Hvordan man hjælper en person, der lider af vrangforestillinger

En person med vrangforestillinger har ikke brug for hjælp til at ændre sig, men til at kunne være som sig selv uden at lide. Der er forskellige måder til gradvist at opnå dette. Det vigtigste er, at de er omgivet af forstående og kærlige mennesker.
Hvordan man hjælper en person, der lider af vrangforestillinger
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 14 april, 2023

En person, der lider af vrangforestillinger, finder ikke altid tilstrækkelig støtte. Faktisk er den opmærksomhed, de får, i mange tilfælde reduceret til diagnose og ordination af medicin.

Men de, der rammes af denne tilstand, kan gennemgå stor lidelse. De oplever tanker, opfattelser eller oplevelser, som er yderst vanskelige for andre at forstå. Desuden står de normalt over for uønskede følelser af ensomhed med få redskaber til at forhindre, at den forårsager dem reel lidelse.

I øjeblikket findes der flere alternative tilgange til at hjælpe personer, der lider af vrangforestillinger. Selv om de ikke erstatter psykiatrisk behandling, kan de være et glimrende supplement til andre behandlinger. Faktisk er de vigtige komponenter, som sundhedssystemerne ikke altid tilbyder.

De personer, der dagligt omgås en person, der lider af vrangforestillinger, ved ofte ikke, hvad de skal gøre. De forsøger måske at “få dem til at se fornuften”, fordi der hersker en forestilling om, at “fornuften” betyder at holde fast ved fælles overbevisninger. Alternativt kan de ignorere dem.

Der er imidlertid andre måder at håndtere denne type situationer på. Vi vil tale om dem i denne artikel.

Den banebrydende idé, som den præsenterer, er, at selv om andre mener, at nogen har vrangforestillinger, er problemet ikke deres usædvanlige overbevisninger, men den måde, de bliver behandlet på“.

-Tamasin Knight-

Trist mand lider af vrangforestillinger

Usædvanlige overbevisninger

Vi kan sige, at der i samfundet er nogle særpræg, der er “tilladt”, og andre, der fordømmes. Når en misforståelse eller endog en vrangforestilling deles af mange, anses den for at være “normal”. På den anden side har en usædvanlig tro eller idé en tendens til at blive betegnet som “unormal”. Hvis der desuden er tale om en diagnose, bliver forstyrrelsen normalt gjort ansvarlig.

Det er dog ikke alle fagfolk inden for mental sundhed, der ser tingene på denne måde. Blandt mange andre har forskerne Marius Romme og Sandra Escher opdaget, at det er mere almindeligt at høre stemmer og have usædvanlige overbevisninger, end man tidligere har troet. De hævder, at det for nogle mennesker er en normal oplevelse, og at de ikke behøver at blive som alle andre for at “være okay”.

Ud fra dette synspunkt er målet ikke at få en person til at holde op med at have disse former for oplevelser og overbevisninger, men snarere at de ikke forhindrer dem i at leve deres liv.

De bør heller ikke indebære store følelsesmæssige lidelser. Der findes meget litteratur om dette emne, men lad os nu gå videre til denne artikels emne: Hvordan man kan hjælpe en person, der lider af vrangforestillinger.

At hjælpe en person, der lider af vrangforestillinger

Den centrale præmis for at hjælpe en person, der lider af vrangforestillinger, er at acceptere vedkommende, som han/hun er. De har idéer, overbevisninger og personlige erfaringer, som er unikke, men det er en del af deres identitet.

Omgivelsernes opgave er ikke at forhindre dem i at være, som de er, tænke, som de tænker, eller leve, som de lever. Deres måder skal respekteres. De har deres egen virkelighed, som andre ikke bør blande sig i.

Andre menneskers ønske eller endog krav om, at en person, der lider af vrangforestillinger, skal ændre sig, er kun en kilde til lidelse for vedkommende. Faktisk øger det deres følelser af isolation,tristhed og misforståelse i stedet for at hjælpe dem.

Det vigtigste er at lytte til dem med respekt. En person, der lider af vrangforestillinger, bør kunne tale om sine oplevelser uden at blive beskyldt for dem. Hvis du ønsker at hjælpe dem, er det bedste at lytte til dem med respekt og uden at dømme dem.

Bekymret mand taler med en kvinde

Håndteringsstrategier

Hvis dit mål er at hjælpe en person, der lider af vrangforestillinger, er respektfuld lytning den centrale strategi. Derudover er der andre strategier, du kan anvende for at øge deres følelse af velvære. Her er nogle eksempler:

  • Beskyttelsesstrategier. Du skal hjælpe dem med at finde ud af, hvilke handlinger eller situationer der vil gøre det muligt for dem at føle sig mere sikre og beskyttede. F.eks. at lade lyset være tændt om natten, at have en hat på osv.
  • Ændre deres omgivelser. Når en person er meget plaget af en vrangforestilling, kan en ændring af omgivelserne være en hjælp. En udflugt eller endog en kort gåtur kan være nyttigt i disse tilfælde.
  • Forbered dig på vanskelige situationer. Hjælp dem med at udtænke en plan for at klare krævende situationer. De skal først identificere, hvilke situationer de ser som truende, og derefter udvikle en plan, så de kan håndtere dem.
  • Selvbekræftelse. En person, der lider af vrangforestillinger, har brug for at have tillid til både sig selv og det, der skal ske. Det kan hjælpe dem at sige bekræftende sætninger som “Jeg skal nok komme igennem det her” eller “Denne situation varer ikke evigt”.

Accept og støtte er det vigtigste, når man vil hjælpe personer, der lider af vrangforestillinger

En person, der lider af vrangforestillinger, har brug for at holde sig væk fra stress, styrke sit selvværd og føle sig accepteret og elsket. Dette er universelle behov, men personer, der lider af vrangforestillinger, har normalt svært ved at opfylde dem på grund af deres lidelse.

Strukturerede rutiner hjælper dem til at falde bedre til ro, ligesom træning i sociale færdigheder og problemløsningsstrategier hjælper dem til at falde til ro. Dette øger faktisk deres følelse af kontrol over deres omgivelser.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Fernández Escobar, W. (2003). Delirio. Rev. Fac. Med.(Bogotá), 109-113.
  • Rojas, V. C., & Rodríguez, A. M. B. (2020). Aplicación de la terapia de aceptación y compromiso en un caso de ideación delirante. Revista de Casos Clínicos en Salud Mental, 8(1), 1.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.