Kooperativ læring: Spencer Kagans studier

Kooperativ læring er bevist som et effektivt alternativ til traditionel læring. Opdag, hvad det er, og hvordan det implementeres! 

Bedømt og godkendt af psykolog Bernardo Peña Herrera.

Skrevet af Raquel Lemos Rodríguez

Sidste ændring: 27 december, 2022

Spencer Kagan er en anerkendt forfatter, der står bag mange studier omkring kooperativ læring. Denne form for teamwork er forskellig fra den måde, undervisere videregiver lærdom på i skoler og andre institutioner. Faktisk er det en form for gruppelæring, der hjælper studerende med at udvikle tydelige personlige evner.

Efter at have foretaget store undersøgelser, lavede Kagan et forslag angående, hvad man kendte som kooperativ læring. Han organiserede den kooperative metode på en meget mere fleksibel og effektiv måde. Den lader folk lære om komplekse og generiske emner gennem dynamiske processer.

Kagan udgav en artikel i Kagan Online Magazine, hvor han forklarede, at denne metode var som et spil, hvilket lod individerne lære, mens de blev underholdt. Lad os gå videre herfra.

Principperne i kooperativ læring

Da Spencer Kagan designede strukturerne i hans forslag for kooperativ læring, tænkte han på fire simple principper, som vi alle skal være opmærksomme på, hvis vi vil udføre metoden i praksis. Faktisk er det fundamentale elementer i denne form for læring.

1. Positiv indbyrdes afhængighed: Dette opnås ved at fuldføre ansvaret ved at udføre en opgave individuelt. Hele gruppen skal være enig om svarene og strategierne, de vil benytte sig af, for at kunne opnå dette specifikke mål.
2. Individuelt ansvar: Handlingerne fra hvert eneste medlem af gruppen vil direkte påvirke hele gruppen. Denne påvirkning kan være både positiv og negativ. Hvert medlem er ansvarlig for at udføre deres opgaver for resten af gruppens skyld.
3. Ligelig fordelt deltagelse: Alle medlemmer skal have en lige mulighed for at deltage i en aktivitet. En meget vigtigt del af dette princip er, at arbejdet skal fordeles ligeligt fra starten af. Et medlem skal ikke have mere arbejde en et andet medlem.
4. Samtidig interaktion: Alle deltagere skal kommunikere med hinanden. Det betyder at dele deres meninger, italesætte deres følelser omkring arbejdet og sammen træffe beslutninger. Hvis der er mangel på interaktion, kan gruppen ende med at splittes, hvilket vil forhindre dem i at nå målet.

Når det så er sagt, så lader kooperativ læring studerende opnå:

• Udvikling af samarbejdsevner
• Problemløsning
• Argumentation for en holdning
• Evnen til at lytte til andre og respektere deres idéer, såvel som at udtrykke deres egne.

Fordelene ved kooperativ læring

Kooperativ læring skaber gennemførelsen af en række spil (strukturer), der arbejder med specifikke principper og klare mål i klasseværelset. Hver og en af dem kan anvendes i forskellige klasser såsom matematik eller sprogfag. Det betyder, at kooperativ læring kan fungere i selv emner, man ikke forventer. 

En meget vigtig ting om kooperativ læring er, at det kan bruges til at undervise forskellige slags studerende. Vi kan fortælle, at de fleste skoler og institutioner bruger et traditionelt undervisningssystem, der kun rammer en type af studerende.

Hvad med dem, der er mere kreative? Eller dem, der har svært ved at huske forskellige former for information? I disse tilfælde er Kagans strukturer brugbare, da de rammer en mere komplet læring.

Nødvendigheden af Kagans metode

Nogle lærere vil måske mene, at det at skulle undervise en klasse ved hjælp af kooperativ læring kan være irriterende. Dog gør det faktisk, at der skal meget mindre forberedelse til, og resultaterne er mere effektive.

Selvom mange læringsinstitutter har fastlagte læringsmetoder, så tror vi på, at det er vigtigt at introducere Kagans strukturer og opmuntre til brugen deraf. På den måde vil skolerne kunne se på tæt hold, om det skaber gode resultater.

Som vi nævnte tidligere, så er traditionelle læringsformer de mest almindelige i skolerne på trods af deres manglende effektivitet. Traditionel undervisning opmuntrer ikke eleverne til at lære, det keder dem derimod.

Det får eleverne til at spørge sig selv: “Hvorfor studerer vi overhovedet det her? Hvad er meningen?”. Ydermere skaber det usund konkurrence mellem de studerende.

En ting er sikkert: Ved at være den bedste i hele klassen ved at kunne huske alting bare for at få lærerens opmærksomhed, forsinker de evner, Kagan taler om. Undervisere skal huske på, at de studerende skal være i stand til at arbejde, udvikle sig, lære og fungere så produktivt, som de kan. Og derfor skal de bruge metoder, der egner sig bedst til det.