Herbert Spencer: Hans biografi og arbejde

Herbert Spencer er faderen til social darwinisme. Lær mere om denne kontroversielle forfatters liv og arbejde i denne artikel!

Skrevet og kontrolleret af psykolog Bernardo Peña Herrera.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Herbert Spencer var en af ​​de største tænkere i hans tid. Denne engelske filosof, psykolog, sociolog og naturlovekspert var den største fortaler for socialdarwinisme og positivisme i hans tid.

Faktisk anvendte han evolutionære principper til hans filosofiske og samfundsrelaterede ideer. Men hans darwinistiske ideer retfærdiggjorde ideen om visse menneskers dominans over andre, såvel som ideen om, at en menneskelig race er de andre racer overlegne.

Disse ideer blev vel modtaget i den vestlige verden i løbet af 1800-tallet og første halvdel af det 20. århundrede. Successen bag hans arbejde er et bevis på dette. Det lykkedes endda  Spencer at fange opmærksomheden hos mange andre tænkere fra meget forskellige områder.

Nogle forfattere var åbne overfor at debattere hans ideer. Store navne som Émile Durkheim, George Edward Moore eller Thomas Hill Green var ofte forbundet med Spencer. Uden tvivl var han en meget produktiv og kontroversiel figur.

Biografi af Herbert Spencer

Første år og uddannelse

Herbert Spencer blev født i en ydmyg familie i 1820 i Derby, England. Han døde i 1903 i Brighton, England. Selv om han gik i skole, lærte han ikke at læse, før han var syv år gammel. Som teenager studerede han naturvidenskab, men han var aldrig opfattet som en god studerende.

Han studerede til ingeniør helt alene og arbejdede i jernbaneområdet mellem 1837 og 1846. I løbet af disse år fortsatte Herbert med at lære og studere på sine egne måder og udgav nogle bøger om videnskab og politik. Flere år senere, i 1948, blev han redaktør for tidsskriftet The Economist.

Denne ændring satte en stopper for hans karriere som ingeniør, og han startede sin nye karriere som forfatter og filosof. I 1851 offentliggjorde Spencer sin første officielle bog, Social Statics, hvor han forudsagde, at menneskeheden ville tilpasse sig til at leve i et samfund uden statens behov.

Karriere og bøger

Spencer plejede at gå til møder med andre tænkere af hans tid. Her mødte han nogle positivistiske forfattere, der inspirerede ham til at skrive The Principles of Psychology i 1855. I denne bog forsvarede han ideen om, at det menneskelige sind var underlagt naturens love, der kunne forklares gennem fysiologi og biologi.

Flere år senere udgav han A System of Synthetic Philosophy. I dette værk ønskede han at bevise, at principperne bag evolutionsteorien var lige anvendelige for filosofi, psykologi og sociologi. Det var et af hans største værker, bestående af 10 bind, som han skrev over en 20-årig periode.

Det var ikke almindeligt på denne tid, at filosofibøger blev bestsellers. Normalt var de bedst sælgende værker for det meste romaner. Men Herbert Spencer var en meget indflydelsesrig tænker og solgte over en million eksemplarer af sit arbejde i løbet af sin levetid. Han blev endda nomineret til Nobelprisen i litteratur i 1902.

Herbert Spencer og psykologi

Herbert Spencer skrev sine bøger før Darwin. Derfor slog han associationisme og fysiologi sammen med Lamarckism. Spencer var således årtier foran, når det kommer til adaptionspsykologien.

Han så konceptet udvikling som den proces, hvorved sammenhængen mellem ideer afspejlede netop forbindelsen mellem de dominerende begivenheder i miljøet.

Disse forbindelser blev etableret via de gamle principper for kontinuitet og uforudsete forhold. Derfor er sindudvikling en adaptiv tilpasning til miljøforholdene. Den engelske forfatter så også hjernen som et organiseret register for oplevelser.

Han hævdede også, at instinkt var en lært associativ vane. Han forsvarede også ideen om, at de mentale processer hos visse arter reduceres til antallet af associationer, som det pågældende dyrs hjerne kan udføre. Med andre ord var forskellene mellem de forskellige arters mentale evner kvantitative, ifølge Spencer.

Herbert Spencer og socialdarwinisme

Herbert Spencer udtalte sig flere gange om et meget kontroversielt emne: Han forsvarede ideen om, at sociale grupper havde forskellige naturlige evner til at dominere og etablere deres overlegenhed overfor andre grupper. Således var de velhavende bedre end de fattige, da de førstnævnte var øverst i samfundet, mens sidstnævnte var i bunden.

For Spencer fungerede samfundet som et biologisk væsen. Således retfærdiggjorde han “overlegne” racers dominans og foreslog, at vi havde brug for at reducere antallet af svage mennesker i verden. Således var imperialisme og racisme grundlaget for hans teorier.

For ham var stærke, kloge mennesker nødt til at kæmpe for at overleve, hvilket betød, at man burde forhindre forringelsen af ​​samfundet. Ellers var et land i fare, hvis de svage eller mindre kloge blev flere end de stærke (fysisk og intellektuelt).

Tanker om Herbert Spencer liv og arbejde

Afslutningsvis forsvarede Spencer et positivistisk, biologisk og evolutionært synspunkt på filosofi, psykologi og sociologi. Han betragtede læring og fysisk og psykologisk tilpasningsevne som værende meget vigtigt.

Men hans arbejde blev fejlfortolket for at tilpasse sig racisters og nationalisters narrativer, som citerede det som videnskabeligt bevis for deres påstande.

For en forfatter at få sit arbejde fejlfortolket og tilpasset er ikke noget, der er eksklusivt for Herbert Spencer’s arbejde. Faktisk er det sket igen og igen i historien. Noget lignende skete for Machiavelli og endda Nietzsche.

Nazister og anti-semitter brugte deres værker til at rationalisere deres racistiske ideer. Det er ikke let at tale om en menneskegruppes overlegenhed over en anden uden at skabe kontroverser.

Desuden skal filosofiske og litterære værker behandles ud fra et bestemt perspektiv. Derfor bør du undersøge i hvilken tid og kontekst, disse ideer blev offentliggjort, så du bedre kan forstå forfatterens tanker.

På trods af disse kontroverser og refleksioner er der ingen tvivl om, at Herbert Spencer formåede at skille sig ud som den største tværfaglige tænker i sin tid.