En isoleret hjerne – at leve uden en krop

december 18, 2019
Kan det være muligt, at vi snart kan transplantere hjerner? Kan en isoleret hjerne have et selvstændigt liv udenfor kroppen? Læs med og find ud af det.

Kan en isoleret hjerne have sit eget liv, efter at kroppen stopper med at fungere? Neurolog, Raquel Marin, taler om to opdagelser, som inviterer os til at reflektere over dette.

Nylige undersøgelser har fået os til at stille spørgsmålet, om en isoleret hjerne kan have et selvstændigt liv, efter at kroppen er død. Kan hjerne leve selv? Lad os finde ud af det.

Hjerne foran grå baggrund

Vores hjerne er kroppens “operationscenter”. Den styrer de fleste af vores bevidste og ubevidste funktioner. Vi kan ikke hjernetransplantere, ihvertfald ikke endnu.

Neuroner overlever, efter vi dør

En undersøgelse lavet på laboratorier i Berlin i samarbejde med andre forskningssteder i USA har studeret neuronernes aktivitet hos personer med irreversibel hjerneskade, hvor man lige har slukket for respiratoren. Med andre ord var de klinisk døde.

Foskerne observerede, at neuronerne, som ventet, mistede deres funktion som følge af manglen på ilt. Men det fantastiske var, at selv uden ilt, bevarede neuronerne en vis aktivitet (kaldet disperal depolarisering), som varede i nogen tid, uden at gøre irreversibel skade på neuronerne, selv om der ikke var ilt til stede.

Efterfølgende opstod der en kritisk situation, og skaden var irreversibel.

Dette fund indikerede, at neuronerne overlever i en ret lang periode, selv når der ikke er ilt til stede, selvom en EEG ikke viste tegn på hjerneaktivitet, og hjertet var stoppet med at slå for evigt. Vi vil gerne give dig lidt information, som måske vil få dig til at tænke over grænserne for livet ud over døden.

“Tro ikke på alt, hvad du tænker; tanker er blot tanker.”

-Alan Lokos-

neuroner spiller en rolle for hjernens plasticitet

Hjerner kan leve alene

En ny undersøgelse, udgivet i magasinet Nature, holdt demonterede grisehjerner i live. Forskerne fjernede hjerner fra slagtede svin og anbragte dem i et system, der gjorde det muligt at opretholde næringsstoffer og ilt gennem de cerebrale blodkar i fire timer.
Seks timer senere observerede de, hvordan neuronerne gendannede deres metaboliske funktioner, optog sukker, og immunsystemet begyndte at virke igen. Efterfølgende kunne de endda stimulere neuronerne elektrisk, så disse genvandt evnen til at kommunikere med hinanden.
De undrede sig; kunne hjernen genoplives efter et hjertestop og indirekte genstarte kropsaktiviteten? Kunne dette betyde, at mennesket ville blive i stand til at transplantere hjerner i en nær fremtid?
Det var fascinerende at se, at neuronernes aktivitet ikke skete samtidigt. Dette kunne indikere, at neuroner fungerer autonomt uanset den selektive stimuli. Det vil sige, at de genvinder en vis “bevidsthed”.
Kvinde forsker i laboratorium

Af etiske årsager stoppede forskerne forsøget med svinene efter seks timer. Deres intention var ikke at genoplive bevidsthed, men at opnå en kompleks undersøgelsesmodel, hvorfra de kunne analysere medicins eller andre behandlingers effekt på hjerneaktivitet.

En isoleret hjerne: Debatten fortsætter

Dog åbnede forskerne op for en debat om, hvor bevidsthed begynder efter et menneskes død. De fleste lande anser et menneske for at være dødt, når hjerte- og lungeaktivitet er stoppet. Hjernen har behov for enorme mængder ilt, blod og energi, så vi plejede at gå ud fra, at det ikke var muligt at genoplive et menneske.

Kan hjernen genoplives efter et hjertestop og indirekte gendanne kropsaktivitet? Er der mulighed for at udføre hjernetransplantationer i fremtiden? Dette fascinerende spørgsmål er nu åbent for debat.

  • García JL, Anderson ML. Circulatory disorders and their effect on the brain In: Davis RL, editor; , Robertson DM, editor. , eds. Textbook of neuropathology. Baltimore, MD: Williams & Wilkins, 1997:715–822. 
  • Hochachka PW, Buck LT, Doll CJ, Land SC. Unifying theory of hypoxia tolerance: molecular/metabolic defense and rescue mechanisms for surviving oxygen lackProc Natl Acad Sci U S A 1996;93:9493–9498.
  • Nozari A, Dilekoz E, Sukhotinsky I, et al. Microemboli may link spreading depression, migraine aura, and patent foramen ovaleAnn Neurol 2010;67:221–229.
  • Evans JJ, Xiao C, Robertson RM. AMP‐activated protein kinase protects against anoxia in Drosophila melanogasterComp Biochem Physiol A Mol Integr Physiol 2017;214:30–39.