Hvorfor nogle mennesker ikke kan lide fysisk kontakt

Nogle mennesker finder fysisk kontakt ubehagelig eller truende. Det kan skyldes kulturelle eller personlige mønstre eller ubearbejdede problemer. Vi fortæller dig om de vigtigste årsager.
Hvorfor nogle mennesker ikke kan lide fysisk kontakt
Elena Sanz

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Der er få ting, der er mere betryggende end et kram. Det er en gestus, der får dig til at føle dig elsket, støttet og tryg. Det er dog ikke alle, der oplever disse behagelige fornemmelser. Faktisk kan selv en simpel berøring på skulderen forårsage stort ubehag for nogle mennesker, der ikke kan lide fysisk kontakt.

Fysisk kontakt kan være af forskellige typer og sende forskellige budskaber. Den bruges til at sige goddag og farvel, formidle støtte og vise empati eller hengivenhed. Kort sagt forener den os og bringer os tættere på andre. For de fleste er det faktisk en yderst behagelig stimulans.

Ikke desto mindre er der visse omstændigheder og personlige karakteristika, som kan få denne kontakt til at føles invasiv eller truende. Hvis du kender en person, der undgår kram, er utilpas ved kys og har en tendens til at holde en sikker fysisk afstand, kan det godt være, at du spekulerer på, hvad der er galt med vedkommende.

Hvis det er en person, der står dig nær, kan du måske endda have følt dig afvist af deres holdning. Hvis du kender årsagerne bag deres adfærd, vil det hjælpe dig med at forstå dem. Lad os tage et kig på nogle af de mulige årsager.

1. Opdragelse som årsag til, at man ikke kan lide fysisk kontakt

En undersøgelse har opdaget, at graden af, hvor meget vi viser fysisk hengivenhed og er trygge ved det, afhænger af, hvordan vi er opvokset.

Hvis man f.eks. vokser op i en tæt og kærlig familie, tilskynder det små børn til at antage den samme åbne og berøringsorienterede stil. Omvendt, hvis forældrene var udadreagerende, er det sandsynligt, at børnene vil antage samme distancerede holdning.

Dette er dog ikke afgørende, da det i nogle af disse tilfælde er det stik modsatte, der sker. Faktisk kan nogle mennesker, der er vokset op med mangel på fysisk hengivenhed, senere forsøge at kompensere for det. Det er dem, der altid tager initiativet og kysser og krammer dem, der står dem nærmest.

Dreng krammer en trist mor

2. Lavt selvværd og usikkerhed kan være skyld i, at man ikke kan lide fysisk kontakt

De personer, der ikke kan lide fysisk kontakt, har måske ikke et stærkt og sundt selvværd. Det er faktisk bevist, at de mest usikre mennesker generelt føler sig truet af at være tæt på andre. Faktisk føler de sig mere udsatte. Dette er især truende, hvis de lider af social angst.

Ved at markere og holde afstand føler de sig mere i kontrol over situationen. Det betyder faktisk, at de undgår at føle sig sårbare. Desuden føler de, at det redder dem fra afvisning eller et for intimt følelsesmæssigt bånd.

At nægte fysisk kontakt er ofte et tegn på manglende tillid, enten til os selv eller andre.

3. Selvbillede og kropsbevidsthed

Selvbilledet og det forhold, de har til deres egen krop, kan også være medvirkende faktorer. De kan nemlig have et dårligt billede af sig selv. Det betyder, at de (mere eller mindre bevidst) vil føle afvisning over for deres krop eller deres image.

Hvis de derfor føler sig grimme, ubehagelige, utiltrækkende, for høje eller korte, for tykke eller tynde eller opfatter sig selv som fulde af fejl, vil de sandsynligvis undgå at blive berørt af andre. På en vis måde kan de måske endda føle sig uværdige til denne berøring eller føle sig overdrevent udsat for den.

De kan også have en ringe kropsbevidsthed, hvilket betyder, at de normalt ikke lytter til deres krop og ikke er i kontakt med den. Derfor får berøring eller et kram fra en anden person dem til øjeblikkeligt at vende tilbage til deres krop, som de ikke er vant til at være opmærksomme på eller virkelig bebo. Det kan få dem til at føle sig utilpas.

4. Kulturelle mønstre

Det er klart, at det miljø, som de er vokset op i, og som de lever i nu, også former deres holdninger til fysiske udfoldelser af hengivenhed. I visse kulturer opmuntres og ophøjes fysisk nærhed f.eks., mens det i andre er begrænset og misbilliget.

5. Frygt og fobier kan gøre, at man ikke kan lide fysisk kontakt

De kan undgå at komme tæt på andre på grund af en fobi for bakterier, snavs eller spredning af visse sygdomme. Det kan endda være en allerede eksisterende frygt hos dem, som er blevet forværret på grund af den seneste pandemi.

Der er dog nogle mennesker, som virkelig ikke kan tåle fysisk kontakt, og blot tanken om at blive rørt af en anden giver dem ekstrem angst. Dette er en irrationel frygt.

6. Traumer og misbrug

Afslutningsvis kan de personer, hvis de tidligere har været udsat for seksuelt eller fysisk misbrug, afvise fysisk kontakt. Tidligere traumer og negative oplevelser skaber nemlig ofte en stor frygt for at etablere fysisk nærhed med andre.

Traumatiseret kvinde kan ikke lide fysisk kontakt

Behov for fysisk kontakt

Den større eller mindre tendens til at søge og nyde fysisk kontakt kan være et personlighedstræk. I virkeligheden findes der nemlig forskellige kærlighedssprog. Hver enkelt af os udtrykker hengivenhed på forskellig vis. Der er dog en tendens til, at forskningen støtter fordelene ved fysisk kontakt for mennesker.

Fysisk kontakt reducerer stressniveauet, forbedrer helbredet og immunsystemet, øger positive følelsesmæssige tilstande og fremmer sociale relationer. Af disse grunde er det vigtigt at arbejde med alle aspekter, der får os til at opfatte kontakt som ubehagelig eller farlig.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Forsell, L. M., & Åström, J. A. (2012). Meanings of hugging: From greeting behavior to touching implications. Comprehensive Psychology1, 02-17.
  • IsHak, W. W., Kahloon, M., & Fakhry, H. (2011). Oxytocin role in enhancing well-being: a literature review. Journal of affective disorders130(1-2), 1-9.
  • Suvilehto, J. T., Nummenmaa, L., Harada, T., Dunbar, R. I., Hari, R., Turner, R., … & Kitada, R. (2019). Cross-cultural similarity in relationship-specific social touching. Proceedings of the Royal Society B286(1901), 20190467.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.