Interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT)

Personer, der lider af bipolar lidelse, oplever drastiske ændringer i deres energi, motivation og humør. Det har stor indflydelse på deres sociale relationer. En måde at give dem hjælp og værktøjer på er via denne terapi.
Interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT)
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 30 juni, 2023

At leve med bipolar lidelse betyder at leve med betydelig ustabilitet, lidelse og frustration. For eksempel er der dage, hvor den syge ikke er i stand til at udføre nogen af sine planlagte opgaver. Faktisk kan den ramte nogle gange knap nok finde energien til at komme ud af sengen. Men på andre tidspunkter føler han/hun, at han/hun kan erobre verden. Interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT) kan hjælpe.

I denne type klinisk tilstand er det den sociale og relationelle sfære, der påvirkes mest. Når den syge oplever en depressiv fase, undgår de al kontakt og ansvar. Deres liv tynger dem, og det samme gør deres sind. Desuden er de fulde af selvforagt og kan endda føle, at de ønsker at forsvinde for evigt. Det er en barsk tilstand.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lider omkring to til tre procent af den generelle befolkning af bipolar lidelse. I begyndelsen af dette århundrede udviklede Dr. Ellen Frank fra University of Pittsburgh en effektiv terapeutisk strategi til behandling af sygdommen.

Interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT) gør det lettere for patienten at passe på og regulere sine sociale og biologiske mønstre.

Et menneske er gået i stykker
Mennesker, der er diagnosticeret med stemningsforstyrrelser, oplever ofte forstyrrelser i deres døgnrytme.

Målene for interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT)

Interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT) har til formål at få patienter til at regulere deres humør gennem deres biologiske og sociale rutiner. For at forstå formålet med denne model må vi først tage hensyn til stemningsforstyrrelsernes natur.

Personer, der lider af cyklotymisk lidelse, depression, angst og bipolar lidelse, har en dysreguleret livsstil og har svært ved at integrere sunde rutiner. En undersøgelse foretaget af førnævnte Dr. Ellen Frank og kolleger fastslår, at patienterne havde gavn af hendes terapeutiske metode som følge af de retningslinjer, de fik for at regulere deres sociale vaner.

Den sociale og interpersonelle rytme i denne terapi henviser til behovet for at fremme mere tilpassede, konstante og sunde biologiske og relationelle rutiner hos dem, der lider af stemningsforstyrrelser. I sidste ende opnår de større følelsesmæssig stabilitet samt en bedre livskvalitet på alle områder.

Målene med IPSRT

Hovedmålet med IPSRT er at forebygge og bedre regulere eventuelle forstyrrelser i patientens humør og adfærd. Det styrker ham/hende via ny viden og strategier, så de er i stand til at indtage mere regelmæssige og gavnlige vaner.

I tilfælde af bipolar lidelse udelukker denne terapi ikke medicinsk behandling.

Målene med IPSRT er at:

  • Forbedre den syges hvile- og spisevaner.
  • Fremme håndtering og forebyggelse af stress i sociale relationer.
  • Hjælpe den syge med at opfylde sine daglige mål og vitale formål.
  • Hjælpe den ramte med at genkende de faktorer, der påvirker hans/hendes destabilisering af humøret.
  • Give den ramte mulighed for at hele og se mulige traumatiske begivenheder fra fortiden i øjnene.

Interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT) antager, at der er eksterne udløsere, som aktiverer symptomerne på humørsvingninger. Ved at indføre nye vaner og rutiner (sociale rytmer) forbedres den syges livskvalitet.

Mand gennemgår interpersonel og social rytmeterapi
Under interpersonel og social rytmeterapi (IPSRT) lærer patienten teknikker og værktøjer til at forbedre sine livsvaner og sociale relationer.

Faser i interpersonel og social rytmeterapi

IPSRT består af tre veldefinerede faser. I 2002 definerede Dr. Ellen Frank og kolleger retningslinjerne i en artikel. Vi vil analysere dem.

Første fase: Forståelse

I den første fase af evalueringen forsøger terapeuten at forstå faserne eller episoderne i patientens humørsvingninger. For at gøre dette indsamles oplysninger via interviews, lægejournaler osv.

  • Terapeuten fortæller patienten, at ændringerne i hans/hendes humør ikke er hans/hendes ansvar. Det er vigtigt at frigøre patienten fra enhver form for skyldfølelse.
  • Terapeuten studerer patientens livsvaner og identificerer eventuelle dysfunktionelle rutiner. For eksempel søvn, spisning, arbejdsmønstre osv.
  • Terapeuten analyserer patientens relationsmønstre og den måde, hvorpå de påvirker hans/hendes følelsesmæssige tilstand.
  • Terapeuten analyserer patientens kommunikationsstil, sociale færdigheder osv.

Mellemstadie: Design af nye sociale rytmer

I det andet stadie designer terapeuten en række retningslinjer med hensyn til social rytme, som patienten skal overholde. I virkeligheden etableres nye vaner og rutiner, både på det biologiske og det relationelle område.

Samtidig træner terapeuten patienten i en række grundlæggende strategier til at forbedre hans/hendes livskvalitet. Disse er baseret på:

  • Nye sovevaner.
  • Forbedrede spisevaner.
  • Overholdelse af retningslinjer for medicinering.
  • Dyrke sport og have et aktivt liv.
  • Anvendelse af de kommunikationsstrategier, som patienten har lært i terapien, for at forbedre hans/hendes forhold.
  • Anvende de stresshåndteringsteknikker, som han/hun har lært.
  • At vide, hvordan man skal reagere, når modløshed, frustration, vrede eller negative tanker dukker op.

Disse principper definerer normalt den formel, der er designet til hver patient. Ved hver session gennemgås disse skemaer, der arbejdes med dem, og de opdateres om nødvendigt.

Sidste fase: Afslutning af terapien og vedligeholdelsesstrategier

Det ultimative formål med IPSRT er, at patienten integrerer vaner og strategier, der gør det muligt for ham/hende at stabilisere sin sindstilstand. Et liv præget af rutiner og teknikker til at håndtere svære øjeblikke gør det muligt for patienten at afslutte terapien gradvist.

I denne sidste fase er der længere mellem besøgene. Som regel kræver terapien omkring 16 sessioner i alt. I løbet af denne tid oplever patienten gradvist, hvordan han eller hun får større kontrol over sit liv, efterhånden som ugerne går. Det skal dog bemærkes, at det at stoppe terapien ikke betyder, at man opgiver den farmakologiske behandling. Faktisk er det i mange tilfælde afgørende.

IPSRT er yderst effektiv for patienter med bipolar lidelse. Desuden er der også set interessante fordele ved andre psykiske lidelser som tilbagevendende depression (dysthymi). Denne terapi fremmer en bedre forståelse af tilstanden og optimerer patientens livsstil. Det er uden tvivl en ekstremt gavnlig klinisk ressource.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Frank E, Swartz HA, Boland E. Interpersonal and social rhythm therapy: an intervention addressing rhythm dysregulation in bipolar disorder. Dialogues Clin Neurosci. 2007;9(3):325-32. doi: 10.31887/DCNS.2007.9.3/efrank. PMID: 17969869; PMCID: PMC3202498.
  • Frank, E., Kupfer, D. J., Thase, M. E., Mallinger, A. G., Swartz, H. A., Fagiolini, A. M., … & Monk, T. (2005). Two-year outcomes for interpersonal and social rhythm therapy in individuals with bipolar I disorder. Archives of General Psychiatry, 62(9), 996-1004.
  • Frank, E., Prien, R. F., Jarrett, R. B., Keller, M. B., Kupfer, D. J., Lavori, P. W., … & Weissman, M. M. (1991). Conceptualization and rationale for consensus definitions of terms in major depressive disorder: remission, recovery, relapse, and recurrence. Archives of General Psychiatry, 48(9), 851-855.
  • Frank, E., Swartz, H. A., & Kupfer, D. J. (2000). Interpersonal and social rhythm therapy: managing the chaos of bipolar disorder. Biological Psychiatry, 48(6), 593-604.
  • Steardo, L., Luciano, M., Sampogna, G. et al. Efficacy of the interpersonal and social rhythm therapy (IPSRT) in patients with bipolar disorder: results from a real-world, controlled trial. Ann Gen Psychiatry 19, 15 (2020). https://doi.org/10.1186/s12991-020-00266-7

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.