En isoleret hjerne - at leve uden en krop
Kan en isoleret hjerne have sit eget liv, efter at kroppen stopper med at fungere? Neurolog, Raquel Marin, taler om to opdagelser, som inviterer os til at reflektere over dette.
Nylige undersøgelser har fået os til at stille spørgsmålet, om en isoleret hjerne kan have et selvstændigt liv, efter at kroppen er død. Kan hjerne leve selv? Lad os finde ud af det.
Vores hjerne er kroppens “operationscenter”. Den styrer de fleste af vores bevidste og ubevidste funktioner. Vi kan ikke hjernetransplantere, ihvertfald ikke endnu.
Neuroner overlever, efter vi dør
En undersøgelse lavet på laboratorier i Berlin i samarbejde med andre forskningssteder i USA har studeret neuronernes aktivitet hos personer med irreversibel hjerneskade, hvor man lige har slukket for respiratoren. Med andre ord var de klinisk døde.
Foskerne observerede, at neuronerne, som ventet, mistede deres funktion som følge af manglen på ilt. Men det fantastiske var, at selv uden ilt, bevarede neuronerne en vis aktivitet (kaldet disperal depolarisering), som varede i nogen tid, uden at gøre irreversibel skade på neuronerne, selv om der ikke var ilt til stede.
Efterfølgende opstod der en kritisk situation, og skaden var irreversibel.
Dette fund indikerede, at neuronerne overlever i en ret lang periode, selv når der ikke er ilt til stede, selvom en EEG ikke viste tegn på hjerneaktivitet, og hjertet var stoppet med at slå for evigt. Vi vil gerne give dig lidt information, som måske vil få dig til at tænke over grænserne for livet ud over døden.
–“Tro ikke på alt, hvad du tænker; tanker er blot tanker.”
-Alan Lokos-
Hjerner kan leve alene
Af etiske årsager stoppede forskerne forsøget med svinene efter seks timer. Deres intention var ikke at genoplive bevidsthed, men at opnå en kompleks undersøgelsesmodel, hvorfra de kunne analysere medicins eller andre behandlingers effekt på hjerneaktivitet.
En isoleret hjerne: Debatten fortsætter
Dog åbnede forskerne op for en debat om, hvor bevidsthed begynder efter et menneskes død. De fleste lande anser et menneske for at være dødt, når hjerte- og lungeaktivitet er stoppet. Hjernen har behov for enorme mængder ilt, blod og energi, så vi plejede at gå ud fra, at det ikke var muligt at genoplive et menneske.
Kan hjernen genoplives efter et hjertestop og indirekte gendanne kropsaktivitet? Er der mulighed for at udføre hjernetransplantationer i fremtiden? Dette fascinerende spørgsmål er nu åbent for debat.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- García JL, Anderson ML. Circulatory disorders and their effect on the brain In: Davis RL, editor; , Robertson DM, editor. , eds. Textbook of neuropathology. Baltimore, MD: Williams & Wilkins, 1997:715–822.
- Hochachka PW, Buck LT, Doll CJ, Land SC. Unifying theory of hypoxia tolerance: molecular/metabolic defense and rescue mechanisms for surviving oxygen lack. Proc Natl Acad Sci U S A 1996;93:9493–9498.
- Nozari A, Dilekoz E, Sukhotinsky I, et al. Microemboli may link spreading depression, migraine aura, and patent foramen ovale. Ann Neurol 2010;67:221–229.
- Evans JJ, Xiao C, Robertson RM. AMP‐activated protein kinase protects against anoxia in Drosophila melanogaster. Comp Biochem Physiol A Mol Integr Physiol 2017;214:30–39.