Hjælp til børn med autisme under corona-krisen

Skiftende rutiner og faktorer såsom hjemmekarantæne kan især påvirke én meget sårbare gruppe: Børn med autisme. Det er vigtigt, at vi forstår deres behov, og at vi giver dem nok støtte. Dette kan være med til at hjælpe dem.
Hjælp til børn med autisme under corona-krisen
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

De har mistet deres rutiner. De er blevet revet ud af deres normale hverdag, der gav dem tryghed, mening, ro og endda glæde. Det skal være en prioritet at hjælpe børn med autisme under corona-krisen. I dag er der mange forældre, der oplever alvorlige problemer på grund af denne nye situation.

Enhver, der ikke har oplevet livet som en forælder til børn med autisme, vil ikke være i stand til at forstå, hvad en ændring som denne vil betyde for dem.

Vi lider alle på grund af de nuværende omstændigheder. Vi har alle sammen været nødt til at sætte vores planer, opgaver, vaner og jobs på pause. Omstændighederne skaber især frustration hos børn, teenagere og voksne med autisme. 

Nogle vil blive ved med at udvise gentagende bevægelser og adfærdsmønstre. Andre vil måske opføre sig aggressivt. Størstedelen vil ty til stilhed eller gråd. Hvis de kommunikerede meget lidt førhen, vil de måske sige endnu mindre nu. De er fortabt i nye rutiner, som de ikke forstår.

Derfor er det nødvendigt, at samfundet er mere sensitivt over for denne gruppe, og at vi giver gruppen den hjælp og de ressourcer, der er brug for.

Mor hjælper sin datter

Syv strategier til at hjælpe børn med autisme under corona-krisen

I Spanien, hvor det kan være ekstra hårdt på grund af udgangsforbuddet, har Sundhedsministeriet tilladt personer med autisme at gå udenfor sammen med et familiemedlem. Det skal foregå på en måde, hvorpå de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger overholdes, og med certifikater, der dokumenterer handicappet.

Disse daglige gåture kan gøre noget rigtig godt for dem, men desværre har der været episoder, hvor folk har råbt efter dem fra deres altaner. Men disse gåture er nødvendige for dem. Mange personer med autisme har meget svært ved at tilpasse sig. Dette kan være meget farligt.

Følelser og frustrationer hober sig op som en tikkende bombe, og det kan føre til en meget problematisk adfærd. De kan blive aggressive og selvskadende. Selvom de fleste udviser forstyrrende og repeterende adfærd, så kan de også udvikle ekkolali, hvilket betyder, at de gentager de samme sætninger igen og igen.

For at hjælpe børn med autisme under corona-krisen er der nogle strategier, du skal tage højde for. Vi giver dig nogle gode eksempler.

1. Afklar deres rutiner gennem tegninger og kort

Børn og voksne med autisme skal tilpasse sig nye rutiner. For at de kan forstå dem, kan vi bruge tegninger, som vil specificere, hvilken aktivitet der udføres på ethvert givet tidspunkt.

Vi skal give dem klare, simple og positive instruktioner fra det øjeblik, de står op om morgenen. Vi kan skabe et visuelt skema og hænge det op på væggen, så de kan kigge på det.

2. Børn med autisme under corona-krisen: Tag tøj på, som var det en almindelig skoledag

Det er vigtigt, at barnet stadig klæder sig på hver morgen, som var det en ganske almindelig skoledag. Man skal undgå at rende rundt i pyjamas hele dagen. Det er også essentielt, at man følger de samme skolerutiner.

3. Dedikér tid til barnets specifikke interesser

De fleste børn, hvad enten de er autistiske eller neurotypiske, har ofte specielle interesser, der ikke altid er relateret til et specifikt skoleemne.

Mange elsker dyr, musik, rummet, film, at tegne mv. Vi er nødt til at være kreative, når vi skal opfinde lege eller projekter, der vil holde deres fokus. 

Dreng leger med klodser

4. Simple og motiverende daglige øvelser

En vigtig måde, hvorpå man kan hjælpe børn med autisme under corona-krisen, er ved at opfordre til bevægelse og fysisk motion. Disse piger og drenge har en mangel på motorisk koordination og er som regel arytmiske, men det er vigtigt, at de bevæger sig og holder sig aktive.

Man kan finde sjove danse på YouTube samt simple øvelser, der vil opmuntre personerne til at bevæge sig.

5. Følelseskort for at kommunikere følelser

En anden usædvanlig ressource i denne sammenhæng er at bruge “følelseskort”. Det handler blot om at skabe tegninger med forskellige ansigtsudtryk, der udtrykker følelser såsom tristhed, vrede, glæde, kedsomhed mv.

I løbet af en dag kan personer med autisme måske opleve følelser, de ikke kan give udtryk for. Eksperter anbefaler derfor, at man har ressourcer tilgængelige, så barnet kan vise familiemedlemmer, hvad de føler.

6. Reducér eksponering over for information om pandemien

Man bør så vidt muligt undgå at udsætte dem for de seneste nyheder om pandemien. Vælg i stedet for film og andre hyggelige aktiviteter.

Børn med autisme er meget sensitive og vil måske internalisere deres frygt og stress. Idéen om, at deres bedsteforældre måske kan dø, eller at deres mor eller far vil blive syg, kan sætte sig fast i deres sind og gøre dem bange. Derfor skal man hele tiden kontrollere, hvad de ser.

7. Fjernstøtte til børn med autisme under corona-krisen

For at hjælpe børn med autisme under corona-krisen skal familien også modtage støtte udefra. De kan for eksempel få fjernstøtte fra psykologer eller terapeuter via videoopkald.

Familier bør også have kontakt med andre familier, der står i samme situation. Støttenetværket mellem forældre til børn med autisme er altid nyttigt. Idéer strømmer, og de kan opmuntre hinanden og dele deres følelser, problemer, spørgsmål og håb.

Det er vigtigt at tage højde for alle disse ting. Vi skal være mere sensitive over for disse børn og teenagere, så vi kan bygge broer og hjælpe dem. 


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.