Hvorfor gennemgår du alle dine bekymringer før sengetid?

Når du går i seng om aftenen, ønsker du blot at hvile i otte timer. Men din hjerne er ikke altid enig, og den vil have dig til at gennemgå hver eneste af dine bekymringer.
Hvorfor gennemgår du alle dine bekymringer før sengetid?
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hvis du er en af dem, der tænker på alle dine bekymringer før sengetid, ved du, hvor udmattende denne vane kan være. Du hopper fra tanke til tanke, som et nysgerrigt egern hopper fra gren til gren.

Faktisk gennemgår du hver eneste begivenhed eller omstændighed i detaljer. På trods af at du ved, at du ville have langt bedre af at lade tankerne hvile, bekymrer du dig i timevis.

Det ville være rart, hvis det var nemt at stoppe denne proces. Du ville faktisk elske at kunne gå i seng og vide, at du vil falde i søvn, så snart dit hoved rammer puden. Men uanset hvor stille dine omgivelser er, fortsætter dine tanker med at gennemgå dit katalog af bekymringer.

Nogle gange er det ikke nok bare at gennemgå dine eksistentielle problemer. Faktisk er der dage, hvor du endda genoplever dine mest triste, foruroligende eller pinlige øjeblikke. Så er man næsten uden at opdage det i en endnu værre situation, og søvnen vil bare ikke komme.

Hvis du kender til den slags situationer, vil det glæde dig at vide, at det er et meget almindeligt psykologisk fænomen, og at der findes strategier til at håndtere det.

“Livet er et mareridt, der forhindrer en i at sove.”

-Oscar Wilde-

Mand er søvnløs grundet bekymringer før sengetid

Hvorfor gennemgår du alle dine bekymringer før sengetid?

Når du gennemgår dine bekymringer før sengetid, sker der noget ret mærkeligt. For eksempel forsøger du sandsynligvis at vælge de rareste, mest behagelige og glade tanker at tænke på.

Dit sind har dog andre idéer. Faktisk er det ekstremt selektivt på netop dette tidspunkt med hensyn til det mentale materiale, som det vælger at arbejde med.

Oprindelsen til denne tilstand er ingen anden end angst. Faktisk er det generelt mennesker, der lider af en latent angstlidelse, der oftest udviser disse tilstande af intens bekymring, som gør det svært at få en god nats søvn. At hjernen lider et angstanfald lige før sengetid skyldes imidlertid en slående evolutionær mekanisme. Lad os se nærmere på det.

Din hjerne evaluerer situationer og præstationer for bedre at kunne overleve

Vores menneskelige hjerne i det 21. århundrede er resultatet af tusindvis af års evolution. Dette er uden tvivl en fordel. Den har dog stadig visse fejl, som endnu ikke er blevet løst. Disse fejl vedrører den måde, hvorpå vi fortsat bearbejder hverdagens udfordringer, uanset hvor store eller små de er.

Som mennesker er vi ikke længere jægere og samlere. Vi lever ikke længere i vilde miljøer fulde af risici. Ikke desto mindre reagerer vores sind, som om vi gjorde det, og det bearbejder konstant trusler.

Desuden er nattens ro det ideelle tidspunkt til at vurdere situationer og forestillinger og opdage enhver alarm eller risiko. Faktisk har vi en tendens til at analysere alting.

Når du tænker på alle dine bekymringer, inden du går i seng, tager det ikke lang tid for din hjerne at se faresignaler i de mindste detaljer. Hvis du f.eks. mener, at du opførte dig uhæmmet på arbejdet, fortæller din hjerne dig, at du måske bliver fyret.

Eller hvis du tænker på den sidste besked, du sendte til en ven, som han/hun endnu ikke har svaret på, kan du måske komme til den konklusion, at han/hun er vred på dig.

Hjernen har en næsten instinktiv tendens til at fokusere på problemer snarere end på positive oplevelser. Det gør den på grund af sin medfødte tendens til at vurdere risici. Det er sådan, at vi udvikler handlingsstrategier og er i stand til at tilpasse os og overleve i et komplekst miljø.

Latent angst

Dr. Luc Staner fra søvnlaboratoriet i lægemiddelvirksomheden FORENAP i Rouffach (Frankrig) har gennemført forskning, der belyser sammenhængen mellem angstlidelser og søvnforstyrrelser. Han hævdede, at tilstande som generaliseret angstlidelse og posttraumatisk stresslidelse ligger bag disse realiteter.

Når du tænker på dine bekymringer før sengetid, kommer du ind i en cyklus af grubleri. Denne oplevelse sker dog ikke kun sidst på dagen. Faktisk lurer besættende og selvkritiske tanker stille og roligt i baggrunden hele tiden. Men i nattens ro skruer din indre dialog op for lydstyrken og giver langt større tilstedeværelse til denne slags tanker.

Personer med perfektionistiske tendenser har en øget sandsynlighed for at opleve denne slags tanker.

Mere end problemerne i sig selv ligger din største udfordring i, hvordan du håndterer alt det, der holder dig vågen. Hvis du vender disse realiteter i dit sind og forstærker et negativt, passivt fokus, intensiverer du dit ubehag.

En kvinde mediterer

Sådan kommer du af med bekymringer før sengetid

Når du lægger hovedet på puden og bliver indhyllet i bekymringer, lider både dit fysiske og psykiske helbred under det. For mangel på søvn forstærker din eksisterende angst. Derfor er du nødt til at foretage nogle ændringer.

Det indebærer, at du skal fokusere på to områder. For det første at sørge for din søvnhygiejne og for det andet at håndtere din egen humørforstyrrelse.

Her er nogle retningslinjer, der kan hjælpe dig:

  • Lær problemløsningsmetoder.
  • Afsæt et bestemt tidspunkt på dagen til at løse det, der giver dig angst (bekymringsprogrammering).
  • Indfør dyb vejrtrækning og afslapningsteknikker i din daglige rutine.
  • Følg de samme rutiner, når du går i seng og står op.
  • Undgå store måltider og fysisk træning, lige før du skal sove.
  • Afbryd elektroniske apparater to timer, før du går i seng. Husk, at skærme virker som stimulanser og gør det svært at hvile om natten.
  • Sørg for, at du nærmer dig søvnen med et afslappet sind og ikke med masser af bekymringer.

Det er ikke let at opdrage dit sind til at skrue ned for bekymringslydstyrken. Det er dog aldrig for sent at etablere andre rutiner og tilgange. På denne måde kan du bevæge dig ind i en tilstand af psykologisk ro og ikke evig bekymring.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Cox RC, Olatunji BO. Sleep in the anxiety-related disorders: A meta-analysis of subjective and objective research. Sleep Med Rev. 2020 Jun;51:101282. doi: 10.1016/j.smrv.2020.101282. Epub 2020 Feb 11. PMID: 32109832.
  • Manber R, Carney C. Treatment Plans and Interventions for Insomnia: A Case Formulation Approach. Guilford Press; 2015.
  • Cox RC, Sterba SK, Cole DA, Upender RP, Olatunji BO. Time of day effects on the relationship between daily sleep and anxiety: An ecological momentary assessment approach. Behav Res Ther. 2018;111:44-51. doi:10.1016/j.brat.2018.09.008

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.