Hvorfor kan vi huske drømme, men ikke alle?
Vi bruger næsten en tredjedel af vores liv på at sove. Men vi kan ikke altid huske drømme. Vi vågner op fra en mærkelig og fascinerende verden, som nogle gange giver os meningsfuld information, men vi kan ikke altid huske det. Hvorfor sker dette? Hvorfor husker vi nogle drømme, men ikke andre?
Dali sagde, at det faktum, at han ikke kunne forstå meningen med sin kunst, ikke også betød, at der ikke var nogen mening. En masse har Dalis værker, denne uforglemmelige maler, skulptør, gravør og installationskunstner, var skabt i hans drømme. Dali var en sand drømmetyder, en specialist i at tyde klare drømme, han fik i sin søvn.
Desværre har størstedelen af befolkningen ikke denne evne. Procentdelen af folk, der faktisk husker deres drømme, er meget lav. De fleste folk vågner op med en fornemmelse eller et sæt uorganiserede eller meningsløse billeder. Dette fænomen kan måske frustrere dig, men der er forskellige forklaringer på det. Lad os tage et kig på nogle af dem.
Hvorfor husker nogle drømme, mens andre ikke gør?
Svaret skal findes i hjernen. Drømmecyklus varer normalt mellem 90 og 100 minutter. Denne cyklus er delt op i forskellige stadier. En af disse stadier kalder man REM (rapid eye movement) søvn. Det er her, folk har de mest levende drømme.
Drømmene i dette stadie fører os ind i skrækkelige eller fascinerende scenarier. Det er her, du fornemmer følelser og sanser bedst. Det er også vigtigt at huske, at REM søvn er den længste og den sidste. Derfor er det ret almindeligt at vågne op pludseligt og kun huske de sidste momenter af drømmen.
Mange neurologer fortæller os, at udenfor drømmefasen, har den “sovende hjerne” ingen hukommelse. Vi er slet ikke programmerede til at lagre data fra denne fase, fordi der åbenbart ikke sker noget afgørende, som er nødvendig for os. Men hvis det er sandt, hvorfor kan folk så huske nogle af drømmene?
Et svar på det spørgsmål finder vi i den nylige forskning fra Monash University i Melbourne, Australien. Denne teori blev allerede i 2011 fremvist i tidsskriftet Neuron efter en række magnetiske resonans test.
Det ser ud til, at nøglen til det hele ligger i hippocampus. Denne struktur i hjernen er “skurken” bag det hele, der gør, at vi ikke kan huske mange af de drømme, vi har hver nat. Lad os kigge på nogle fakta.
Hippocampus og drømmeverden
Hvis du tror, at hjernen fuldstændig lukker ned, mens du sover, så tager du fejl. Den lukker ikke helt ned. Den går bare i en slags dvale, så at sige. En af de sidste dele, hjernen kobler fra bevidsthed, er hippocampus.
Dette område er blandt andet ansvarligt for at overføre information fra kort-tids hukommelsen til lang-tids hukommelsen. Der er folk, hvis hippocampus kobler fra senere end de fleste, hvilket gør dem i stand til at huske deres drømme.
For resten af os, hvilket er de 90 % for at være helt nøjagtig, betyder det, at vi ikke vil kunne huske en drøm, fordi hippocampus koblede fra lige før. I det øjeblik beslutter vores hjerne sig for at lave noget andet og “mere vigtigt.”
Hippocampus laver mere end at regulere, om vi skal huske drømme eller ej. En af dets vigtige funktioner er at sortere i al information og beslutte, hvad der er værd at gemme, og hvad der ikke er værd at gemme på. Den sletter visse data og sletter dobbelt information og billeder set gennem dagen.
Disse funktioner holder langtidshukommelsen i topform. Hippocampus er så fokuseret på sin opgave, at den sjældent vil vise hensyn til, hvad du eventuelt skulle drømme om.
Udover det og takket være artiklen udgivet i tidsskriftet Neuropsychopharmacology, kan vi se, at folk, som normalt husker deres drømme, ikke bare har en mere opmærksom hippocampus, men man kan også se en øget aktivitet i det temporoparietale knudepunkt. Det er hjernens center for processen.
Hvordan kan vi huske drømme nemmere?
Mange af os vil gerne kunne huske drømme nemmere. Vi tror, at vi ved at gøre det, kan forstå ting om os selv, som ikke var så tydelige førhen. Vi skal dog vide, at ingen af teknikkerne er skabt til at kunne gøre dette 100 % effektivt.
De nyeste teknikker til at huske vores drømme indebærer, at vi stiller nogle alarmer til at sætte i gang for hver 30-35 minutter. Disse bratte opvågninger vil gøre os i stand til at huske vores drømme, som vi så skal notere på et stykke papir. Det vil dog medføre drømme af ringe kvalitet og vil også berøve din nødvendige hvile. Det kan ikke anbefales.
Hvis vi ikke kan huske drømme, er det simpelthen, fordi hjernen ikke anser dem for at være vigtige. Det gode er så, at de drømme, vi kan huske, altid er de mest vigtige. De indeholder flere følelsesmæssige komponenter. De indeholder information, som kan fortolkes på mange forskellige måder.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Siclari, F., Baird, B., Perogamvros, L., Bernardi, G., LaRocque, J. J., Riedner, B., … Tononi, G. (2017). The neural correlates of dreaming. Nature Neuroscience. https://doi.org/10.1038/nn.4545