Den formelt-operationelle periode af tænkningen

Den formelle tænkning begynder i ungdomsårene og fortsætter gennem hele voksenlivet. Den giver os mulighed for at løse komplekse problemer, opstille hypoteser og projicere os selv ind i fremtiden. Men hvad kendetegner denne form for tænkning ellers?

Den formelt-operationelle periode af tænkningen er en del af teorien om kognitiv udvikling, som er udarbejdet af den schweiziske psykolog, epistemolog og biolog Jean Piaget. Denne teori giver en omfattende forklaring på den menneskelige intelligens’ natur og udvikling.

Piaget beskrev, at tænkningens udvikling består af fire faser. Det sidste er den formelt-operationelle tænkning, som normalt opstår i begyndelsen af ungdomsårene, omkring 11-årsalderen.

Den formelle tænkning gør det muligt for den unge person at begynde at opstille mere komplekse hypoteser om virkeligheden baseret på fremtiden. Desuden bidrager det til, at de bliver mere i stand til at tænke ud over det umiddelbare nu. Dette giver dem mulighed for at projicere sig selv ind i en fremtidig virkelighed.

Lad os se nærmere på dette stadium, og hvordan det udfolder sig.

Udviklingen af den formelt-operationelle tænkning

Den formelle tankegang er en fase af den kognitive udvikling, der begynder i de tidlige år af ungdomsårene. Det er kendetegnet ved evnen til at forlade den konkrete nutid og begynde at udvikle abstrakte repræsentationer af virkeligheden.

Jean Piaget var den første til at tale om det. Han hævdede, at det var en milepæl, som langt de fleste af os når, uanset vores sociale og uddannelsesmæssige kontekst.

Som regel går vi ind i tænkningens formelt-operationelle fase i begyndelsen af ungdomsårene. Ifølge Piaget strækker ungdomsårene sig fra 11 til 20 år. Det er konfigureret som det sidste kognitive udviklingsstadium. De foregående stadier er sensomotoriske, præoperationelle og konkret operationelle stadier.

Barndom: Tænkning baseret på “her og nu”

Når børn er små, lever de i “her og nu”. Deres virkelighed og tanker smelter sammen i et enkelt øjeblik, som er nuet. Når de skal udvikle tanker eller ræsonnementer, er de derfor baseret på nuet.

Små børn bevæger sig derfor ikke ud over det nuværende øjeblik. Dette svarer til milepælene i deres kognitive udvikling. Efterhånden som årene går, og de vokser, udvikler de evnen til at etablere mentale operationer ved at kombinere forskellige tider.

De er f.eks. i stand til med lethed at bruge deres fantasi til at rejse til både fremtiden og fortiden og forbinde begivenheder, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre.

Den formelt-operationelle fase af tænkningen: At række ud over nutiden

I den formelt-operationelle fase af tænkningen opnår børn evnen til at opstille hypoteser, der rækker ud over det, de ser med deres øjne.

De begynder at analysere og udvikle tanker, der rækker ud over den aktuelle virkelighed. Faktisk bruger de ikke længere kun det, de ser, men også det, der ikke er foran dem.

Desuden bruger de også naturlove til at forstå og forklare visse fænomener.

Lad os tage et eksempel for at forstå det bedre. Forestil dig, at det regner. Et lille barn vil måske give følgende forklaring: Der falder vand ned fra himlen, fordi der er skyer. På den anden side kan en teenager (som allerede har nået det formelt-operationelle stadium) gå længere end det, der kan ses, og forsøge at finde en oprindelse i det, som sanserne ikke opfatter.

Karakteristika ved den formelt-operationelle periode

Jean Piaget og Bärbel Inhelder, en schweizisk psykolog, var førende inden for studiet af formel tænkning. De talte om nogle vigtige karakteristika i dette særlige kognitive stadium.

Ifølge dem er det ungdomsårene, hvor hjernens fleksibilitet gør det muligt at aktivere nye hjerneprocesser. Dette hjælper os med at skabe nye teorier og meninger om forskellige emner.

Følgelig begynder den unge at udvikle abstrakte hypoteser, som i fremtiden vil bruges til at sætte i kontrast til virkeligheden.

I denne fase er der imidlertid en række aspekter, som det er vigtigt at være opmærksom på:

Sprogets betydning

På dette stadium får sproget en vigtigere rolle. Teenagere ræsonnerer ikke længere kun om fysiske aspekter af virkeligheden, men også om dem, der har med sproget at gøre.

Komplekse udsagn

Teenagere er også i stand til at forstå komplekse sætninger, hvilket de ikke kunne i barndommen. De er også i stand til at uddybe og forstå mere komplekse og abstrakte udsagn.

Med denne evne kan de beskrive virkeligheden mere detaljeret. F.eks. gennem underordnede og betingede sætninger.

Problemløsning

Ifølge Piaget og Inhelder er dette stadium også nyttigt til problemløsning. Dette er en type tænkning, der giver adgang til de oplysninger, der er evnen til at organisere dem og kassere det, der ikke er relevant. F.eks. at forsøge at forudsige, hvad der vil ske i løbet af de næste par dage.

Forudsigelser og hypoteser

Som sagt er de analyser, som de unge foretager i dette kognitive stadium, ikke længere kun baseret på det, de kan se, men også på det, de kan forestille sig, opstille hypoteser eller forudsige. Desuden analyserer de ikke kun adfærd eller mennesker, men også følelser og emotioner. Dette indebærer, at de “rækker ud over” det, de ser.

Et barn kan f.eks. sige, at han/hun elsker sine søskende, fordi de hører til familien. En teenager kan sige dette og tilføje, at de også værdsætter aspekter som den støtte, de tilbyder, deres kærlighed og hengivenhed, deres forståelse osv.

Kort sagt, takket være den formelt-operationelle fase af tænkningen opnår vi mental fleksibilitet og er i stand til at forstå (og uddybe) mere komplekse udsagn. Det er nyttigt til at løse problemer og giver os mulighed for at have abstrakte idéer samt “mulige” idéer og ikke kun “virkelige” idéer.