Følsomhed over for angst: Frygt for frygt

Der er blevet forsket meget i emnet følsomhed over for angst i de seneste år. Vi tager et kig på denne forskning samt på selve lidelsen.

Mennesker med høj følsomhed over for angst har en tendens til at overfortolke typiske manifestationer af angst som tegn på fare. Denne type følsomhed anses for at være en psykologisk risikofaktor. Der er faktisk blevet gennemført kliniske og epidemiologiske undersøgelser af angstlidelser om emnet.

Forskning viser, at høje niveauer af angstfølsomhed forudsiger udbrud af angstsymptomer og panikanfald (McLaughlin & Hatzenbuehler, 2009; Calkins et al., 2009). De forudsiger også fremkomsten af angst- og depressive lidelser. Desuden viste en undersøgelse, at de var en forudsigelse af vedvarende angstlidelser.

Angst

Angst er et komplekst system af kognitive, fysiologiske, adfærdsmæssige og følelsesmæssige reaktioner, der er forbundet med foregribende forberedelse på en omstændighed, der opfattes som truende. Denne reaktion er forbundet med frygt og manifesterer sig som en fremtidsorienteret sindstilstand.

Angst er normalt. Men når den udløses som følge af en overvurdering af den opfattede trussel eller en fejlvurdering af faren, bliver den patologisk. Dens vigtigste symptomer er følgende:

• Agitation.
• Stammen.
• Træthed.
• Svimmelhed.
• Hyppig vandladning.
• Hjertebanken.
• Følelse af at være ved at besvime.
• Åndedrætsbesvær.
• Svedtendens.
• Rystelser.
• Bekymring og ængstelse.
• Søvnløshed.
• Vanskeligheder med at fokusere.
• Hyperårvågenhed.

Angst er forbundet med bekymring for fremtiden.

De karakteristiske træk ved klinisk angst er følgende:

• Falske alarmer. Den lidende oplever intens frygt, selv om der ikke er nogen trusler.
• Vedholdenhed. Forventning af en trussel får den lidende til at opleve et højere niveau af ængstelse og tanker om en trussel. Dette er uanset, om den materialiserer sig eller ej.
• Nedsat funktionsevne. Det forstyrrer den lidendes effektive og adaptive håndtering af en opfattet trussel. Desuden påvirker det personens sociale liv.
• Stimulusoverfølsomhed. De oplever frygt på grund af en bredere vifte af stimuli eller situationer af relativt mild intensitet.
• Dysfunktionel kognition og kognitive symptomer. Personens tankegang er kendetegnet ved en overvurdering af truslen eller vurdering af fare.

Nu hvor vi har en idé om, hvad angst er, og hvad dens karakteristika er på et klinisk niveau, vil vi gå videre til hovedemnet for denne artikel: Hvad følsomhed over for angst er, og hvordan det fungerer.

Følsomhed over for angst

Følsomhed over for angst forstås som frygt for angstsymptomer. Den aktiveres af irrationelle overbevisninger om disse symptomers skadelige potentiale, både psykologisk og fysisk.

Lad os for eksempel sige, at en person er bange for edderkopper og også har en høj følsomhed over for angst. I dette tilfælde er deres virkelige frygt ikke edderkopper, men de angstrelaterede symptomer, som de forårsager.

Faktisk udløser deres frygt for edderkopper en række symptomer og tegn, som er utålelige for dem, da de anser dem for at være skadelige. Dette får dem til at undgå al kontakt med edderkopper. Det er ikke, fordi de udgør en overhængende fare for dem, men fordi de genererer fysiologisk, kognitiv, affektiv og adfærdsmæssig aktivitet, som de opfatter som truende.

Vi skal være forsigtige med ikke at forveksle følsomhed over for angst med personlighedsbetinget tendens til angst. Mange mennesker oplever trods alt angst uden at være bange for symptomerne. Men når nogen har en høj følsomhed over for angst, oplever de selv frygt for angstsymptomerne, og de har en tendens til at udvise overdrevne og langvarige reaktioner på dem.

En ond cirkel

Følsomhed over for angst involverer og forstærker ofte i høj grad de fysiologiske symptomer på angst. F.eks. takykardi, hjertebanken, svimmelhed, besværet eller stakåndethed, dyspnø, rysten osv.

Der er således tale om en ond cirkel, hvor angsten skaber mere angst, da den angstramte opfatter symptomerne som en fare. Denne opfattelse af en ubegrundet trussel giver dem endnu mere angst. I realiteten er de fanget.

I kliniske omgivelser kan vurdering af følsomhed over for angst bruges til at:

• Anerkende personer, der er i risiko for øget reaktion på affekt og ophidselsesbaserede fornemmelser i løbet af behandlingen.
• Identificere dem, der kan have gavn af interoceptiv eksponering eller andre teknikker til reduktion af følsomheden.
• Vurdere fremskridtene i behandlingen og rapportere ethvert behov for at ændre den.

Hvordan fungerer følsomhed over for angst?

For at forstå årsagerne til psykologiske og følelsesmæssige problemer er der blevet foreslået forskellige modeller og konstruktioner.

Blandt dem er forslaget om følsomhed over for angst, som er udviklet af Steven Reiss. Reiss hævdede, at al angst er motiveret af forventninger og følsomhed, hvilket forklarer dens udvikling og vedholdenhed. Forventninger etableres ud fra skøn over, at noget vil ske. Mens følsomheder hjælper med at forstå, hvorfor frygten opstår.

Følsomhed over for angst får den angstramte til at opfatte, at de har somatiske, psykologiske og sociale konsekvenser, som kan være farlige.

Når symptomerne opstår, begynder den angstramte at fokusere sin opmærksomhed på dem og deres virkninger. Dette intensiverer deres alvorlighed og øger dermed individets følelser af ubehag og frygt.

Forventninger kombineret med hyperårvågenhed øger frygt og angst.

Psykoterapeutisk behandling

Høj følsomhed over for angst reduceres gennem en lang række forskellige interventioner, herunder:

• Følelsesmæssig accept. Det lærer personen at observere sine egne følelser ud fra accept og nysgerrighed i stedet for at kæmpe imod dem. Følelsesmæssig accept har vist sig at være effektivt til at reducere frygt for frygt.
• Psykoedukation. Den giver den lidende information om angst, hvordan den aktiveres, og de organiske, kognitive og adfærdsmæssige aktiveringer, som den genererer.
• Kognitiv omstrukturering. Den ændrer de forvrængede overbevisninger, som den lidende har om symptomerne på angst, til mere adaptive overbevisninger.
• Interoceptiv eksponering. Den lidende udsættes for sine egne kropslige fornemmelser og lærer at håndtere symptomerne i stedet for at frygte dem, undgå dem eller søge at flygte fra dem.
• Levende eksponering. Den lidende instrueres i at konfrontere sin angst ved at nærme sig det frygtede scenarie. Dette giver deres nervesystem mulighed for at vænne sig til situationen. Desuden er deres nyligt indlærte håndteringsreaktioner i stand til at tilsidesætte indflydelsen fra maladaptive frygtreaktioner. Denne proces gør det også lettere for dem at tilegne sig færdigheder, så de kan håndtere symptomerne på deres angst og føle sig mere selvsikre.

Afslutningsvis er følsomhed over for angst, ligesom frygt for angst, en reaktion, der gør det sværere at leve og møde angsten. Hvis den lidende ud over at opleve en specifik fobi også frygter de symptomer, han/hun har, vil affekten og problemets alvor være større.

Derfor bør personer med høj følsomhed over for angst søge relevant hjælp, så de kan regulere deres følelsesmæssige og kognitive aktivering.