De forskellige former for undvigelsesadfærd

Undvigelsesadfærd er flugtmekanismer, som du bruger til at undgå visse situationer. De er årsagen til mange psykiske lidelser.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 04 april, 2023

Mange oplever undvigelsesadfærd. Som barn har du brugt en stor del af din tid på at undgå utallige situationer, stimuli og oplevelser. Verden er trods alt et faretruende sted, og da du var lille, var der mange ting, der gjorde dig bange, ængstelig eller endog flov. Men efterhånden som du blev ældre, lærte du dig visse håndteringsstrategier til at klare den slags situationer, der skabte usikkerhed.

Det er faktisk det, det handler om at være voksen: At håndtere sin frygt, ikke at undgå sine forpligtelser og føle sig kompetent og sikker på sig selv. Når det er sagt, er denne regel ikke altid opfyldt. Nogle gange løber vi nemlig alle sammen væk fra både vanskelige situationer og komplicerede følelser.

Du kan f.eks. beslutte at holde op med at tænke for ikke at lide, eller nægte at håndtere et problem for at undgå at føle dig utilpas. Selv om denne form for undgåelse reducerer din angst i et stykke tid, er det ikke en gyldig eller anbefalelsesværdig ressource på lang sigt. Desuden kan du ubevidst udføre mere end én type undvigelse. De er værd at vide noget om, så du kan genkende dem.

Typer af undvigelsesadfærd

Undvigelse er den mest almindelige forsvarsmekanisme. Ved at udskyde opgaver og situationer, der får dig til at føle dig utilpas, sparer du dig selv for lidelse. Faktisk er undvigelse under visse omstændigheder fornuftigt og fremmer overlevelse samt adaptiv adfærd. Et eksempel er at undgå at gå langs en gade om natten uden belysning.

En undersøgelse foretaget af Amsterdams Universitet (Nederlandene) viser imidlertid, at overdreven undgåelse begrænser vores livskvalitet. Denne forskning hævder, at den person, der gentagne gange undgår en eller flere omstændigheder, stimuli eller oplevelser, risikerer at udvikle mere end én psykisk lidelse.

Tilstande som generaliseret angst, posttraumatisk stresslidelse, afhængighed eller endda spiseforstyrrelser har undvigelse som deres underliggende element. Derfor bør du foretage en selvindsigt og gennemgå din adfærd for at se, om du bruger nogen former for undvigelsesadfærd.

1. Kognitiv undvigelse

“Nej, det vil jeg ikke tænke på nu. Jeg vil lægge disse bekymringer til side og fokusere på noget andet. Jeg vil kun fokusere på de positive ting og glemme alt om resten”. Hvem af os har ikke sagt noget i den retning på et tidspunkt?

Dette er kognitiv undvigelse. Det er den daglige bestræbelse på at undgå, skjule eller ikke se det, der bekymrer dig, i øjnene. Nogle mennesker tyer til selvbedrag og fortæller sig selv, at visse realiteter eller problemer ikke eksisterer. Dissociation, den mentale adskillelse fra nutiden, som er så almindelig i forbindelse med traumer, stammer fra selvbedrag.

På den anden side, hvis du er ængstelig, giver du næring til overdreven eller katastrofal tænkning. Faktisk er det at tænke det værste og falde i irrationalitetens fælde et eksempel på, hvad der kan ske, hvis du ikke tager fat på det, der bekymrer dig.

2. Typer af undvigelsesadfærd: Situationsmæssig undvigelse

Situationsmæssig undvigelse er en af de mest almindelige typer. Det er den type, som børn, der bliver mobbet og ikke har lyst til at gå i skole, lider under. Den opleves også af dem, der frygter at tage hen på hospitaler, fordi de minder dem om et ubehageligt minde eller en persons død. Eller den person, der hader at tage elevatorer.

Situationsbestemt undvigelsesadfærd søger at holde dig væk fra specifikke scenarier, personer eller omstændigheder, der volder dig angst eller minder dig om en traumatisk begivenhed.

3. Adfærdsmæssig undvigelse

Som barn kunne du undgå visse omstændigheder ved blot at sige, at du ikke ville gøre det, du skulle gøre, uanset hvad det var. Nogle gange lykkedes det dig at overbevise dine forældre om, at du ikke behøvede at gøre det. Men efterhånden som livet blev lidt mere kompliceret, endte du med modvilligt at skulle udføre utallige uønskede opgaver.

Udskydelse er en hyppig foreteelse. Det betyder, at du udskyder visse aktiviteter så længe som muligt. Nogle betragter denne form for adfærd som uansvarlig. Ofte ligger der angst og frygt bag udskydelse. Dette er også undvigelsesadfærd.

Et andet eksempel på adfærdsmæssig undvigelse er at flygte. F.eks. at flygte fra en jobsamtale, en eksamen eller en mundtlig præsentation, fordi det giver stor angst.

4. Aggressiv undvigelse

Hvis du går tilbage til din barndom igen, da du var fire eller fem år gammel og følte dig frustreret, fik du nogle gange et raserianfald. I stedet for at se dine følelser i øjnene, kanaliserede du dem gennem utilpassede og endog voldelige reaktioner. Du vil måske blive overrasket over at høre, at mange mennesker fortsætter disse adfærdsmønstre ind i voksenlivet.

Dette er aggressiv undvigelse. Det sker, når personen projicerer sine ubehagelige følelser på andre i stedet for at tage fat på kilden til sine problemer. Et eksempel er at tale grimt til sin partner, hvis man har problemer på arbejdet.

5. Typer af undvigelsesadfærd: Følelsesmæssig undvigelse

Følelsesmæssig undvigelse opstår, når du engagerer dig i tvangsmæssig eller skadelig adfærd for at undgå eller lukke munden på din følelsesmæssige lidelse. Det kan være alt fra at bruge flere timer på din mobiltelefon til at blive offer for afhængighed eller tvangsmæssige spiseforstyrrelser.

Det er situationer, hvor undvigelsesadfærd fungerer som en katartisk mekanisme til at aflede dine vanskelige følelser. Desværre ligger den bag mange psykiske problemer.

Vedvarende undvigelsesadfærd kræver terapi

Undvigelse virker sjældent. Hvis du bemærker, at dit liv er begrænset af et konstant behov for at undgå ubehag, frygt eller angst, skal du søge specialiseret hjælp. At løbe væk fra årsagen til dit ubehag øger kun din lidelse og vil i sidste ende føre til, at du udvikler forskellige psykologiske lidelser.

I forbindelse med psykologisk terapi kan du lære passende håndteringsfærdigheder for at genvinde kontrollen over dit liv og dit velbefindende. Forandring er altid mulig.