Badebold metaforen til at regulere følelser

15 august, 2020
Badebold metaforen er brugbar til at regulere negative følelser, såsom angst. Denne øvelse kan hjælpe dig med at forstå og internalisere, at det er skadeligt at skjule det, der irriterer eller bekymrer dig.

Badebold metaforen er meget brugbar til at regulere følelser, særligt angst. Det er en visualiseringsstrategi, der også involverer en smule kreativitet. Det er, fordi alle håndterer ting forskelligt, og denne øvelse fremhæver dette faktum.

For at evaluere relevansen af disse værktøjer for den praktiserende psykolog, er det vigtigt først at forstå, hvad vi mener med “terapeutiske metaforer”. De er en række historier eller retoriske situationer, der gør det muligt for patienter at opdage et forhold mellem det begyndende koncept og en form for relateret personlig virkelighed.

En af de mest berømte terapeutiske metaforer er kviksand metaforen. Dens formål er at hjælpe patienter med at forstå, at jo mere man kæmper mod et problem, des dybere vil man synke ned. Ofte, ligger løsningen i at konfrontere det, man har forsøgt at undgå.

Denne form for tankeøvelser kræver en række psykologiske processer, der er meget hjælpsomme i den terapeutiske proces. Først og fremmest, er patienten nødt til at forstå metaforenDernæst, skal vedkommende identificere sig med den.

Efter dette, skal vedkommende etablere en forbindelse mellem det, metaforen forklarer, og det, der sker i vedkommendes liv. Sidst, men ikke mindst, skal patienten finde på en strategi, der kan hjælpe vedkommende i hans eller hendes personlige liv, baseret på den metafor, psykologen har præsenteret.

Psykologen skal påtage sig rollen som facilitator og lade patienten løse den udfordring, der er præsenteret i øvelsen.

Pool med bold

Hvad er badebold metaforen?

For at badebold metaforen skal være effektiv, er det en god idé at tale om visualisering.

Som psykologerne, McCurry og Hayes, forklarede i deres studie; “Clinical and experimental perspectives on metaphorical talk“, hjælper det, at skabe mentale billeder, patienterne med at genkalde metaforer senere. På den måde, kan de benytte sig af dem, når du har brug for dem.

Lad os se, hvad denne øvelse handler om.

I dit sind, skal du visualisere den følgende situation…

Du er på stranden. Det er en perfekt, solrig dag. Enhver del af denne perfekte scene er mættet med lys. Dog, har du det ikke godt. Du er bange, og dine følelser er over det hele. De er rodet sammen, og de hvirvler rundt på en næsten smertefuld måde. Du føler dig bange, skamfuld, angst og vred.

  • Helheden af dette emotionelle univers er fanget i en badebold. Dette objekt symboliserer alle de følelser, du føler. De generer dig så meget, at alt, du ønsker, er at skille dig af med dem. Så, hvad gør du? Du går ud på stranden og forsøger at drukne bolden.
  • Visualisér dette scenarie i detaljer. Forestil dig, at du forsøger at få denne badebold til at synke. Du ønsker ikke, at nogen skal se eller bemærke det. Du ønsker blot at få den til at forsvinde for altid. Du vil gerne have havstrømmen til at tage den med sig, så du aldrig skal se den igen. Men hver gang du presser den under vandet, popper den op til overfladen igen. Faktisk, jo mere du forsøger at presse den ned, des hårdere popper den op igen. Det kan endda være, den rammer dig på sin vej op af vandet og slår dig ud af balance.

Hvordan kan du løse dette problem?

Det næste skridt i metaforen kræver en smule indsats. Som vi har nævnt i begyndelsen af artiklen, skal du bruge en smule kreativitet til denne del af øvelsen. For at være i stand til at komme frem til en bedre løsning, skal du have disse faktorer i tankerne:

  • Bolden symboliserer dine følelser, angst, frygt, vrede og skam, som du har skjult i noget tid. Dog, er du opmærksom på konsekvenserne ved at holde dem fanget indeni.
  • Så, hvilken løsning vil du tilbyde i dette metaforiske dilemma?
Tegning af hænder, der holder badebold

Den mest passende respons er at prøve at stoppe med at få bolden til at synke. Stop med at spilde din energi på en umulig og usund opgave. Det hjælper simpelthen ikke at skjule dine føleler. Forsøger du at tvinge dem ned, vil det kun forstærke problemet.

I stedet, skal du tage bolden, sætte dig roligt på stranden og lukke luft ud af den. Lad alt luften komme ud. Når du har gjort dette, vil du få det så meget bedre. Du vil føle dig lettet. Dog, for at gøre dette, skal du vide, hvor ventilen er.

Anvendelse af badebold metaforen til at regulere svære følelser

Her, hjælper badebold-metaforen hvert individ med at finde deres egen unikke strategi til at slippe af med deres angst, frygt og skam. Hvis du finder den “mekanisme”, der hjælper dig med at forstå, hvorfor du har det, som du har det, vil det blive lettere at befri dig selv fra disse følelser.

Selvom det ikke er nemt, har badebold metaforen til formål at minde dig om, at hvis du forsøger at lægge låg på dine følelser, er det ligesom at holde en badebold under vand. Det fungerer simpelthen ikke. Den sunde tilgang er, i stedet, at acceptere, forstå og slippe dine følelser fri. 

  • McCurry, S., & Hayes, S. C. (1992). Clinical and experimental perspectives on metaphorical talk. Clinical Psychology Review, 12, 763-785.