Frugtsnack-udfordringen: Indstil selvkontrol hos børn

26 oktober, 2020
Du har kun brug for en skål med noget appetitvækkende snacks og en mobil til at observere dine børns evne til at kontrollere sig selv. Har du hørt om frugtsnack-udfordringen?

Frugtsnack-udfordringen har floreret på de sociale netværk det seneste stykke tid. Mange folk på internettet har også kaldet den for tålmodigheds-udfordringen, da den i virkeligheden konfronterer en grundlæggende evne: Selvkontrol hos børn.

Udfordringen går ud på at fylde en skål med en attraktiv fødevare for børn. Generelt er det søde sager såsom frugtsnacks. Forælderen/værgen placerer den inden for børnenes synsvidde og rækkevidde.

Dog skal børnene få at vide, at de ikke må spise noget af det, før forælderen vender tilbage. I mellemtiden skal et kamera optage børnene, mens de er alene, når forælderen er væk et par minutter.

Børnenes reaktioner er ret forskellige. Nogle er forudsigelige, mens andre er overraskende. Der er børn, der udviser stor selvkontrol og endda benytter distraherende teknikker, såsom at synge eller instruere dem selv i ikke at røre ved skålen med snacks.

Andre tager kun et lille stykke og lægger det hurtigt igen, fuld af skyldfølelse. På den anden side er der børn, der bliver overvældet af fristelsen og ikke kan modstå at tage noget, før den indikerede tid er gået.

Baggrund: Skumfidus-testen

Denne udfordring forekom i 70’erne, kendt som skumfidus-testen. En forsker ved navn Mischel udførte dette eksperiment sammen med sine kollegaer på Stanford University. Deres mål var at få svar omkring forsinket nydelse og selvkontrol hos børn.

Skumfudis-testen minder om frugtsnack-udfordringen. Dog fremsatte dette eksperiment noget anderledes. Hvis børnene var i stand til at modstå fristelsen, ville de få dobbelt så mange søde sager, som de ellers ville have fået. På den måde opdagede de, at de børn, der bestod eksperimentet, brugte distraherings-teknikker og selvinstruktion. 

Dog kom de største opdagelser senere. Interessant nok vurderede de de samme børn i ungdommen, hvilket førte dem til andre signifikante fund.

Dem, der bestod eksperimentet, havde større sociale færdigheder og større selvværd. I modsætning hertil havde dem, der ikke nåede til afslutningen af eksperimentet, en højere grad af impulsivitet, aggressivitet og en større tilbøjelighed til at udvikle adfærdsmæssige problemer.

Skål med slik

Selvkontrol hos børn

Selvkontrol hos børn er det modsatte af infantil impulsivitet. Grundlæggende set antager det en evne til at regulere ens egne følelser og impulser. Selvkontrol er faktisk en ret kompleks færdighed, særligt hos børn. Det kræver træning og er særlig svært at håndtere op til fire- eller femårsalderen.

Denne evne påvirke alle vigtige områder hos et barn. Af den årsag er det relateret til udviklingen af problemer i senere stadier i livet. For eksempel er selvkontrol særlig vigtigt i den sociale sfære, når det kommer til blandt andet at respektere andres tur til at snakke, kontrollere raserianfald, dele og respektere ejendelene hos ethvert barn.

På samme måde fører lav selvkontrol til dårlig emotionel regulering, og børn kan blive overvældede i dagligdagssituationer.

Nogle barndomlidelser kan kompromittere selvkontrol alvorligt. For eksempel attention deficit hyperactivity disorder eller ADHD. En af de primære karakteristika ved denne lidelse er impulsivitet. Dette kompromitterer selvfølgelig det daglige liv hos individet, og endda vedkommendes fysiske helbred ved at have hyppige ulykker og fald.

Sådan kan man vurdere selvkontrol hos børn via frugtsnack-udfordringen

Frugtsnack-udfordringen har underholdt brugere på de sociale medier ved, at de har været vidne til den indre kamp, nogle børn har, for at udvise selvkontrol. Dog er der nogle tegn i det daglige liv, der gør det muligt for os at vurdere denne evne. Lad os tage et kig på, hvad det er for nogle.

  • I skolen kan børn være tålmodige. De venter, til de hører deres navn, rækker hånden op for at tale, respekterer deres tur til at tale og stræber efter ikke at afbryde timen særlig tit.
  • I den sociale sfære etablerer de dialoger og lege, hvor de ikke altid er fokuspunktet. Interessant nok virker disse aldrig til at være monologer. Desuden viser de åbenhed over for muligheden for at dele.
  • I familiemiljøet viser børn, der gradvist udvikler selvkontrol, mere selvberoligende færdigheder, når de har raserianfald, som de bliver ældre. Ydermere lærer de at acceptere de frustrationer, de støder på.
Glad barn på græs

Vær et godt eksempel

Selvkontrol er et ideal. En model, folk bør følge, uafhængigt af alderen. Det er ikke alle børn, der udvikler denne evne på samme måde og på samme tid. Som en konsekvens heraf er det ikke alle, der opnår disse færdigheder. Det er vigtigt at have i tankerne, at læring er en gennemgribende proces.

Som du kan se, kan frugtsnack-udfordringen være sjov. Den hjælper med at lære, hvordan børn håndterer situationer, der kræver selvkontrol. Gennem denne vil forældre være i stand til at observere den måde, deres børn udvikler denne færdighed på.

En god måde at indstille selvkontrol hos børn er præcis at have god selvkontrol selv. Husk på, at du fungerer som et spejl, når det kommer til opdragelse. Dine børn vil altid gå efter at agere på den måde, du gør. Vær et godt eksempel!