Hvad er M. Mahoney SCIENCE-programmet?

Mahoney præsenterer sit program ved at sætte hvert akronym af ordet "science" i forbindelse med de retningslinjer, der skal følges for optimal problemløsning.

Dette SCIENCE-program er træning i problemløsning af M. Mahoney, der kræver aktiv deltagelse. Denne proces har syv faser. Faktisk er målet, at personen hele tiden skal have kontrol og tage initiativer til at udforske virkeligheden.

Målet med træning i problemløsning er at lære personen at observere, analysere og vurdere mulige løsninger i et dilemma. Samtidig er formålet at fjerne den angst og stress, der normalt kendetegner håndteringen af vigtige emner.

Konstruktivisme-metoden i SCIENCE-programmet

M. Mahoneys SCIENCE-program, der tilskrives den konstruktivisme, der er aktuel inden for psykologien, er en af de metoder, der hjælper mennesker til at blive dygtige til at analysere. Den hjælper dem også med at identificere og løse problemer ved at ændre deres adfærd eller tanker.

Konstruktivismen begynder med forfattere som Piaget med sin genetiske epistemologi, hvis mål var at søge efter oprindelsen af menneskets bevidsthed. Dens grundlag er at betragte mennesket som en aktiv agent. Det betyder, at de ikke er passive eller “tålmodige” i tilegnelsen af færdigheder og viden og som en gerningsmand til forandring.

Mennesket er f.eks. ikke blot en sum af tilfældige forhold, som det ikke har nogen magt over. Mennesker genopfinder sig selv og gør dette ved at forholde sig dynamisk til deres omgivelser.

Konstruktivismen hævder, at al viden stammer fra tidligere viden. Piaget bekræftede, at det nye bygger på noget gammelt, og at det har en tendens til at overskride det. Desuden fuldender og supplerer det det. Fra man er barn, udvikler man gradvist strukturer. Derefter kan man udlede måder at tænke, føle og dermed handle på.

Da stukturerne opbygges i barndommen, er de selvforstærkende og betinger fortolkningerne. Det svarer til de irrationelle tanker i de kognitive adfærdsmodeller. Derfor lærer personen at handle, da den ene eller den anden struktur betinger denne handling. Eksempler på stukrurer kunne være at blive forladt, fiasko eller grandiositet.

Mahoneys personlige videnskab

Mahoney udformer sit SCIENCE problemløsningsprogram på konstruktivisme. Han hævder, at hvert individ har en personlig måde at konstruere det, der er sammenhængende relateret til deres “selv” på. Derfor synes denne måde at konstruere på at blive opretholdt over tid takket være strukturer, der er dannet i fortiden, og som stadig er aktive.

Det er derfor, Mahoney kalder dette program SCIENCE. Han søger at gøre mennesket til en personlig videnskabsmand af deres egen modstridende adfærd. I det mindste i det øjeblik er der involvering, så man ved processens afslutning kan foretage de ændringer, der skal til for at løse konflikten.

I tråd med sine konstruktivistiske rødder kræver SCIENCE-programmet aktiv deltagelse under træningen og anvendelsen af det. I denne periode overlader det følelsesmæssig styring, selvkontrol og selvregulering til den enkelte person. Det er deres ansvar at engagere sig og styre retningen af deres reaktioner.

Mahoney hævder, at oprindelsen til disse problemer er relateret til en uoverensstemmelse mellem “hvad der er” og hvad der “bør være”. Derfor lokaliserer han problemet i situationen, tanken eller selve adfærden.

SCIENCE Protokol: Akronymer

Mahoney præsenterer sit program ved at sætte hvert akronym af ordet “science” i forbindelse med de retningslinjer, der skal følges for optimal problemløsning. Disse akronymer svarer til:

• Specificér (S: Specify): Find ud af, hvad det er for et problem, som eksperterne skal løse, på en generel måde. Dette kan findes som følge af stærke følelsesmæssige reaktioner, ængstelige tanker og adfærdsmæssige konsekvenser. Dermed definerer de stressorer.
• Indsaml (C: Collect): Før de søger efter løsninger eller endda træffer en uhensigtsmæssig og kontraproduktiv beslutning, søger de information. Det er almindeligt ikke at vide, hvad der sker, eller ikke at forstå, hvorfor virkeligheden er i overensstemmelse med forventningerne. Det er også almindeligt at begå en fejl, når de definerer det problem, de skal løse. Af denne grund lægger de særlig vægt på personlig videnskab. Desuden lægger de vægt på at lære sig selv at kende og fastslå, hvad der ikke går godt. Dette kan opnås gennem øvelser i positiv psykologi, der fokuserer på udformningen af skemaer eller handlingsplaner, hvor man er særlig opmærksom på de forvrængende tanker, der kan opstå.
• Identificér (I: Identify): Specialister bruger teknikker som f.eks. funktionel analyse af kognitive adfærdsmodeller. På denne måde er det muligt at identificere årsagerne til problemet. Dette gør det muligt at undersøge personens dispositionelle faktorer, miljømæssige faktorer, beskyttende faktorer, risikofaktorer osv.

Anvendelse af Mahoney-løsningen i praksis

• Eksaminér (E: Examine): Med alle oplysningerne forsøger eksperterne at reducere kløften mellem det, der “burde være”, og det, der “er”. Disse bruger disse løsninger ikke blot til at tilpasse sig problemets karakter. De skal også tilpasse sig personens måde at være på og identitet. Derfor er det indledende arbejde med strukturerne og søgningen efter information så vigtigt. Derefter søger de forskellige løsninger, som de kan omsætte i praksis. Fejl bliver ikke straffet, da vi taler om personlig videnskab, og enhver handling er en mulighed for vækst.
• Indsnævr (N: Narrow): På samme måde foreslår Mahoney i sin søgen efter personlig videnskab, at løsningen sættes i praksis som et forsøg eller eksperiment. Hvis dette ikke virker, leder eksperterne efter en anden. De ønsker, at personen skal få erfaring.
• Sammenlign (C: Compare): Når de anvender løsningen, ønsker de, at folk skal se på det punkt, hvor de startede, hvilket ville være det tidspunkt, hvor de havde problemet, og sammenligne det med nutiden for at afgøre, om løsningen er gyldig. De behøver ikke at have løst problemet, men de kan forbedre eller ændre det.
• Udvid (E: Extend): I dette sidste trin foreslår Mahoney at revurdere denne løsning, ændre den eller erstatte den, hvis sammenligningen ikke er positiv. Hvis løsningen effektivt havde løst problemet, ville det være ideelt at generalisere den med henblik på senere anvendelse på lignende problemer.

Resultatet

På denne måde vil folk have en række problemløsningsmetoder, som de tilpasser til deres strukturer, læringshistorie og forsøg og fejl inden for deres egne erfaringer. Derfor vil generaliserede og standardiserede midler ikke påvirke dem.

Modellering, styrkelse af processer i henhold til tilgange eller gradvis fuldførelse af opgaver eller erhvervelse af færdigheder i selvevaluering ville være supplerende strategier, der ville øge even til problemløsning.