Hvordan og hvornår skal man fortælle børn om dødsfald i familien?
Livet er fantastisk og unikt. Men det vil på et eller andet tidspunkt have sin ende. Dette er uundgåeligt. Når det sker med en af sine nærmeste, falder vores verden sammen. Denne situation kan også blive mere kompliceret, hvis du skal fortælle børn om dødsfald i familien.
Denne situation får en uendelig masse bekymringer og negative tanker til at strømme igennem vores tanker. Udover at sørge over den, som er død, så opleves ængstelsen nu også, når man bliver nødt til at give denne dårlige nyhed til sine børn. Selvom det er ubehageligt, kan vi udføre denne opgave på en god måde og få alle involveret i det. Læs mere og find ud af hvordan…
“Døden er ikke noget at frygte. Mens vi er til, eksisterer døden ikke. Og når døden bliver til, eksisterer vi ikke.”
At fortælle børn om dødsfald i familien: en meget vigtig del af sorgprocessen
Når nogen, som har stor betydning for dig, dør, bliver du chokeret og lukker ned. Nyheden rammer dig hårdt, og det bliver svært at skabe en ny virkelighed. Realiteten er, at du aldrig kommer til at se personen eller høre deres stemme igen. Til at begynde med er dette normalt. Men som tiden går, vil du blive nødt til at acceptere virkeligheden, som er, at denne person ikke længere er her, og du bliver nødt til at komme videre i dit liv.
Det betyder ikke, at du ikke elsker personen mere. Det betyder bare, at du er nået til det punkt i din sorgproces, hvor du accepterer personens bortgang. Problemet opstår, hvis sorgen ikke forekommer eller ikke rigtigt udvikler sig. I disse tilfælde kan processen blive kompliceret eller sygelig, og dit liv kan blive påvirket.
“Døden eksisterer ikke, mennesker dør kun når de bliver glemt. Hvis du kan huske mig, vil jeg altid være hos dig.”
-Isabel Allende-
Det samme sker med børn. Selvom vi ikke ved, hvordan vi skal fortælle børn om dødsfald i familien, så er det vigtigt for dem at vide det og gennemgå deres egen sorg. Hvis de har kendskab til tabet, betyder det, at deres sorg ikke kommer til at blive et hav, de drukner i.
Det kan også være, du er med til at forebygge andre mere alvorlige problemer, såsom stofmisbrug, kriminalitet, forvirring, lavt selvværd, dårlig opførelse, risikabel seksuel adfærd, selvmord eller graviditet i teenageårene.
Det vigtige i at fortælle børn om dødsfald i familien
Sandheden er, at det er forkert, hvis man har berøringsangst over for emnet, fordi man ønsker at undgå den umiddelbare smerte. Børn er gode til at observere og vil lægge mærke til, hvis noget ikke føles rigtigt. At lyve overfor dem vil bare være at underminere deres tillid og være med til, at de føler sig undervurderede. Det vil også føle sig fremmede og utrygge i et miljø, hvor de før i tiden kunne stille spørgsmål og udtrykke sig selv.
Det kan også være med til, at de føler sig skyldige, såvel som at fremme en forkert opfattelse af døden. At snakke om døden med dine børn kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan de virkelig har det med den, omkring deres bekymringer og følelser omkring emnet. Det er denne viden, som vil vejlede dig i at opnå kendskab til, hvordan du hjælper dem. Uden den, vil det være svært for dig at vide, hvordan du skal hjælpe dem.
“Du bliver nødt til at forvente det uventede og acceptere det uacceptable. Hvad er død? Hvis vi stadigvæk ikke ved, hvad livet er, hvordan kan vi så være bekymret over at vide dødens essens?”
–Konfutse–
Derfor er det meget vigtigt at snakke om dette emne ligesom at snakke om andre hverdagsemner. Dette er helt sikkert noget, som børn vil blive nødt til at beskæftige sig med i den nære fremtid. Ligesom andre komplicerede situationer i livet, så er det ikke løsningen at undgå at fortælle dem om døden.
Sandhedens øjeblik: at fortælle barnet om døden
Nu er du klar over, at det ikke er løsningen ikke at fortælle dit barn det. Men… hvem skal fortælle det? Hvem skal snakke med dem? Hvornår er det bedst at gøre det? Og frem for alt, hvad og hvordan fortæller du det til dem? Hvis vi skal svare på disse spørgsmål, så lad os takle dem en efter en.
Først og fremmest er det bedst, hvis forældrene eller et andet tæt familiemedlem påtager sig opgaven med at fortælle, at der har været et dødsfald i familien. Det er ekstremt vigtigt, at børnene føler sig trygge og stoler på den person, som giver dem beskeden. På denne måde vil de kunne stille de spørgsmål, som de har lyst til, og du vil kunne tilbyde dem støtte ved at svare på spørgsmålene. Hvis du skal gøre det, skal du snakke med dem så hurtigt som muligt… Det hjælper ikke at udsætte det uundgåelige!
Måske spørger de dig om noget, du ikke kender svaret på. Det er okay at fortælle dem, at du ikke ved det, eller at du også har det samme spørgsmål. Hvis de finder på et svar, vil de på den måde dele det med dig, og I vil være i stand til at snakke om det sammen.
Det, man skal og ikke skal gøre, når man vil fortælle børn om dødsfald i familien
Det er vigtigt at vælge et sted, som er roligt, bekendt og trygt for barnet. Når man er der, bør beskeden være målrettet til barnets alder, uden at bruge eufemismer eller abstrakte forklaringer. At være alt for detaljeret vil heller ikke hjælpe. Til sidst er der en række udtryk, det er bedst, at du ikke bruger, når du fortæller børn om dødsfald i familien.
- “De er rejst et sted langt væk” eller “De er i himlen nu“. Disse udtryk kan fremme følelser af manglende forståelse og svigt.
- “Det var Guds vilje.” Dette kan få barnet til at tro, at Gud er ansvarlig for døden, og at det er Guds skyld, at en i deres familie ikke længere er her.
- “Det er okay, han oplevede ingen smerter. Han døde, mens han sov.” Det kan få barnet til at udvikle en frygt for at falde i søvn.
- “Han var meget syg.” Dette kan få barnet til at tro, at han selv kan dø af en hver form for sygdom.
Det er meget vigtigt at huske på alt dette, når du skal fortælle børn om dødsfald i familien. Glem ikke, at dette er en kompleks opgave, og at jo mere normaliseret emnet omkring død er i hjemmet, jo nemmere bliver det at snakke om, når der er et dødsfald i familien.