Gynækologisk kræft og angst

I dagens artikel vil vi tale om angst og andre psykiske tilstande, der kan påvirke kvinder med gynækologisk kræft. For at undgå de negative eftervirkninger på kvinders helbred er behandling afgørende.
Gynækologisk kræft og angst

Sidste ændring: 27 september, 2021

Lider kvindelige kræftpatienter mere end mandlige? Det er spørgsmålet, vi vil forsøge at besvare i dag ved at kigge på studier omkring ændringer i humør og angst hos patienter med gynækologisk kræft. Denne analyse vil hjælpe med at afgøre, om en kønsbaseret tilgang til kræft kan være mere gavnlig for patienterne.

Kræft, i enhver form, er en stressende livsbegivenhed, der påvirker ethvert aspekt af en patients liv. Mange faktorer har en indflydelse på den unikke oplevelse hos enhver kræftpatient: Støtte fra familien og den sociale omgangskreds, alder, tilgængelige ressourcer osv.

Videnskabelig litteratur indikerer også, at kønnet kan spille en rolle for patientens oplevelse.

Kvinde med kræft sidder i sofa

Forskellen mellem mænd og kvinder ved oplevelsen af kræft

Følsomhenden over for særlige typer af kræft er forskellig blandt mænd og kvinder. Det kan være relevant, når det kommer til at forstå, hvorfor et kønsbaseret perspektiv er vigtigt.

Borras (2015) oplyser, at gynækologiske tumorer (når brystkræft er inkluderet i denne kategori) udgør op til 40% af alle tumorer hos kvinder. For mænd er det kun 22% af deres tumorer, der skyldes prostatakræft, efterfulgt af lungekræft og endetarms- og tyktarmskræft.

Desuden er der forskelle i overlevelsesrater mellem mandlige og kvindelige kræftpatienter. I Spanien har brystkræft, som er den mest almindelige form for kræft hos kvinder, for eksempel en femårig overlevelsesrate på 83,8%. Mens prostatakræft har en overlevelsesrate på 84,7%, hvilket ligger overlevelsesraten for lungekræft på blot 10%.

Lungekræft er bag 50% af det totale antal af tumorer, der findes hos mænd. Derfor virker det til, at kvinder med kræft har en bedre overlevelsesrate end mænd med kræft, selvom det er vigtigt at bemærke, at betingelserne ikke er ens. 

Betingelserne ved brystkræft

Det faktum, at brystkræft er en af de primære dødsårsager hos kvinder, gør det relevant i henhold til kræftbehandling. Folks tilstande varierer, så betingelserne for deres kræft ændrer sig også.

I tilfældet med brystkræft, som er den mest almindelige kræfttype hos kvinder, virker køn (som er en social og kulturel kategori) til at spille en vigtig rolle.

Ifølge Canicali, Goncalvez, Pire, Costa, and Costa (2012) involverer brystkræft altid livsstilsændringer forårsaget af fysisk ubehag og ændringer i patienternes selvopfattelse.

Disse forfattere observerede, at kvinder med brystkræft også har lavt selvværd og en betydelig reduktion i libido.

Disse forfattere refererer til andre studier, der indikerer, at der er en klinisk betydningsfuld tilstedeværelse af angst og depression hos patienter med brystkræft. De taler også om symptomer, såsom spændinger, udspecificeret frygt og generelle bekymringer.

Bekymringer hos patienter med gynækologisk kræft i stadiet inden operationen

Olivares (2004) studerer de psykiske aspekter ved gynækologisk kræft. En af dem, angst, viser sig at være en helings-indikator for patienterne efter operationen.

Angst hos patienter med brystkræft er relevant, fordi patienter med et højere niveau af angst før operationen har en større grad af smerte og ubehag efter operationen, ifølge denne forsker. De havde også brug for mere medicin og krævede længere ophold på hospitalet.

Salmon (1992), lig Olivares (2004), fandt en positiv relation mellem angst før operation og angst efter operationen. Han fandt også en positiv, lineær sammenhæng med depression efter operationen.

Hvad er kvinder med kræft bekymrede over?

For bedre at forstå angst relateret til brystkræft er det vigtigt at studere de specifikke aspekter af en kvinde med brystkræft.

Mens det generelt er nemt at se, at denne sygdom er en kilde til stress og frygt, identificerer et studie fra 2018, udført af Mota, Aldana, Bohorquez, Martinez og Peralta, de specifikke faktorer, der genererer angst hos kvindelige kræftpatienter. Nogle af de primære faktorer er:

  • En opfattelse af, at man snart skal dø.
  • Fejlagtige overbevisninger om kræft.
  • Opfattelsen af egen lidelse.
  • Opfattelsen af familiens og vennernes lidelse.
  • En følelse af at miste kontrol.
  • En overbevisningskrise og et behov for at transcendere. 
  • At være overforsigtig eller ikke forsigtig nok.
  • En mangel på eller overdreven mængde af stimulering.
  • Medicinske tilstande: Lavt energiniveau, kvalme, anoreksi, opkast osv.

Den form for angst, som en patient vil opleve, er forskellig, afhængigt af alder og den form for kræft, patienten har. For eksempel rapporterer kvinder, der har fået foretaget en mastektomi, ofte frustration, tristhed, angst og depressionslidelser.

Hos patienter med brystkræft kommer den form for angst, de oplever, ofte i vejen for deres familie- og sociale liv.

Kropsbillede og seksualitet efter gynækologisk kræft

Mange kræftpatienter oplever angst foruden den sygdom, de allerede har. Ydermere oplever kvinder med gynækologisk kræft psykiske ændringer, der spiller en vigtig rolle for deres velvære efter kræft.

Ifølge Garcia-Viniegras og Gonzalez (2007) betinger selvtillid, emotionel stabilitet, styrke, positive følelser og selvværd en persons liv gennem hele livet. Efter kræft er der mange kvinder, der kæmper med nogle af disse faktorer.

Sebastian, Manos, Bueno, and Mateos (2007) indikerer, at selvom kræft som regel involverer kirurgi og ofte resulterer i fysiske ændringer, kan de psykosociale konnotationer af de fysiske ændringer være særligt betydningsfulde for kvinder.

Det skyldes, at bryster er vigtige for det, at føle sig feminin, i vores samfund. Mange kvinder føler for eksempel, at det, at miste et af sine bryster, betyder, at de mister det, det vil sige at være feminin.

Ikke blot dette, men bryster virker også til at spille en afgørende rolle for kvinders evne til at tiltrække og beholde seksuelle partnere. Operation eller behandling for brystkræft påvirker som regel dette på en eller anden måde.

Kvinde, der har mistet håret

Er patienter med brystkræft de eneste med seksuelle problemer?

Kvinder med enhver form for gynækologisk kræft kan opleve tristhed, problemer med selvbilledet, seksuelle problemer og angst. Disse problemer er ikke udelukkende for patienter med brystkræft.

Olivares (2005) diskuterer depression, angst og kroniske problemer med sex hos patienter med livmoderhalskræft fem år efter behandlingen. Studiet vise, at, for patienter med livmoderkræft, havde 55% af kvinderne problemer med sex, og 33% af kvinderne havde overhovedet ikke haft sex efter behandlingen. 

Mental sundhed er afgørende for patienters fysiske helbred, når de har gynækologisk kræft

Hver medicinsk behandling involverer forskellige omstændigheder for patienterne. Vi har set, at frygt, tristhed, angst og lavt selvværd er almindelige faktorer for patienter med gynækologisk kræft.

Det er også vigtigt at fremhæve, at disse psykiske ændringer faktisk kan have en indflydelse på, hvordan sygdommen udvikler sig. Med det i tankerne virker det endnu mere afgørende at sikre sig, at kvindelige kræftpatienter også får den rigtige mentale sundhedspleje.

Behandlingen bør ikke kun inkludere kemoterapi. Kvinder har brug for ressourcer til at håndtere den angst, de føler, før ethvert medicinsk indgreb, samt mentale sundhedsuddannelsesprogrammer til at nedbryde konventionelle myter, såsom overbevisningen om, at kvinders bryster og skede definerer deres seksualitet og kvindelighed.

Ydermere skal opbygning af selvtillid og selvværd være en del af målene med behandlingen. Det ultimative mål bør ikke blot være patienters fysiske helbred, men deres overordnede velvære.

Det kan interessere dig ...
Effekten af et mentalt godt helbred i kampen mod kræft
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Effekten af et mentalt godt helbred i kampen mod kræft

Mange mennesker kæmper hårdt i kampen mod kræft. Nogle mener, at ens mentale trivsel påvirker processen meget. Mener du, mentalt helbred har en ind...



  • Borràs, J. (2015). La perspectiva del género en el cáncer: una visión relevante y necesaria. Arbor, 191(773): a231.
  • Caniçali, C., Nunes, L., Pires, P., Costa, F., y Costa, M. (2012). Ansiedad en mujeres con cáncer de mama. Enfermería Global, 28, 52-62.
  • García-Viniegras, C. y González, M. (2007). Bienestar psicológico y cáncer de mama. Avances en Psicología Latinoamericana, 25, 72-80.
  • González, C., Calva, E., Bohorquez, L., Medina, S. y López, J. (2018). Ansiedad y calidad de vida en mujeres con cáncer de mama: una revisión teórica. Psicología y Salud, 28(2), 155-165.
  • Olivares, M. (2004). Aspectos psicológicos en el cáncer ginecológico. Avances en Psicología Latinoamericana, 22, 29-48.
  • Sebastián, J., Manos, D., Bueno, M. y Mateos, N. (2007). Imagen corporal y autoestima en mujeres con cáncer de mama participantes en un programa de intervención psicosocial. Clínica y Salud, 18(2), 137-161.