Reptilhjernen: Kilden til ubevidste beslutninger?
Reptilhjernen er en af de tre dele i den triune hjernemodel. Den triune hjernemodel har formet populær mening om, hvordan hjernen virker, siden 1960’erne. Men virkeligheden er dog lidt anderledes. Hjernen er det mest komplekse organ i hvirveldyr.
Den indeholder mellem 15 og 33 milliarder indbyrdes forbundne neuroner. Det huser vores individuelle samvittighed og vores ubevidste beslutninger. Men vigtigst af alt har vores hjerne en centraliseret kontrol over resten af vores krop.
Den triune hjerne
Men hvordan har hjernen struktureret sig over tid? Til hvilke dele af hjernen kan vi tildele andre funktioner? I 1960’erne forsøgte den amerikanske fysik- og neuronforsker Paul D. MacLean at besvare dette spørgsmål ved at udvikle den triune hjernemodel.
Denne model er baseret på tanken om, at den menneskelige hjerne kan opdeles i tre hjerner, som ville have dukket op i forskellige evolutionære øjeblikke:
- Reptilhjernen (eller R-kompleks): Dette er den mest instinktive del af hjernen, der producerer mange af vores ubevidste beslutninger. Det søger at tilfredsstille vores mest basale behov: Reproduktion, dominans, selvforsvar, frygt, sult, flygt mv. Reptilhjernen styrer også vores automatiske processer såsom vores vejrtrækning og puls. Det er placeret i hjernestammen i diencephalon og basal ganglia.
- Paleomammalian hjerne (det limbiske system): Dette er den del af hjernen, der er ansvarlig for at opbevare og at opleve følelser. Og ifølge MacLean ses det hos både pattedyr og fugle. For det limbiske system er der kun “behageligt” og “ubehageligt”
- Neomammalian hjerne (eller neocortex): Dette er den logiske, rationelle og kreative del af vores hjerne, der er typisk for pattedyr og er specielt udviklet hos mennesker.
Denne model blev videnskabeligt kasseret for mange år siden. Det ser imidlertid ud til at have dvælet i offentlighedens sind. Således er der opstået mange misforståelser.
Reptilhjernen
Hjernen udviklede sig ikke alene ved blot tilføjelsen af “lag”, der afspejler en progressiv og ensrettet forbedring. MacLean-modellen gør dette tilsyneladende sandsynligt. Tværtimod er alle de centrale kredsløb i hjernen blevet reorganiseret over tid, hvilket forårsager, at nogle af dem udvides og udvikler sig.
Desuden falder de evolutionære stadier ikke sammen med dem, der er beskrevet af MacLean. Fisk og padder har også strukturer svarende til “reptilhjernen”. Reptiler selv har et limbisk system og forenklet ækvivalenter af vores neocortex.
Reptilhjernen er ikke ansvarlig for vores ubevidste beslutninger …
Hvis vi undersøger forbrugernes forbrug og neuromarketing online, finder vi ofte referencer til MacLeans teori.
Disse emner påpeger også betydningen af reptilhjernen i beslutningsprocessen for forbrugerkøb, fordi dens funktioner er baseret på aktiveringen af følelsesmæssige reaktioner (dvs. ubevidste beslutninger) til sanseimpulser (dvs. et marinemaleri, blods farve eller duften af kaffe).
Dette undlader imidlertid at tildele alle vores ubevidste beslutninger til instinkterne i “reptilhjernen”. Disse beslutninger omfatter også struktur i det limbiske system (såsom amygdala).
Desuden påvirker hele neocortex’s instinktive og følelsesmæssige beslutninger hos mennesker kraftigt. Nuværende studier har fastslået, at de fleste beslutninger træffes af et meget distribueret netværk af hjerneområder.
Forskning, der blev udført for ti år siden af neurologen John-Dylan Haynes, viste, at størstedelen af vores hjerneaktivitet foregår på op til 10 sekunder, før vi er opmærksomme på vores egne beslutninger. Det sjove er, at størstedelen af denne aktivitet falder på den “rationelle hjerne”, specielt på den præfrontale og parietale cortex.
… heller ikke dem, der er relateret til forbrug
Som sociale dyr skylder vi en stor del af vores evolutionære succes til vores cortex, som er udviklet for at give os mulighed for at forholde os til andre gennem følelser af tilhørsforhold. Således socialiserer vi ofte gennem ubevidst imitation adfærd. Husk, at det første krav om empati er at vide, hvordan man sætter sig i en persons sko.
Når vi vælger at købe kaffe fra et bestemt mærke, gør vi det, fordi vi er tørstig? Køber vi tøj fra en anden butik for at tilfredsstille vores behov for beskyttelse mod elementerne? Eller er det en mere kompleks impuls at tilhøre et “cool” mærke eller fællesskab?