Kunsten at forblive rolig under et skænderi

Det at forblive rolig under et skænderi måske ikke er det nemmeste for dig at gøre. Men du skal nok få det lært. Du kan begynde med at træne observation af dig selv og din selvkritik.
Kunsten at forblive rolig under et skænderi
Julia Marquez Arrico

Skrevet og kontrolleret af psykolog Julia Marquez Arrico.

Sidste ændring: 14 april, 2023

At forblive rolig under et skænderi og have kontrol over dine følelser kan gavne dig. I denne artikel vil vi dele nogle strategier med dig, så du kan opnå disse ting.

Nogle folk har en tendens til at kunne blive meget impulsive, når det drejer sig om at udtrykke deres tanker og følelser. Måske tænker de kun på at få afleveret deres argument og ikke over, hvordan de kan det bedst. Det er ikke usædvanligt.

Faktisk hælder vi til at sige, at de fleste har prøvet at miste besindelsen under et skænderi mindst en gang. Vi kan nogle gange blive båret med af vores følelser. Så bliver det helt umuligt at forblive rolig under et skænderi. Vi har bare travlt med at sende stød ind mod den anden person.

At forholde sig roligt i de fleste situationer burde betragtes som en kunstform. Selvom det ikke er en let ting at udføre, er det ikke umuligt. Gennem mange år har eksperter indenfor kommunikations og konflikthåndtering faktisk studeret de ressourcer, vi kan benytte os af for at forblive rolig under et skænderi.

Hvad siger videnskabelige undersøgelser om at forblive rolig under et skænderi?

Nelda Sheldon og Shoron Burton (2014) forklarer, at det er fortolkningen af en situation, der har størst indflydelsesfaktor, når det drejer sig om at holde sig i kontrol. Med andre ord er det ikke situationen i sig selv, der hidser os op og får os til at miste besindelsen, men vores tanker om, hvad der sker.

Det er indlysende, at det er svært at forblive rolig, hvis vi føler, at vi bliver angrebet personligt.

Derfor har forskellige videnskabelige undersøgelser fokuseret på den rolle, selvtillid har på konteksten af argumenter. Mange undersøgelser har observeret, at dem med lavt selvværd og dårlig selvforståelse har en tendens til at miste besindelsen noget lettere (Karagözoglu, Kahve, Koc & Adamisoglu, 2008).

Når det er sagt, så får deres indre tilstand dem til at være tilbøjelig til at føle, at de bliver angrebet på deres personlighed. De ser ikke noget argument som en objektiv ting, men som noget der er rettet mod dem personligt. Dette forklarer, hvorfor nogle folk svarer ophidset til en, som bare var kommet med en irrelevant kommentar.

Kort sagt konkluderer andre undersøgelser, at det er lettere for os at forholde os i ro under et skænderi, hvis vi forbedrer nogle af de aspekter, som prædisponerer os til at blive vrede. Faktisk former personligheden, måden vi håndterer vaner og læringsmekanismer, måden vi møder argumenter på i det store hele (Lopez-Torrecillas, Martin, de la Fuente & Godoy, 2014).

Mand og kvinde arbejder på at forblive rolig under et skænderi

Sket er sket

Psykologen dr. Mark Beyebach, en ekspert i kort terapi og løsningsorienteret terapi, forklarede, at det at hive gamle episoder frem til nu forøger sandsynligheden for, at folk vil opfatte et argument som et personligt angreb. Fortvivlelse og hjælpeløshed åbenbarer sig, fordi vi ikke kan ændre på fortiden.

De negative følelser vil således blinde os og kan få os til at glemme, hvorfor skænderiet i det hele taget startede. De får os også til at føle, at vi har spildt så meget tid på at skændes om sådan noget vrøvl. Det kan bare gøre os mere vred.

Selvbevidsthed og kendskab til sig selv er dine bedste venner

At forblive rolig under et skænderi vil være lettere for dig, hvis du er klar over dine styrker og svagheder. Du skal lægge mærke til diskussionens udvikling og ikke kun din egen position. Så vil det være lettere for dig at vide, hvornår du skal give indrømmelser, tage den andens argument til overvejelse eller trække dig.

Det vil blive lettere for dig at forholde dig roligt, hvis du ærligt tænker over den andens synspunkter.

På den anden side er et skænderi foran et publikum anderledes end et skænderi derhjemme i privaten. Det er heller ikke det samme at skændes efter at være kommet hjem fra arbejde, hvor vi føler os udmattede, end i weekenden, hvor vi er mere afslappede og roligere.

Det er en del af social intelligens at vælge ét tidspunkt fremfor et andet eller begynde eller stoppe et skænderi.

Forebyggelse hjælper os med at bevare roen

Hvis du skal have et skænderi, så forbered dig. Organiser dine ideer og identificer de argumenter, som bedst kan støtte dem, og rækkefølgen, du vil præsentere dem i. Det handler alt sammen om at have et manuskript, som du kan bruge til at støtte dig til på alle tidspunkter.

Hvis det desuden er et skænderi, som du kan forudse, er det bedst at forberede en tale. Sørg for, du kender dine ideer. Tænk over dine muligheder, dybden af dine argumenter og om muligt anerkend den andens svar.

To personer taler over kaffe

Tre praktiske strategier der vil hjælpe dig med at forblive rolig under et skænderi

  • Undgå at hæve stemmen og tal ikke for hurtigt, så de ikke får tungen på gled. Husk, at din psykologiske tilstand afgør hastigheden på din tale.
  • Sørg for, at dit kropssprog afspejler ro i stedet for aggressivitet. Se den vej, du bevæger dig og de fakter, du laver. Hvis du opfattes aggressiv, vil det få den anden til at indtage en forsvarsposition. Også selv om det ikke var din hensigt.
  • Hvis du begynder at føle dig nervøs, kan du sparke bolden (diskussionen) ud til indkast. Imens kan du genfinde din tro på dig selv. Derved kan du undgå at begå fejl, som direkte vil kunne skade dig.

Til sidst skal du huske, at det at forblive rolig under et skænderi måske ikke er det nemmeste for dig at gøre. Men du skal nok få det lært. Du kan begynde med at træne observation af dig selv og din selvkritik. Tro det eller ej, det kan hjælpe dig med at lære de rigtige redskaber. Dem kan du bruge under et skænderi.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Francisca López Torrecillas, F., Martín, I., de la Fuente, I., & y Godoy, J. F. (2000). Estilo atribucional, autocontrol y asertividad como predictores de la severidad del consumo de drogas. Psicothema, 12(2), 331-334.
  • Shelton, N. & Burton, S. (2014). Haga oír su voz sin gritar. Madrid: Fc Editoria.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.