Forebyggelse af cybermobning i skolen

En af de bedste metoder til at bekæmpe cybermobning i klasseværelset er forebyggelse. Den bør i første omgang gennemføres i grundskolen.
Forebyggelse af cybermobning i skolen

Sidste ændring: 24 januar, 2023

Har du nogensinde følt dig mobbet i skolen? Mobning har desværre altid eksisteret. Men i dag bryder den igennem de mure, der tidligere fungerede som beskyttelse. WhatsApp, Instagram, TikTok og andre sociale medier bruges nemlig ofte af krænkere til at gøre deres ondsindede handlinger synlige. Faktisk har mobning og cybermobning potentiale til at skabe sår, der bliver brændt ind i børns hjerner.

Virkeligheden kræver refleksion over definitionen af mobning. Det er den adfærd, der indebærer forfølgelse, både fysisk og verbalt samt psykisk, af en elev. Disse aggressioner sker fra et individ eller en gruppe overfor et andet individ, der er udvalgt til at være offer for gentagne angreb.

“I de sidste to årtier har vi været vidne til en større bevidsthed og social bevidsthed om konflikter i skolen.”

-Lucas-Molina-

Dreng, der er offer for cybermobning, ser på telefon og tager sig til hovedet

Cybermobning i klasseværelset

Mobning omfatter en række forsætlige og negative handlinger, der sætter den chikanerede i offerposition. Der er tre komponenter i mobning: Hensigten med aggressionen, handlingens gentagende karakter og ubalancen i magtforholdet mellem offeret og gerningsmanden.

Cybermobning er en undertype af mobning. Aggressionen foregår på mobiltelefoner og sociale medier. Derfor er omfanget større, fordi aggressionen er synlig for flere mennesker. Desuden er offeret ikke i stand til at undslippe den situation, hvor de bliver chikaneret, ydmyget og intimideret.

Ofte gemmer gerningsmanden sig i den anonymitet, som internettet giver ham/hende, og bliver usynlig. Faktisk kan chikane på sociale medier endog blive permanent.

Undersøgelser viser, at eleverne ville føle sig mindre tilbøjelige til at mobbe på denne måde i en mindre tolerant kontekst. Samtidig er der observeret et højere niveau af mobning i klasser med et større antal elever. Derimod er der set lavere niveauer af mobning i klasser, hvor eleverne føler sig støttet og har et godt forhold til deres lærere.

“Skoler med et sikkert, positivt og varmt klima, som har klare og fælles regler mod mobning, er beskyttelsesfaktorer mod cybermobning.”

-Morin-

Anbefalinger til forebyggelse

Forskning hævder, at omkring 90 % af ofrene lider under mobning i to former: Den traditionelle form for mobning ansigt til ansigt og cybermobning. Derfor har eksperter foreslået, at den bedste tilgang er at fremme forebyggelsen af denne form for mobning. Derfor bør ofrene uddannes i sikker brug af internettet og i aspekter vedrørende digitalt medborgerskab.

Fonseca (2021) har foreslået nogle anbefalinger til forebyggelse af mobning. De er som følger:

1. Vedtagelse af en omfattende tilgang (tilgang på hele skolen) er nøglen

Initiativer, der involverer hele uddannelsesmiljøet, har vist sig at være mere tilbøjelige til at reducere cybermobning. Ud over at gribe ind i klasseværelset er det vigtigt at tilbyde forebyggelsesuddannelse til lærere, familier og andre ansatte på skolen.

“Skolens engagement og inddragelse i forebyggelsen af mobning og cybermobning er vigtige faktorer, der bidrager til at reducere den, og i den forbindelse er støtte fra de relevante offentlige forvaltninger afgørende.”

-Sainio-

2. Start allerede i folkeskolen

Jo før forebyggelsen begynder, jo bedre. Desuden er det nødvendigt at tage hensyn til elevernes udviklingsmæssige karakteristika. F.eks. den rolle, som vennegruppen eller familiemedlemmernes rolle spiller alt efter alder.

Forskningen tyder på, at forebyggelsesprogrammernes effektivitet aftager, når eleverne bliver ældre. Dette er en af grundene til, at der er en stigning i antallet af tilfælde blandt elever i de større klasser.

Forebyggelse betyder at stoppe problemet, før det opstår. Når vi gennemfører programmer til forebyggelse af cybermobning i de større klasser, forebygger vi ikke, men griber ind. Målet skal være at udrydde mobning.

3. Kønsperspektiv

Ifølge eksperter er det nødvendigt at gennemføre forebyggelse ved at tage hensyn til køn. Det ser ud til, at drenge ofte spiller rollen som mobber, og at piger har en tendens til at lide mere under cybermobning.

Der er kønsforskelle i mobning. De er dog ikke forbundet med socialisering eller de adfærdsmæssige forventninger, der er forbundet med drenge og piger. De hænger sammen med, at drenge i deres naturlige socialiseringsproces bruger aggression til at udøve magt i relationer i deres jævnaldrende gruppe.

“Den større empati, der observeres hos piger, kan spille en beskyttende rolle, mens drengenes større risikotagning ved puberteten kan være en risikofaktor.”

-Lucas-Molina-

Pige med telefon er offer for cybermobning

4. Styrk båndet mellem eleverne og skolen for at forebygge cybermobning

Mobning involverer ofte grupper. Faktisk sker omkring 90 procent af tilfælde af mobning normalt blandt jævnaldrende fra samme gruppe. Derfor er det vigtigt at fremme positive relationer mellem jævnaldrende gennem deltagende aktiviteter.

Blandt de mulige aktiviteter er samarbejdsopgaver. Det forbedrer aspekter af forholdet mellem eleverne indbyrdes og mellem elev og lærer. Før man fremmer et sikkert, varmt og positivt klima i klasseværelset, er det imidlertid yderst vigtigt, at eleverne føler sig tilfredse med deres skole. Følelsen af at høre til i institutionen er en relevant faktor her.

“Der kan ikke være nogen sameksistens på skolen uden reel pædagogisk inklusion.”

-Llorent-

Det kan interessere dig ...
Den virkelige fare ved internet-trolde
Udforsk Sindet
Læs den på Udforsk Sindet
Den virkelige fare ved internet-trolde

Internet-trolde kan være farligere, end de ser ud til at være. Faktisk tyder forskning på, at de udviser stærkt sadistiske træk.



  • Pedrero, F. E. (2021). Manual de Tratamientos Psicológicos. Infancia y Adolescencia. Pirámide.
  • Rivadulla López, J. C., & Rodríguez Correa, M. (2019). Ciberacoso escolar: experiencias y propuestas de jóvenes universitarios. RIED. Revista iberoamericana de educación a distancia.
  • Ramírez, F. C., & Hernández, F. J. R. (2017). Medidas relativas al acoso escolar y ciberacoso en la normativa autonómica española. Un estudio comparativo. Revista Electrónica Interuniversitaria de Formación del Profesorado, 20(1), 113-126.

Indholdet på Udforsk Sindet er udelukkende til information og læring. Det erstatter ikke diagnosen, rådgivningen eller behandlingen fra en fagperson. I tilfælde af tvivl er det bedst at tale med en betroet specialist.