Fritz Perls, en interessant person i psykologiens historie

Friedrich Salomon Perls, bedre kendt som Fritz Perls, var en tysk læge, psykiater og psykoanalytiker. Han var manden bag "Gestalt terapien".
Fritz Perls, en interessant person i psykologiens historie
Gema Sánchez Cuevas

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 12 december, 2023

Friedrich Salomon Perls, bedre kendt som Fritz Perls, var en tysk læge, psykiater og psykoanalytiker. Han var manden bag “Gestaltterapien”. Han var en modstridende og fascinerende mand, der tilbragte hele sit liv mellem intellektuelle kredse, teoretiske debatter og verdensrejser.

Perls blev født i Berlin den 8. juli 1893 i en jødisk ghetto. Han havde to ældre søstre, Elsa og Grete. Hans far, Nathan, var vinhandler og var ofte væk. Hans mor, Amalia, kom fra en lavere middelklasse familie. Hun gav ham en dyb interesse for kunst, som Perls bevarede hele sit liv.

“Målet med terapi er at sikre, at patienten finder ud af, hvornår de oplever sig selv, hvornår de ser deres verden og hvornår de bruger deres intellekt”.

-Fritz Perls-

Under et interview beskrev Grete sin brors barndom som en smule “vild”. Han var et vanskeligt barn, men en god elev. Han gennemførte sin studenteruddannelse på Mommsen-Gymnasiet i Berlin. Det var en ekstremt streng skole, hvor antisemitisme var udbredt. Perls blev bortvist, da han var 13 år gammel.  Som straf tvang hans far ham til at arbejde som lærling i en slikbutik.

Perls forhold til sin far var altid meget rodet. I sine dagbøger definerede han sin far som en hyklerisk mand med dobbeltmoralske standarder. Han troede, at hans far hadede hans mor og bedrog hende med andre kvinder. Frastødningen, Perls følte mod sin far, var så stærk, at han ikke engang kom til hans begravelse.

Fritz Perls og hans møde med filosofi og psykoanalyse

Fritz Perls tog en personlig beslutning om at genoptage skolen på en humanistisk orienteret skole, Askaniches Gymnasium. Det var der, han mødte Max Reinhardt, en teaterdirektør, der vækkede hans kærlighed til kunsten. Dette varede, indtil hans død.

Senere begyndte han at studere medicin. Ikke længe efter startede første verdenskrig, og Perls meldte sig som frivillig hos Røde Kors. Dette mærkede ham dybt. Han talte først om det mange år senere i sin biografi, “Livets kvaler i skyttegravene: Livets rædsler og dødens rædsel”.

Fritz Perls mellen venner

I 1920 modtog Fritz Perls sin licens som læge fra Frederick Wilhelm University of Berlin. Senere specialiserede han sig i neuropsykiatri. Så mødte han filosoffen, Friedlander, hvis indflydelse var afgørende for Perls arbejde. I 1923 besluttede han at tage til New York. Men han kom tilbage, frustreret, da de ikke ville validere hans licens, fordi han ikke talte engelsk. Denne dårlige periode fører ham til at starte i psykoanalyse med Karen Horney. Det ændrede hans liv.

Fritz Perls karriereskift

Perls var fascineret af psykoanalysen. Han besluttede, at han ville være analytiker. Men han måtte flytte til Frankfurt for at tage stillingen som assistent til en psykiater, der hed Kurt Goldstein og arbejdede på teorien om Gestaltpsykologi. Det var her, han mødte Laura Possner. Hun var en elev, der endte med at blive hans kone to år senere. Dette på trods af, at hans familie og Clara Happel, hans psykoanalytiker, var imod forholdet. Perls var 36 og Laura var kun 24.

Et år senere begyndte han at arbejde som analytiker i Wien. I 1928 blev han fuldtidsterapeut i Berlin. Mellem da og 1930 foretog Perls psykoanalyse med Eugen Harnick og derefter Wilheim Reich, der var en af Freuds lærlinge. Man han havde flyttet sig væk fra Freuds teorier. Mange af de teorier, Perls udviklede senere, var inspireret af Reich.

Gestaltterapiens fødsel

Efter Hitler kom til magten flygtede Fritz Perls til Holland. Her kunne han ikke få arbejdstilladelse. Efter at have gennemgået nogle rigtig vanskelige tider med sin kone og nyfødte datter, hjalp Ernst Jones ham med at få et job med undervisning i psykoanalyse i Johannesburg, Sydafrika. Sammen med sin kone, Laura, grundlagde de den sydafrikanske psykoanalytiske sammenslutning. I 1936 blev han inviteret til en konference i Prag, og de ideer, han talte om, forårsagede et oprør. Han var igen i en dårlig position og fjernede sig fra den traditionelle psykoanalyse.

Gruoppen af 7 intellektuelle

Med hjælp fra sin kone begyndte Perls at forme sine ideer. I 1942 flyttede han til New York og offentliggjorde sin første bog: “Ego, Hunger and Aggression: A Rvision of Freud´s Theory and Method”. Fire år senere startede han “Gruppen af 7” med andre intellektuelle. I 1951 offentliggjorde han, hvad nogle mennesker ser som Biblen om denne nye tilgang: “Gestaltterapi: Spænding og vækst i den menneskelige personlighed”.

Bogen blev til takket være digteren, Paul Goodman, der satte et litterært udtryk på den. Det er en kompleks bog, der bruger ideer fra Gestaltpsykologi, psykoanalyse, fænomenologi, eksistentialisme og amerikansk pragmatisme. Senere tilføjede Perls også nogle buddhistiske begreber, efter en tur til Japan.

Skæbnen for teorien bag Gestaltterapi var kompliceret. I 1956 skiltes Perls og Laura og de tog begge teorien i forskellige retninger. Mens Laura og Paul Goodman var helt trofaste over for de oprindelige principper, flyttede Perls sig væk fra det synspunkt. Han inddrog nogle Zen principper og endda nogle ting fra israelske kibbutzer. Mod slutningen af sit liv agerede han mere som en guru end som terapeut. Han døde af et hjerteanfald efter en lang rejse.

Gestaltterapi-strategien

Man kan sige, at gestaltterapi er en trend, der fokuserer mere på den måde, patienter oplever deres virkelighed på, end på de ting, de oplever. Den handler ikke om, hvad der sker med en person. Den handler om, hvordan denne person ser disse ting. Den understreger processerne og ikke indholdet. Dette fokus er en del af humanistisk psykologi og fremsætter tre grundlæggende principper:

Hånd sætter sommerfugl fri

De tre principper for Gestaltterapi

  • En vægt på her og nu. Ifølge gestaltterapien opfatter mennesker ikke fortid, nutid og fremtid som separate realiteter. Disse tre tidsperioder er en del af en enhed, der kun eksisterer i nutiden. Både fortid og fremtid er blot fremskrivninger af den nuværende. Så den forsøger at arbejde på “her og nu”. Og det er sådan, den forsøger at hjælpe folk med at finde en måde at løse problemer på og opnå et mere selvrealiseret liv.
  • Opmærksomhed. For at opnå en bedre trivsel skal du tage et meget nært kig på dig selv. Dette er grundlaget for at skabe nye måder at forme din oplevelse i “her og nu”. Det er en vej, der gør dig i stand til at refokusere den måde, du ser på de ting, der ikke rigtig sker. Og det viser sig, at du vil finde en ny måde at se på dine personlige oplevelser.
  • Tage ansvar. Processen med at blive opmærksom bør bringe dig til at sted, hvor du kan tage ansvar for konsekvenserne af dine handlinger. Hvis du accepterer dine fejl og danner ideer om de risici, der følger med en bestemt handling, opnår du uafhængighed. Sådan kan du give din eksistens en retning. En med mere frihed og mening.

Fritz Perls gestaltterapi foreslår en proces til indgriben for at hjælpe nogen med at omforme deres realitetsrepræsentationer. Den skal også hjælpe dem med at omorientere sig mod et mere selvstændigt liv. De skal kunne fokusere på deres eget potentiale. Folk har anvendt den på mange forskellige områder: Det kliniske, det sociale og endda på arbejdsmiljøet.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.