Læs alt om interkranielt aneurisme

Hvad end sagen måtte være, er der én vigtig ting, man ikke må glemme. Dette er en tilstand, som oftest ses hos personer mellem 40 og 65 år. Alligevel kan det også ramme unge mennesker, endda børn. Nogle gange kan visse genetiske problemer eller arteriovenøse misdannelser resultere  i disse farlige ændringer i hjernens arterier.

Interkranielt aneurisme kan ramme alle, uanset alder. Dog er det mest udbredt hos personer over 40. Endvidere rammes mænd oftere end kvinder.

Hvad er et interkranielt aneurisme?

Et interkranielt aneurisme er en vaskulær ændring, som kan vise sig i en arterie eller vene i hjernen. Blodgennemstrømningen samler sig et sted, og dette forårsager i sidste ende en udvidelse af blodkarret. Dette blodkar vokser til en boble.

Et studie, udført af the Department of Surgery of the College of Medicine of the University of Oklahoma forklarer, at op mod 85 % af aneurismer sidder det samme sted i hjernen, nærmere præcist på stedet omkring Willis cirklen.

Alt efter form, størrelse og lokation er det muligt at skelne mellem tre typer af interkranielle aneurismer:

Sakkulære eller “bær” aneurismer. Findes på arterievæggen. Denne type er ikke medfødt og udvikler sig gennem livet. De mest almindelige er:

• Fusiforme aneurismer. Disse er meget svære at opdage og behandle. I stedet for at have bobleformen, har de tendens til at påvirke store dele af hjernen og forårsage tromboser.
• Desiccante aneurismer. Denne typologi er mindre hyppig og påvirker unge mennesker. De kan, blandt andre ting,  være forårsaget af arvelighed, infektioner, leddegigt, fibromuskulær dysplasi og åreforkalkninger.

Hvad er symptomerne på et interkranielt aneurisme?

Som vi skrev om i begyndelsen, er det almindeligt for et aneurisme, at der ikke er nogen særlige symptomer. Når det er sagt, vil der være symptomer, hvis det sprænger. Det er hér, man skal reagere hurtigt. Husk på det følgende, som kan være tegn på aneurismer:

• Pludselig, stærk hovedpine. Mange beskriver det som den værste migræne i deres liv. Den er intens og lammende, giver nakkestivhed, trækninger i øjet og måske endda lammelse i det ene øje.
• Ligeledes er opkast og svimmelhed almindelige symptomer.
• Overfølsomhed overfor lys.
• Problemer med koordination og bevægelse.
• Problemer med at tænke klart.
• Afasi (problemer med tale).
• Bevidstløshed.

Diagnostisering af interkranielt aneurisme

Læger har forskellige skalaer til at evaluere alvoren af et interkranielt aneurisme. Den mest brugte af disse er Glasgow Skalaen (hvis personen er bevidstløs), og Hunt and Hess Skalaen. Ved den sidstnævnte vil lægen se efter følgende:

• Grad af hovedpine og stivhed i nakken.
• Træthed og grad af mental forvirring.
• Om der foreligger hemiparese (lammelser i den ene side af ansigtet eller kroppe), eller mangel på samme.
• Koma, den mest alvorlige tilstand med tilhørende værste prognose.

Hvis der er tilfælde af aneurismer i familien, anbefaler eksperter, at man bliver tjekket regelmæssigt. Den mest almindelige måde, hvorpå man identificerer et interkranielt aneurisme, før det brister, er følgende:

• CT scanning
• Røntgenundersøgelse af hjernen

På den anden side er der gode nyheder omkring denne lidelse. Mange mennesker går igennem livet uden overhovedet at vide, at de har et hjerneaneurisme. Med andre ord, ikke alle cerebrovaskulære ændringer ender med brist. Det sker faktisk meget sjældent. Alligevel er det en risiko, som man lever med.

Behandling

Når man skal behandle et interkranielt aneurisme, er der mange faktorer i spil. Først skal man overveje, hvorvidt det allerede er sprunget eller ej.

Et andet niveau af faktorer er størrelsen på aneurismet, placering, patientens alder, samt hvorvidt personen har andre neurologiske lidelser. Dog er den gode nyhed, at hvis lægen opdager aneurismet tidligt, findes der effektive behandlinger.

Derudover er den operation, som ofte kræves, som regel ikke svær. En endovaskulær tilgang er ofte nok. Disse er de mest almindelige typer:

Endovaskulær embolisering

Denne procedure består i, at man indfører et lille kateter via patientens lyske og følger hjernearterien op til hjernen. Når det er lokaliseret, kan kirurgen blokere aneurismet.

Til dette vil kirurgen bruge stenter, som er enheder, der kontrollerer og kanaliserer disse patologier.

Cerebral bypass

Ved et cerebral bypass kræves det, at patienten er indlagt på hospitalet mellem 3 og 5 dage. Proceduren ved denne er mere kompliceret, end ved embolisering. Det skyldes, at der skal foretages en lille kraniotomi, før kirurgen kan lave et bypass. Målet for dette bypass er at regulere og reducere den unormale blodtilførsel til denne vene eller arterie.

Kirurgisk blokering

Endelig, i de mest alvorlige tilfælde, kan kirurgen være nødsaget til at udføre et indgreb, som indebærer et snit i kraniet. Når det er sagt, er det en hurtig og relativt enkel procedure. Der indsættes titanium, som kanaliserer og behandler aneurismet.

Hvad end årsagen er, er alle disse behandlinger yderst effektive, inden aneurismet er sprunget. Det er selvfølgelig klart, at ikke alle altid er lige heldige. Man skal være klar over deres eksistens, netop fordi der ofte ingen symptomer er. Det er derfor vigtigt, at man kender til ovenstående, så man kan være klar til at handle, hvis det sker.