Hvordan påvirker Coolidge-effekten menneskelige relationer?

Coolidge-effekten hænger sammen med den tiltrækning, som man føler over for noget nyt, når det gælder sex. Men hvordan er dette fænomen forbundet med monogami, parforhold og utroskab?

Coolidge-effekten handler om, at vi føler os mere tiltrukket, når en ny seksuel partner dukker op på scenen. Dens eksistens er blevet påvist både hos mennesker og andre pattedyr, selv om der er visse nuancer.

Den biologiske forklaring går ud på, at vores dopaminniveau stiger, når vi får mulighed for et nyt seksuelt forhold med en ny eller anderledes partner. Denne stigning gør vores spænding større.

Er denne virkning rent biologisk? Hvordan hænger den sammen med utroskab, åbne forhold eller tiltrækning til porno? Når man bliver forelsket, kan Coolidge-effekten så også forstyrre forholdet? Eller er der mindre risiko? Lad os finde ud af det.

Coolidge-effekten

Coolidge-effekten er et fænomen, der er observeret hos både mænd og kvinder (og han- og hundyr), hvor der påvises en øget villighed til at have sex i nærvær af nye modtagelige partnere (Brown, 1974).

Med andre ord hentyder det til tendensen til at lægge mærke til og føle sig tiltrukket af nyt på det seksuelle område. Det er relateret til en stigning i dopaminniveauet. Denne effekt er blevet påvist hos pattedyr, og udtrykket blev opfundet i 1955 af etologen Frank A. Beach. Men som anført i Dewsbury (2000) var det en psykologistuderende, der foreslog ham dette udtryk.

Historien bag

Bag Coolidge-effekten ligger en mærkelig begivenhed, der forklarer dens oprindelse. Som nævnt i Dewsbury (2000) fandt den sted i 1920’erne, da USA’s daværende præsident Calvin Coolidge besøgte en gård sammen med sin kone Grace.

Grace bemærkede, at der var en hane, der parrede sig ofte, hvilket fik hende til at spørge landmanden: “Hvor mange gange om dagen plejer denne hane at have samleje?”. Landmanden svarede: “I dusinvis.”

Coolidges kone, der var fascineret af hans svar, bad landmanden fortælle det til sin mand. Det gjorde han, og præsidenten svarede: “Altid med den samme høne?”, hvortil landmanden svarede: “Nej, nej, nej, med forskellige høns”. “Så fortæl det til fru Coolidge”, konkluderede præsidenten.

Af denne anekdote, som mange opfattede som en vittighed, opstod den effekt, der bærer præsidentens navn, Coolidge-effekten.

Hvordan påvirker den relationer?

Hvordan påvirker Coolidge-effekten relationer? Nogle forfattere hævder, at dette fænomen ligger bag aspekter som utroskab, porno eller det faktum, at der er flere og flere par, der beslutter sig for at indlede åbne forhold og dermed flygter fra den traditionelle monogami.

I virkeligheden er det sådan, at nyt tiltrækker os. Vi kan lide det, og det ophidser os , hvilket forklarer Coolidge-effekten. Ikke desto mindre er det ikke alle, der ender med at blive utro, på samme måde som vi ikke alle kan lide film med erotisk indhold. Coolidge-effekten kunne dog i et vist omfang forklare, hvorfor denne form for adfærd forekommer, når den forekommer.

Med porno kan man f.eks. få adgang til et stort antal videoer med ekstremt forskellige hovedpersoner, hvilket holder dopaminniveauet højt.

Hvad med forelskelse?

Coolidge-effekten kunne give en vis evolutionær mening hos dyr, der søger at videreføre deres art med så mange afkom og genetisk rigdom som muligt. I menneskers tilfælde er det derimod ikke så let at ekstrapolere. Når man f.eks. bliver forelsket, er man egentlig ligeglad med nyhedsaspektet, man ønsker kun at være sammen med sin elskede.

Ikke desto mindre kan alt dette være relateret til dopamin. Det skyldes, at når du bliver forelsket, stiger dens niveau (samt niveauet af andre hormoner) eksponentielt. Desuden er dine dopaminniveauer også høje, når noget overrasker dig meget, f.eks. når du står over for nye oplevelser.

Ifølge eksperter begynder dine dopaminniveauer dog at falde, når du går ind i en rutinefase i dit forhold. Det betyder, at du i stedet for at være euforisk, som du var i starten af dit forhold, er meget mere rolig. Det er således på disse tidspunkter, at Coolidge-effekten kan forekomme.

Coolidge-effekten og sex

Som nævnt er Coolidge-effekten blevet påvist hos pattedyr (gnavere), men også hos mennesker. Et eksempel på dette sker efter sex. Hos mænd opstår den såkaldte refraktære periode nemlig efter ejakulationen. Det er den tid, der er nødvendig for, at de kan blive ophidset igen. Afhængigt af visse faktorer varer den normalt nogle få minutter.

Denne periode bliver dog kortere, når manden er sammen med en ny partner. Dette ville til dels forklare Coolidge-effekten. Derfor kan det hjælpe i denne henseende at holde et forhold i live ved hjælp af ændringer i den seksuelle rutine, nye stillinger, sexlegetøj osv.

Som du kan se, behøver Coolidge-effekten, selv om den er blevet testet på mennesker, ikke at ske for alle på samme måde. Utvivlsomt er nyt attraktivt, især på det “biologiske” niveau, men der er nuancer.

På den anden side er der biologiske rødder til dette fænomen. Desuden må man ikke glemme, at vi ud over at være dyr også er mennesker, så de mest rationelle og menneskelige aspekter samt de aspekter, der er forbundet med følelser, spiller også en rolle her. Derfor kan disse særlige elementer eller facetter af individet modulere Coolidge-effekten.