilgang. Det kan nogle gange betyde, at patienter behandles i flere år med denne type medicin.

Hvis du vil undgå denne situation, er psykologisk terapi og livsstilsændringer løsningen. Faktisk bør du kun tage antidepressiv medicin, hvis din læge anbefaler det. For selv om medicinen er effektiv, tager den kun fat om symptomet, aldrig om roden til problemet. Derfor er psykologisk hjælp vigtig.

På nuværende tidspunkt er kognitiv terapi mod depression baseret på mindfulness det mest effektive til at undgå tilbagefald. En undersøgelse foretaget af Dr. John D. Teasdale og kolleger fra University of Oxford (Storbritannien) fremhæver fordelene ved denne tilgang. Der er ingen tvivl om, at det altid er en god idé at bede om eksperthjælp.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Barbui, C., Cipriani, A., Patel, V., Ayuso-Mateos, J. L., & van Ommeren, M. (2011). Efficacy of antidepressants and benzodiazepines in minor depression: systematic review and meta-analysis. The British journal of psychiatry: the journal of mental science198(1), 11–1. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21200071/
  • Burcusa, S. L., & Iacono, W. G. (2007). Risk for recurrence in depression. Clinical psychology review27(8), 959–985. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2169519/
  • Cartwright, C., Gibson, K., Read, J., Cowan, O., & Dehar, T. (2016). Long-term antidepressant use: patient perspectives of benefits and adverse effects. Patient preference and adherence10, 1401–1407. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27528803/
  • Dowrick, C., & Frances, A. (2013). Medicalising unhappiness: new classification of depression risks more patients being put on drug treatment from which they will not benefit. BMJ (Clinical research ed.)347, f7140. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24322400/
  • Gaynes, B. N., Warden, D., Trivedi, M. H., Wisniewski, S. R., Fava, M., & Rush, A. J. (2009). What did STAR*D teach us? Results from a large-scale, practical, clinical trial for patients with depression. Psychiatric services (Washington, D.C.)60(11), 1439–1445. https://ps.psychiatryonline.org/doi/10.1176/ps.2009.60.11.1439
  • Moncrieff, J., Cooper, R.E., Stockmann, T. et al. (2022). The serotonin theory of depression: a systematic umbrella review of the evidence. Molecular Psychiatry. https://www.nature.com/articles/s41380-022-01661-0
  • Teasdale, J. D., Segal, Z. V., Williams, J. M. G., Ridgeway, V. A., Soulsby, J. M., & Lau, M. A. (2000). Prevention of relapse/recurrence in major depression by mindfulness-based cognitive therapy. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(4), 615–623. https://psycnet.apa.org/doiLanding?doi=10.1037%2F0022-006X.68.4.615

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.