Formål med menneskelig adfærd

Hvad motiverer vores adfærd? Hvilke teknikker kan vi bruge til at analysere og forstå vores adfærd? Hvordan kan nøjagtig adfærdsmæssig analyse hjælpe os? Vi vil besvare alle disse spørgsmål og mere i denne artikel. 
Formål med menneskelig adfærd
María Alejandra Castro Arbeláez

Skrevet og kontrolleret af psykolog María Alejandra Castro Arbeláez.

Sidste ændring: 18 juli, 2023

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor vi agerer på den måde, vi gør? Et af de mange og måske et af de vigtigste mål med psykologi er at afklare svaret på dette spørgsmål. I dag vil vi derfor kigge på, hvordan man kan identificere og definere det såkaldte formål med menneskelig adfærd.

For at gøre dette vil vi diskutere basale menneskelige behov, motivation og hvordan vi kan tage kontrollen tilbage, når følelser overvælder os, og instinkter begynder at tage over.

“En mand kan ikke vælge klogt i livet, medmindre han tør at lytte til sig selv, hans eget selv, i hvert et øjeblik af hans liv.”

-Abraham Maslow–

Mand, der tænker

Basale menneskelige behov og formål med menneskelig adfærd

Inden for verden af psykologi er der mange forskellige modeller og teorier, der forsøger at forstå menneskelige behov. Måske er den mest berømte den af Abraham Maslow, der var en amerikansk psykolog, som udviklede en hierarkisk model over menneskelige behov, der ofte er afbildet som en pyramide.

Ifølge Maslow er pyramiden formet som følger:

  • Fysiologiske behov. Dette inkluderer behov såsom mad, vand, luft, søvn, hvile og sex.
  • Sikkerhedsmæssige behov. Vores fysiske velvære, arbejde, familie, sundhed, privat ejendom osv.
  • Behov for kærlighed og tilhørsforhold. Dette er relateret til venskab, kærlighed, familie og seksuel intimitet.
  • Selværdsbehov. Selvtillid, selvidentifikation, respekt og succes.
  • Selvrealiseringsbehov. Moralitet, spontanitet, kreativitet, selvopfyldelse og problemløsning.

Ifølge denne teori kan formålet med vores adfærd være motiveret af vores basale behov. For eksempel, hvis vores sikkerhedsbehov ikke er mødt, vil vores adfærd være rettet mod at finde måder at tilfredsstille dette behov på. På samme tid vil vi også være motiveret af vores grad af fysiologisk behov.

Vi deler alle de mest basale behov, hvilket danner basen på pyramiden. Disse tjener det primære formål med vores adfærd.  Med andre ord er vores motivation og formål med vores adfærd tæt sammenkoblet til hinanden.

Motivation og formål med menneskelig adfærd

Ifølge den engelske ordbog fra Oxford bliver “motivation” defineret som “en grund eller grunde til at handle eller opføre sig på en bestemt måde”. Blandt andre faktorer bliver vores adfærd betinget af motivation. Det kan være en indre motivation, der driver os til at handle for personlig fornøjelse, eller en ydre motivation drevet af ydre incitamenter.

Såvel som indre og ydre motivation er der også adskillige andre typer inklusiv:

  • Præstationsmotivation. Drevet af behovet for at præstere og jagten på excellence.
  • Affiliationsmotivation. Relateret til behovet for at være en del af en gruppe og for at være i tæt kontakt med andre folk.
  • Magtmotivation. Det er relateret til vores evne til at påvirke og kontrollere, og ønsket om at opnå anerkendelse fra andre.

Som du kan se, er der adskillige og forskellige kidler til motivation. Disse kan variere i henhold til, hvor opmærksomme vi er på det tætte forhold mellem vores behov og vores handlinger. I nogle tilfælde kan dette forhold også blive påvirket af vores kultur og familie.

Mens mange af os deler de samme kilder til motivation, afhænger det også af individet. Ydermere er det ikke os alle, der er fuldt opmærksomme på, hvad vores behov faktisk er. Som et resultat heraf kan vi handle for at tilfredsstille et behov, vi ikke bevidst har identificeret. 

Det betyder ved mange lejligheder, at vi ofte kæmper med at udpege motivationen bag vores handlinger. Ved andre lejligheder identificerer vi dem, men vi lyver om dem eller skjuler dem for andre.

Kvinde, der går barfodet i skov

Sådan kan du undgå at blive styret af dine tanker, følelser og vaner

Når vi ikke er fuldt opmærksomme på vores behov, er det lettere for os at føle os fortabte, ude af kontrol eller som om vi bliver dirigeret af en højere magt. For eksempel, når vi bliver styret af vores følelser, såsom frygt eller skam, er formålet med vores adfærd ofte undgåelse. Når vi bliver styret af følelser såsom vrede eller glæde, vælger vi ofte at handle. 

Det samme gælder for vores tanker og vaner. Det betyder, når vi tillader, at vores tanker øjeblikkeligt bliver overført til handling, så handler vi rent ud af vane fremfor logik. Herved bliver det sværere for os at forstå, hvad vi virkelig ønsker.

Løsninger

For at sikre at disse faktorer ikke påvirker vores adfærd, er vi nødt til at øge vores opmærksomhed. For at gøre dette er vi nødt til at:

  • Leve i nuet. Det kan hjælpe os med at føle os mere forbundet, hvilket gør det lettere for os at finde på nye og bedre løsninger.
  • Meditation. Det hjælper med refleksion og analyse.
  • Hvem eller hvad er formålet med din adfærd rettet mod? Ved at stille dig selv dette spørgsmål vil det tvinge dig til at være mere opmærksom på dine handlinger og adfærd, du ellers ville gøre automatisk og uden at tænke. Det vil hjælpe dig med at tage kontrollen tilbage over dit liv.

Du bør også forsøge at være mere i harmoni med din velvære, være mere opmærksom på dit mentale, fysiske og sociale helbred. Det vil hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine behov.

Du kan også prøve at praktisere mindfulness. Ifølge forskellige studier kan denne teknik hjælpe os med at undgå at give efter for irrationel adfærd.

For eksempel foreslår Kudesia i en artikel, der blev udgivet i Academy of Management Review, at denne praksis gør det muligt for os bedre at håndtere svære situationer via brugen af transformative processer. 

Afslutningsvis afgør et utal af forskellige faktorer formålet med vores adfærd. Alle er forskellige. Når vi forsøger at forstå, hvorfor vi handler på den måde, vi gør, bliver det dog meget nemmere at forstå dette formål. Derved bliver det muligt for os at genvinde kontrol over vores liv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Kudesia, R.S. (2019). Mindfulness as metacognitive practice. Academy of Management Review, 44 (2). 405-423.

  • Maslow, A. (2014). A theory of Human Motivation. Floyd VA:Sublime Books.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.