Hvad forskerne ved om de mystiske deltabølger
Adskillige undersøgelser har forsøgt at løse mysteriet om deltabølger. Læs med her og find ud af mere!
Hjernens deltabølger er mystiske og fascinerende. Grey Walter opdagede at de eksisterede, tilbage i det tidlige 20. århundrede. Disse bølger har en frekvens, der ligger på mellem 0 og 4 Hz, og de er de mest langsomme af alle hjernebølger. De er desuden forbundet med velvære og indre ro.
Forskerne ved stadig ikke ret meget om deltabølger. De er utroligt specielle, netop fordi de er til stede i tilstande af ekstrem ro. Men eksperterne ved stort set intet om, hvordan de fungerer.
“Neurovidenskab er langt den mest spændende videnskabsgren, fordi hjernen er det mest fascinerende objekt i universet. Alle menneskehjerner er forskellige – hjernen gør hvert menneske unik og definerer, hvem han eller hun er.”
-Stanley B. Prusiner, nobelprisvinder i medicin, 1997-
Dyb afslapning
Alle de data, der er til rådighed indtil videre, tyder på, at disse bølger har meget lidt med bevidstheden at gøre, forstået på den måde, at de aldrig optræder i bevidst tilstand. Først viser de sig i de dybeste søvnfaser, som er dem, hvor du endnu ikke drømmer.
Forskningen har vist, at deltabølgerne også optræder ved dybe meditations-tilstande. Ved hjælp af observationer i laboratorier ses det tydeligt, at dybe afslapningstilstande får disse bølger til at kommer frem.
Derudover er det overraskende, at dette er de mest dominerende hjernebølger hos et foster inde i livmoderen. De er tilstede, indtil babyen fylder et år. Forskerne gætter på, at det er resultatet af en hjernemekanisme, der hjælper babyen med at holde sig rolig, når det påvirkes af miljøet.
Virkningen af deltabølger
Indtil videre har studier påvist, at deltabølgerne er tæt forbundne med de dybeste, afslappede tilstande. Det er dog ikke deres eneste virkning.
Der er dokumentation, der understøtter, at de også påvirker andre processer såsom:
- En god søvn. Hvis du ikke når den dybe søvnfase, som er det stadie, hvor disse bølger indtræffer, vil du nok føle dig træt, når du vågner.
- Grundlæggende kropsfunktioner. Hvis der er en dag, hvor din krop ikke danner daltabølger, kan det påvirke visse kropsfunktioner såsom vejrtrækning og hjerterytme.
- Den intuitive proces. Noget tyder på, at bølgerne hænger sammen med processen med at tage beslutninger.
- Motivation og empati. Eksperterne hævder, at når hjernen danner disse bølger regelmæssigt, så er personen tilbøjelig til at være mere frisindet og empatisk. Deres motivation stiger også.
Andre opdagelser
American Headache Society har udgivet adskillige undersøgelser om emnet. I nogle af dem angiver eksperterne, at dannelsen af deltabølgerne er en vigtig faktor, når det drejer sig om migræne. Tilsyneladende er det sådan, at jo flere af disse bølger din hjerne producerer, jo mindre er risikoen for, at du kommer til at lide af migræne.
En anden undersøgelse lavet af Wanee Rojviroj fandt en stærk sammenhæng mellem hjernebølger og stress. I denne specifikke undersøgelse konkluderer Rojviroj, at hjernebølgerne fremkalder afslapning. Det er derfor, videnskabsfolkene antager, at bølgerne spiller en rolle for udskillelse af serotonin og melatonin. Dette er dog endnu ikke blevet bevist.
Den naturlige måde at få din hjerne til at danne deltabølger på, er gennem den dybe søvn. Det er derfor, psykologien altid lægger vægt på vigtigheden af søvnhygiejne. En anden måde at fremme disse bølger på er gennem meditationsteknikker.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Rodríguez Sánchez, P. M., & Rodríguez Rodríguez, M. (2011). Argumentación de la teoría científica: modo de funcionamiento subconsciente del cerebro en estado hipnótico. Medisan, 15(7), 975-991.