Råben som udtryksmiddel

Det er utrolig modstridende at råbe ad andre, men bede dem om ikke at råbe igen. Råben kan være meget voldsomt for nogen, så hvorfor tyer nogle mennesker til det, når de vil udtrykke sig? Lad os finde ud af det.
Råben som udtryksmiddel

Sidste ændring: 20 januar, 2021

Ingen kan lide at blive råbt ad. Derfor har du al mulig grund til at blive behandlet ordentligt. Men for at kunne forlange dette af andre, må du også behandle dem ordentligt, hvilket betyder, at du ikke må råbe ad dem. Ellers giver det ingen mening at stille dette krav. I hverdagen er det ikke ualmindeligt at støde på mennesker, som bruger råben som udtryksmiddel.

Ved at gøre dette, øger de lydstyrken i samtalen og føler sig mere i kontrol.

Igennem årene har du sikkert mødt mennesker, som ikke virker til at have kontrol over sig selv. Det er utvivlsomt vanskeligt at skulle stå over for en irritabel person, især hvis det er din chef, en kollega eller din partner. Den største udfordring er i dette tilfælde ikke at lade deres temperament påvirke dig.

Det er meget svært at håndtere råben, fordi det er meget stødende og kontrollerende. Hvis du ofte skal interagere med personer, som bruger råben som udtryksform, må du lære at reagere på denne slags aggression.

På samme måde vil du, hvis du beslutter dig for at gøre det samme overfor dem, miste enhver ret, du havde til at kræve, at de behandler dig mere respektfuldt.

Råben som udtryksmiddel

Lad os nu være ærlige: Det eneste formål med råben er at skræmme andre og udtrykke vrede. Vrede er hoveddrivkraften bag denne handling. Personer, som bruger råben som udtryksmiddel, vil bare have kontrol over situationen eller den anden person. Hvis bare de indså, at denne måde at udtrykke vrede på blot viser, hvor lidt kontrol de i virkeligheden har.

Mand og kvinde bruger råben som udtryksmiddel

Når nogen vælger at råbe i stedet for at tale normalt, er det let at se, hvor ustabile deres følelser er. De råber, fordi de vil fremstå stærkere.  Som vi nævnte før, ønsker de at dominere situationen.

Imidlertid er det vigtigt at forstå, at et menneske ikke er i stand til at kunne kontrollere en ydre situation, hvis vedkommende ikke har kontrol over sig selv til at begynde med.

Hvorfor beslutter man sig for at råbe?

Personer råber også, når de føler sig bange eller trængt op i en krog. I dette tilfælde bruger de råben som et udtryksmiddel til at forsvare sig med. Denne trussel kan jo både være reel og imaginær. Dog sker det ofte kun i deres hoved og manifesterer sig som et produkt af deres egne usikkerheder. 

For eksempel kan de personer, som er meget afhængige af andres bekræftelse eller meget sensitive overfor kritik, tolke enhver interaktion som en aggression, de skal respondere på.

En anden årsag til, at personer råber, er simpelthen, at de har gjort det til en vane. Lad os ikke glemme, at vi er et produkt af det, vi har lært. Hvis et menneske er vokset op i en familie, som råbte, er det meget muligt, at de selv vil råbe ad andre, når de bliver voksne.

For dem er det normen. Resultatet bliver, at en person, som står overfor enhver skuffelse eller frustration, sikkert vil ende med at råbe for at udtrykke sit ubehag.

På den anden side udvikler nogle personer aggressive tendenser, enten fordi de er dårlige til at kanalisere deres temperament, eller fordi de ofte gennemgår overvældende situationer. I sådanne tilfælde benytter de ikke alene råben som udtryksmiddel, men de vil også ofte udvise fjendtlighed og vredesudbrud.

Mand råber

At kræve, at man ikke vil råbes ad

Ofte får de personer, som hæver deres stemmer, nøjagtigt det samme retur. I det tilfælde kan du se præcis, hvor skadeligt råben kan være. Det er ikke alene ubrugeligt, men også ekstremt skadeligt for kommunikation og menneskelige relationer. At kræve ikke at blive råbt ad er en ret, du erobrer og forsvarer. Dog skal du selv også gøre, hvad du kræver af andre.

I menneskelige relationer er det nemt at observere mønsteret, hvor den “overlegne" person har ret til at råbe, og de andre skal være stille. Dette kan man se mellem forældre og børn, lærere og elever, chefer og medarbejdere og endda partnere, som har opbygget en asymmetrisk magtstruktur.

I disse scenarier er magt vertikal og svær. En mor råber ad sine børn, men synes det er respektløst, hvis de gør det samme overfor hende. I situationer som denne er der et vist hierarki, som alle må respektere. Det er sandt nok. Dog glemmer forældre ofte, at autoritet skal være sammenhængende. De er trods alt børnenes rollemodeller.

Overordnet set kan forældre, chefer, lærere og endda partnere slippe afsted med at bruge råben som udtryksmiddel. Derved ender de med at skræmme den anden person (og ikke respektere dem).

Når alt kommer til alt, hvem vil så respektere en, som ikke holder sit ord og ikke kan kontrollere sine følelser? Det er nytteløst at råbe, og selvom vi alle kan føle trang til at hæve stemmen på et eller andet tidspunkt, er det stadig forkert.



  • Shelton, N., & Burton, S. (2004). Asertividad. Haga oír su voz sin gritar. FC Editorial.