Forbindelsen mellem kognitiv dovenskab og sociale medier
Alle besidder den fantastiske evne til at ræsonnere. Men selv om du tænker, gør du det i virkeligheden ikke særlig godt, og nogle gange lader du dig rive med af kognitiv dovenskab.
Denne subtile defekt betyder i realiteten, at du lader din analysekapacitet stå på standby og sænker de barrierer, der lægger filtre og begrænsninger på alle løgne og manipulationer, du støder på.
Dette emne er mere relevant, end det umiddelbart kan synes. Faktisk er der noget, vi ved fra psykologi og neurovidenskab, nemlig at tænkning kræver en kognitiv investering, der udmønter sig i energiforbrug.
Faktisk aktiveres flere udøvende funktioner. F.eks. opmærksomhed, analyse, syntese, sammenligning, vurdering osv. Ikke desto mindre er din hjerne mere doven, end du tror.
Faktisk foretrækker din hjerne at spare tid. Derfor lader den sig rive med og fungerer på automatpilot. Desværre betyder det, at den dovent accepterer alting, uanset hvor forudindtaget eller fordomsfuld informationen end måtte være.
Det kan være farligt. For hvis man ikke tænker, som man burde, accepterer man falske oplysninger og behandler dem som sande. Den, der ikke tvivler på noget, er nemlig offer for alting.
En af de ting, som eksperter er mest interesserede i, er at forstå, hvorfor folk har en tendens til at tro på misinformation eller ondsindet information. Kognitiv dovenskab kan være en del af problemet.
Hvad er kognitiv dovenskab?
Kognitiv dovenskab definerer et begrænset mentalt fokus, når det drejer sig om at behandle de oplysninger, man modtager. Det har intet at gøre med din IQ.
Derfor findes der ekstremt intelligente mennesker, som på et givet tidspunkt eller under en bestemt omstændighed reducerer deres kognitive ressourcer. Det sker desuden for os alle.
Det sker f.eks. når man gør brug af stereotyper eller fordomme. Med andre ord forenkler din hjerne de oplysninger, du modtager, for at spare dig tid og energi. Dette udmønter sig i ekstremt almindelige og kendte farlige realiteter.
For eksempel gik en offentlig person for nylig viralt, fordi han på sin Twitter-konto offentliggjorde, at der var brug for frivillige til at indsamle lavaen fra vulkanen La Palma på De Kanariske Øer (Spanien).
I løbet af få minutter fløj talrige hån, kritik og memes rundt. Det skyldes, at kun få personer var i stand til at anvende den kritiske sans til at indse, at denne beretning måske var falsk.
Når man ikke tænker sig om, triumferer løgnen
Vi må forsøge at forstå, hvorfor folk er så modtagelige for at tro på fejlagtige og falske oplysninger. For problemet ligger ikke kun hos dem, der begår bedrageriet eller forsøger at manipulere masserne. Det, vi har brug for at vide, er, hvad der gør os alle så sårbare over for disse hyppige fælder. Desuden hvor stor skade de virkelig forårsager.
Hvis nogen fortæller dig, at “du ikke tænker”, vil du sandsynligvis føle dig såret. Sandheden er imidlertid, at du ikke tænker korrekt.
Du lader dig rive med af kognitiv dovenskab, fordi den verden, der omgiver dig – endnu mere på de sociale medier – er for kompleks. Faktisk modtager du nye oplysninger og billeder næsten hvert sekund. Derfor har du ikke tid til at behandle alting omhyggeligt.
I 2019 gennemførte Yale University (USA) en undersøgelse om, hvorfor folk tror på falske nyheder. Forskerne spekulerede i, at svaret ville være, at vi kun har en tendens til at tro på noget, der ligger i forlængelse af det, vi allerede troede, muligvis kunne være sandt. Resultaterne stemte dog ikke overens med denne hypotese.
Faktisk tydede undersøgelsen på, at vi er dovne, og at vi har svært ved at anvende analytisk ræsonnement, uanset hvor oplysningerne kommer fra.
Du foretrækker at bevare din tænke- og analysekapacitet til andre specifikke opgaver. Når du kigger på din mobil, gør du det for at distrahere dig selv, for at slappe af eller for at have det sjovt. Du ser og læser uden at tænke, og det får dig til at tro på fuldstændig manipulerede virkeligheder.
Hvad er løsningen? Omvendt tænkning versus kognitiv dovenskab
Kognitiv dovenskab gør dig blind for beviser og får løgne til at triumfere. Selv om vi som mennesker alle har færdigheder til at opdage visse farer, der gør vores overlevelse mere sandsynlig, har den digitale tidsalder også markeret en revolution i denne henseende. Faktisk er fjenderne ikke fysisk omkring dig, de bor i dine elektroniske enheder.
Hvis du vil håndtere denne afslappede tankegang, skal du aktivere den reversible tankegang. Denne tilgang definerer din evne til at ræsonnere på en måde, hvor forskellige perspektiver tages i betragtning.
Det vil sige, at reversibel tænkning gør det muligt for dig at håndtere oplysninger fra flere forskellige perspektiver. Det hjælper dig også til at løse problemer ud fra forskellige tilgange, uanset hvor modstridende de måtte være.
Nøglen ligger i at slippe af med denne sløvsindighed, denne stive tilgang. Kognitiv dovenskab er faktisk som at krydse en vej og kun se fremad og glemme, at den virkelige fare findes på begge sider. Åbn derfor øjnene og gør den nødvendige indsats for at undgå at blive kørt over af løgne.
Jean Piaget definerede reversibel tænkning som et træk ved ægte intelligens. Takket være denne evne behandler du information gennem et bredere perspektiv, og du holder dig aldrig bare til den første mulighed eller det indlysende.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bago B, Rand DG, Pennycook G. Fake news, fast and slow: Deliberation reduces belief in false (but not true) news headlines. J Exp Psychol Gen. 2020 Aug;149(8):1608-1613. doi: 10.1037/xge0000729. Epub 2020 Jan 9. PMID: 31916834.
- Pennycook G, Rand DG. Lazy, not biased: Susceptibility to partisan fake news is better explained by lack of reasoning than by motivated reasoning. Cognition. 2019 Jul;188:39-50. doi: 10.1016/j.cognition.2018.06.011. Epub 2018 Jun 20. PMID: 29935897.