Kan man arve en depression?

Nogle faktorer gør folk mere udsatte for at lide af en depression, såsom at have været offer for mobning. I denne artikel vil vi udforske, hvor vidt genetik spiller en rolle i udviklingen af denne humørlidelse.
Kan man arve en depression?

Sidste ændring: 16 januar, 2020

Forskere har brugt meget tid på at studere årsagerne til depression og videnskabsmænd er især interesserede i at se på, hvor vidt man kan arve en depression. Depression er en af de mest gængse humørlidelser i hele verden. Det er også en af de oftest behandlede problemer på klinikker for psykologi og psykiatri.

Det kan ramme folk i en hver alder. Dets symptomer varierer også afhængig af personens udviklingsstadie.

Somatiske symptomer er mere gængse hos børn end hos voksne. Voksne har tendens til at opleve mere kognitive og humør-relaterede problemer.

Denne lidelse kan påvirke et hvert aspekt i en persons liv. Generelt er konsekvenserne for en depression:

  • Følelsesmæssige og humør-relaterede forandringer, såsom en følelse af dyb tristhed, følelsen af fortvivlelse, mangel på interesse i ting, som plejede at være vigtige, osv.
  • Kognitive ændringer. Patienter med depression har ofte irrationelle tanker om sig selv, andre og verden. De har problemer med fysiologiske processer, såsom hukommelse, koncentration og opmærksomhed blandt andet. Depression kan også forårsage selvmordstanker og patologisk selvkritik.
  • Adfærdsmæssige ændringer. Personer med depression oplever ofte motorisk sløvhed, en generel reducering af deres niveau af aktivitet (social, selvpleje og ydeevne), passivitet og undvigelse.
  • Fysiologiske ændringer. De mest gængse er søvnproblemer, mangel på appetit og seksuelle problemer. Somatiske symptomer såsom hovedpine, mavesmerter, mangel på energi og kronisk træthed er også almindeligt.
Mand med depression hviler hoved på knyttede hænder

Eksperter fortsætter med at studere årsagerne til depression for at kunne forbedre effektiviteten af behandlingen.

Kan man arve en depression?

Et gængst spørgsmål, som personer har om denne lidelse, er, om man kan arve en depression. En del studier antyder, at depression har en genetisk komponent.

Når psykologer og psykiatere undersøger deres patients medicinske historie, finder de frem til, at en bemærkelsesværdig del af personer med depression har en familiehistorie med depression og andre kognitive lidelser.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de har arvet lidelsen. Et antal andre vigtige faktorer spiller en rolle i, om en person udvikler depression eller ej. Sociale faktorer, psykologiske faktorer og livserfaring er alle vigtige at overveje også.

Når disse faktorer mødes, kan det gøre nogle personer mere udsatte for depression end andre. Med flere faktorer i spil, er du mere udsat for at udvikle lidelsen.

Studier fortsætter med at analysere den genetiske faktor

Ifølge studier, som ser på de genetiske komponenter i en depression, spiller en række af specifikke gener en rolle. Disse gener er dog også påvirket af miljømæssige faktorer.

Endogen depression er ikke forårsaget blot af eksterne faktorer. I stedet er indre og organiske årsager relateret til hjernens funktion ansvarlige. Den genetiske komponent i depression er nemmest at analysere i endogene tilfælde.

Hvis personen med endogen depression har en familiehistorie af denne humørlidelse, kan genetik spille en vigtig rolle. Det ville dog stadig ikke være en afgørende faktor.

Tegning af hjerne kan forklare, om man kan arve en depression

Med depression oplever den fysiologiske funktion i hjernen ændringer i nogle af de neurotransmittere, som er ansvarlige for følelsesmæssig regulering. En person med disse ændringer behøver ikke nødvendigvis at have en familiehistorie med depression.

Ifølge tilgængelig forskning i emnet, ser man en større udbredelsesgrad af depression, når man kigger på den generelle befolkning af personer med en historie af depression i deres nære familie.

Hvis neurotransmitterne, som spiller en rolle i depression, lider under ændringer, er der større sandsynlighed for, at folk fortolker begivenhederne omkring dem negativt. Det kan endda påvirke opfattelsen, de har af sig selv.

Personers miljø spiller en vigtig rolle

Selvom det er muligt, at personer kan arve en depression, er der mange andre mulige årsager, man bør overveje. Husk, at din måde at tænke på, måden du fortolker situationer på, dine overbevisninger (om dig selv og verden), osv. er tillært.

Miljøet, som du er vokset op i, påvirker måden, du ser verden på, direkte. Hvis for eksempel en af dine tætte familiemedlemmer har tendens til at se verden på en negativ måde, så vil den måde at tænke på være normal for dig, og der er større sandsynlighed for, at du vil gentage det. Det kan gøre dig mere udsat for at udvikle en depression.

To børn ses bagfra i en vissen skov

Kan man arve en depression?

Konklusionen er, at genetik kan spille en rolle i udviklingen af depression, men det er ikke den eneste faktor. Som du kan se, er interaktion mellem forskellige elementer det, der udløser denne komplekse lidelse.

Stressende begivenheder i livet, såsom en elskedes død, separation, skilsmisse, tab og betydelige ændringer er også risikofaktorer, som kan udløse en depression.

Studier viser, at de risikofaktorer, vi har nævnt her, kan øge en persons genetiske risiko. Som konsekvens er interaktionen mellem alle de forskellige faktorer det, der kan udløse en depression.

Forskere, som studerer, hvor vidt man kan arve en depression, har studeret familier, tvillinger og adopterede børn. De prøver at se på alle mulige perspektiver for at finde ud af, om biologisk arv kan være en faktor, der prædisponerer personer for en depression eller ej.

I dag lader alle disse studier til at nå til den samme konklusion. Og det, der lader til at være det mest videnskabeligt sandsynlige, er, at depression ikke nødvendigvis kan arves. Den genetiske komponent har dog en bestemt indvirkning, som er vigtig at have i baghovedet.

Indenfor mentale lidelser er der altid flere etiologiske og kausale faktorer i spil. Det er vigtigt at have dette i baghovedet, især når det kommer til at finde ud af, hvad der er den bedste behandling.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Kuehner C. Gender differences in unipolar depression: an update of epidemiological fi ndings and possible explanations. Acta Psychiatrica Scandinavica. 2003;108(3):163-74.
  • Piccinelli M, Wilkinson G. Gender differences in depression – Critical review. British Journal of Psychiatry. 2000;177:486-92.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.