Hvad skal du gøre, når nogen råber af dig i vrede?

Husk på, at når nogen råber af dig, angriber de dig. Denne form for voldelig kommunikation kræver, at du ved, hvordan du skal reagere på passende vis. Vi forklarer, hvordan.
Hvad skal du gøre, når nogen råber af dig i vrede?
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Når nogen råber af dig i vrede, lider din hjerne under det. Faktisk aktiveres en alarmfølelse i dig, som presser dig til at flygte eller reagere på samme måde: Med mere vrede. Du gør det bare ved at skrige endnu højere for at forsvare dig selv, da du ønsker at gengælde deres psykologiske slag. Vi har alle gjort det på et eller andet tidspunkt.

Måske var denne type dynamik almindelig i din barndom. Faktisk er der nogle forældre, der råber af deres børn og er uvidende om den effekt, som denne adfærd har på dem. Du kan også være i et forhold med en partner, der ofte råber. Måske har du endda en chef af denne type.

Det er ikke let at leve i en kontekst, hvor denne type dialektisk aggression er hyppig. Men det er endnu mere problematisk, når de råber af vrede, af den form for fjendtlighed og fysiologisk ophidselse, som nogle gange endda gør dig bange. Hvad kan man gøre i disse tilfælde?

Skæld ud er en form for misbrug. Ingen bør opleve denne situation.

Mand viser, hvordan det ser ud, når nogen råber af dig

Der er nogen, der på grund af indlærte mønstre mener, at det er berettiget at råbe.

Hvad du kan gøre, når nogen råber af dig i vrede

Vi råber ofte, og vi gør det af de mest forskelligartede årsager. Det er et følelsesmæssigt udtryk, både for positive tilstande (som f.eks. glæde) og negative tilstande. Vi tyer til at skrige for at advare andre om situationer med panik eller fare, og vi råber også, når vi har voldsomme smerter.

Problemet med denne type udtryk er, at det ikke går ubemærket hen af vores hjerne. En undersøgelse foretaget af universitetet i Genève (Schweiz) har vist, at vi er programmeret til at reagere på stemmer, der udtrykkes med et højere tonefald end normalt. Det ser ud til, at vores hjerner behandler råb som alarmsignaler, der advarer os om nærheden af en potentiel fare.

Dette forklarer, hvorfor vi oplever tre reaktioner, når nogen kommunikerer med os ved at råbe. Nogle føler lyst til at angribe (eller svare igen), andre fryser, mens de fleste føler et behov for at flygte.

Disse reaktioner er de instinktive mekanismer, hvormed vi handler i tilfælde af fare. Når nogen råber vredt af dig, er det derfor logisk at føle sig truet eller bange, fordi det er en klart voldelig form for kommunikation.

Hvad kan du gøre i disse tilfælde?

“Mænd råber for at undgå at lytte til hinanden.”

-Miguel de Unamuno-

1. Bevar roen, tag en dyb indånding og markér din psykologiske afstand

Personen, der råber af dig, er sandsynligvis vant til at kommunikere på den måde. Det skyldes enten mønstre, som de har lært fra deres familie, eller blot en manglende evne til at kontrollere deres følelser. Det er noget, der er helt naturligt for dem, og de har en tendens til at forsøge at påvirke dig, så du opfylder deres forventninger.

Lad det ikke ske. Bevar roen, og lad dig først og fremmest ikke rive med af vrede. Ellers vil hele situationen eskalere. Sæt en stopper for situationen ved at tage en dyb indånding og visualisere et afslappende billede i dit sind. Markér din afstand, så du ikke lader dig rive med i den verbale vold.

2. Tag et skridt tilbage og gå væk. Dem, der råber, ønsker ikke at kommunikere, de ønsker at angribe

Når nogen råber af dig i vrede, skal du minde dig selv om et simpelt mantra: “Jeg fortjener ikke denne form for behandling”. Det er ekstremt vigtigt, at du internaliserer denne idé. Det skyldes, at ligesom der ofte er personer, der vænner sig til at kommunikere med råb, er der også dem, der vænner sig til at blive råbt af. Det sker, når vi har forældre, der altid har råbt af os.

Hvis du er i et forhold, hvor din partner ofte tyer til råb, skal du også beskytte dig selv, tage et skridt tilbage og sætte en stopper for situationen. For at kommunikere med hævet stemem og vrede løser ikke noget. Faktisk skaber det yderligere problemer. Husk blot, at det er helt acceptabelt, at du vælger at vende dig om og gå væk.

Når en person hæver stemmen, mens han/hun taler til dig og handler baseret på vrede, skal du sætte en stopper for situationen. Du kan tale med vedkommende på et andet tidspunkt på en rolig og moden måde.

Kvinde råber af en telefon

Uanset om det er personligt eller via andre kanaler, bør ingen tale til dig i vrede eller hæve stemmen over for dig.

3. Insistér på, at situationen ikke skal gentage sig, når nogen råber af dig

Det er meget sandsynligt, at den anden person ikke vil bryde sig om, at du vælger at gå væk, når vedkommende råber af dig. De er trods alt vant til at hæve stemmen, de har normaliseret det, og det er en del af deres kommunikative register.

Men nogen er nødt til at bryde denne dynamik. Nogen må få dem til at se, at det at råbe gør ondt på andre. De må indse, at det at hæve stemmen er en form for vold, og at en råbt dialog aldrig er produktiv.

Tag den samme samtale med dem på et andet tidspunkt, hvor jeres humør og følelser er mere afslappede. De skal forstå dette sammen med det faktum, at en sådan situation ikke må gentage sig. Hvis du ikke sætter grænser for dem, vil de gå ud fra, at de kan kommunikere med dig ved at råbe. Det må du ikke tillade.

Prøv at være et godt eksempel med din tone, din dialog, din holdning, dine gode manerer og din assertivitet. Det gør ikke noget, hvis de siger til dig: “Jeg kan ikke gøre for det” eller “Sådan er jeg bare”. Forklar, hvilke virkninger denne form for kommunikation har på dig, hvad du føler, og hvordan du bearbejder denne form for verbal vold. Ingen fortjener at blive råbt af.

Husk altid, at hvor der råbes, er der ingen visdom, der er blot uvidenhed og vold.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Averill, J.R. (1983). Studies on anger and aggression: Implications for theories of emotion. American Psychologist, 38 (11), 1145-1160.
  • Nicolás Burra, Dirk Kerzel, David Muñoz, Didier Grandjean, Leonardo Ceravolo. Despliegue temprano de la atención espacial hacia y lejos de las voces agresivas . Neurociencia social cognitiva y afectiva , 2018; DOI: 10.1093/escaneo/nsy100

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.