Følgerne af overbeskyttelse

· juni 24, 2017

Vi må ikke forveksle beskyttelse med overbeskyttelse. At beskytte vores børn er afgørende for dem. De har brug for vores hjælp til næsten alting, mens de er små.

Alle dyr vil instinktivt beskytte og drage omsorg for deres afkom i en vis periode. Når afkommet kan klare sig selv, begynder dets rejse ud i verden uden sine forældre.

Når det kommer til mennesker, så er denne beskyttelse forlænget. Og ikke kun det, men den er mange gange mere end denne beskyttelse. I starten bliver vores børn beskyttet og gjort sikre, men senere kan det være meget skidt for deres mentale helbred. Det handler om overbeskyttelse.

Vi kunne sige, at overbeskyttelse af et barn er mere end at opfylde deres behov og basale pasning. Det er at tænke for barnet. Tage beslutninger for barnet. Løse alle barnets problemer. Det er at leve for barnet, i stedet for at lade ham eller hende udvikle de personlige evner, som kræves for at fungere i verden.

De er de typiske forældre, som hele dagen gentager følgende for deres børn: “Lad være med det, du kommer til skade”. “Du må ikke sove hos din ven, da jeg ikke kender dem”, “Du skal ikke med på skoleudflugt, dyrene kan være farlige”. Nej, nej og nej. Med denne attitude vil vi, logisk nok, avle frygt hos vores barn. Vi fremelsker idéen om, at verden er et farligt sted.

På den anden side tillader disse forældre meget. Forstået således, at de typisk ikke sætter grænser eller laver klare regler, som børnene forstår og gør til deres egne. Når børnene bryder disse uklare regler, sørger forældrene heller ikke for definerede konsekvenser i frygt for at skade deres børn. Men i virkeligheden lærer børnene af konsekvenser og bliver ikke skadet af dem.

De kræver heller ikke nogen forpligtelser eller ansvar fra børnene, i forhold til det, de kan i deres alder. I stedet påstår forældrene, at barnet “ikke vil”, “ikke gør det rigtigt” eller “stakkels pus, de er så små.”

Dette er de dysfunktionelle overbevisninger hos forældre, som overbeskytter. De tror, at ved at overbeskytte deres børn, passer de på deres selvtillid. De er overbevist om, at de vil blive glade børn, da “de ikke kommer til at mangle noget”.

Hvad er konsekvenserne af overbeskyttelse?

Frygtsomme mennesker

Det giver mening. Hvis vi hele livet har advaret vores børn om alle “farer” i verden, hvor usandsynlige eller små de end er, så vil de have en frygt for “det, som kan ske” på deres færd ud i verden.

Og hvis vi aldrig har givet dem værktøjerne til at vide, hvordan man står til ansigt med og løser sine egne problemer, så vil de ikke være i stand til det. De bliver måske endda afhængige af nogen til at klare ærterne for dem, hver gang de befinder sig i en kompliceret situation.

Afhængige mennesker

Jeg nævnte det i det forrige afsnit. Konsekvenserne, hvis vi ikke lærer dem, at de skal tage deres egne beslutninger, leve deres eget liv eller klare deres egne problemer, er, at de altid vil være afhængige af andre til at gøre det for dem. 

Det vil i stedet for give problemer med selvtilliden. Hvis en person tror, at de ikke kan klare livets modgang selv, så vil de tro, at de er ubrugelige. De vil altid have brug for en person ved deres side. 

Lav frustrationstærskel

Deres forældre har altid sørget for, at de ikke blev sårede eller frustrerede, når de ikke fik noget, de ønskede. De gav barnet alt, det bad om. Barnet har ikke lært at tolerere de ting i livet, der ikke altid går, som man ønsker. 

Under beskyttelsen af en overbeskyttende familie, føler barnet, at det har alt, og at forældrene er en slags tjenere. De sidder klar ved barnets fødder, når det har behov for noget.

Men før eller senere vil livet og samfundet fortælle dem, at det ikke er sådan, det fungerer. Der findes ting, som vil såre os og uundgåeligt frustrere os. Barnet vil næsten sikkert reagere på frustration med vrede og måske endda aggression. 

Mangel på udvikling af personlige evner

Hvis vi ikke lader vores børn begå deres egne fejl for at kunne lære, og hvis vi gør alt for dem, så dæmper vi deres evne til at lære. 

Hvis vi ikke lader dem falde, vil de aldrig lære at komme op igen. Folk lærer af positive og negative konsekvenser af deres handlinger. Derfor har børn brug for at opleve verden for at udvikle deres håndteringsevne i fremtiden.

Som jeg altid siger, så aflærer man altid det, man lærer, og det er den positive side. Hvis du blev overbeskyttet som barn, så er det dit eget ansvar at genoplære dig selv. For at vokse som person og for at forbedres.

Og hvis du er en forælder, som kan identificere dig med denne artikel, så kan du stadig nå at ændre adfærd. Hvis du altså ønsker at hjælpe dit barn med at blive en selvhjulpen, uafhængig og glad person. At lade være med at overbeskytte er den bedste gave, du kan give.