Hvor mange slags kærlighed findes der?
Hvor mange typer af kærlighed findes der? For at besvare det spørgsmål vil vi gennemgå en teori, som er udviklet af antropologen, Helen Fisher. I den sammenhæng er der tre hjernesystemer, der styrer tre forskellige slags kærlighed: Seksuel impuls eller lyst, romantisk kærlighed og dyb samhørighed.
Stik imod den ideelle romantiske tradition, så virker det som om, mennesker kan udvikle en interesse for eller tiltrækning til mere end et menneske af gangen. Kærlighedens neurobiologi har en forklaring på det. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan hormoner kan påvirke vores adfærd. På den måde kan vi bedre forstå “følelsesmæssige svingninger”.
Denne teori kan hjælpe dig til at forstå konflikten mellem det, du ønsker, og det, du ved er det rigtige for dig. De forskellige former for kærlighed kan forandre din ivaliderende skyld, og hjælpe dig til at forstå, hvem du elsker, hvordan du elsker, og hvorfor du elsker.
Seksuel impuls
Det kan ske for både mænd og kvinder. Personen, som oplever seksuelle impulser, søger seksuel tilfredsstillelse uden at forvente, der skal ske mere i fremtiden.
Når du bliver seksuelt tiltrukket af nogen, starter der en hel fysisk og psykisk proces. Dit systoliske blodtryk stiger, frigiver sukker og fedtstoffer, og øger dannelse af røde blodceller. Der sker også nogle væsentlige ændringer på det neurale og hormonelle plan.
Denne impuls er udtryk for et meget basalt behov ligesom tørst eller sult. Det begynder i hypothalamus, som er et organ, der styrer den basale adfærd. Hjernen begynder i denne tilstand at danne dopamin, endorfiner, adrenalin og noradrenalin.
Noradrenalin afgør, om din hjerne føler sig tiltrukket af bestemte mennesker. Det slører din dømmekraft, og øger din villighed til at løbe en risiko, så længe du får opfyldt dit behov.
Det romantiske er også en slags kærlighed
Nu om dage ved folk godt, at romantisk kærlighed ikke er en følelse. Det er nærmere som en drift eller en impuls. Den er så stærk, så du har lyst til kun at se og være sammen med en bestemt person og ingen andre.
Romantisk kærlighed har samme virkning på hjernen som kokain, og øger aktiviteten i hjernens ventrale tegmetale område og i halekernen.
Begge områder er forbundet med det grundlæggende motivations- og belønningssystem, som hænger sammen med reptilhjernen. Det er den samme kemiske reaktion, der sker i misbrugere, især når det handler om dopamin-niveauet.
Der er også et område i hjernen, der deaktiveres i denne romantiske kærlighedstilstand: Den del af mandelkernen, der handler om frygt. Måske er det derfor, man siger, at “kærlighed gør blind”.
Nogle undersøgelser har afsløret, at når en person bliver afvist, så stopper aktiviteten i belønningssystemet i accumbens kernen ikke, og det samme sker i misbrugerens adfærd. Der er også aktivitet i det laterale orbitofrontale cortex, som hænger sammen med tvangstanker, samt i den insulære cortex, som har at gøre med fysisk smerte.
Præcis som ved seksuelle impulser, så er de mekanismer, der aktiverer romantisk kærlighed det samme hos mænd og kvinder. Der er dog visse forskelle. For eksempel er hjernens områder for integration af visuelle stimuli meget aktive hos mænd, mens områder for erindring er mest aktive hos kvinder.
Den dybe samhørighed
Dette opstår efter alle de kemiske eksplosioner i hjernen, som kommer af romantisk kærlighed, har stabiliseret sig. Det lader til at være en proces, der fører mennesker til at leve sammen som et par. Det er i denne tilstand, at du kigger mod fremtiden og lægger planer.
I denne tilstand er testoteronniveauet lavere hos mænd og højere hos kvinder. Dette gør det tilsyneladende nemmere at leve sammen. Den ventrale pallidum (et område i hjernen, der forbindes med smag og glæde) aktiveres, og giver en følelse af stabilitet.
De forskellige slags kærlighed – kort fortalt
For at opsummere: Det er muligt for dig at føle dyb kærlighed og samhørighed med din partner, samtidig med at du er vildt forelsket i en anden person. Og samtidig føler dig seksuelt tiltrukket af en helt tredje person. Du kan altså føle alle tre slags kærlighed med forskellige “objekter”.
Dr. Fishers teorier virker lidt reduktionistiske for nogle eksperter, men der er ingen tvivl om deres berettigelse og den hypotese, de repræsenterer. Takket være disse studier, ved vi nu mere om forholdet mellem kroppen og kærlighedslivet.
Hvis du er i stand til at forstå disse processer, og hvordan de virker, er det nemmere at kende hver persons rolle i dit liv. Så lader du ikke instinkterne styre dit liv.