5 fejl forældre begår med deres børn

maj 26, 2017

“Siden min mor aldrig lod mig spise chokolade, køber jeg et stykke hver dag til min lille pige,” “Min far gav mig stuearrest, hvis jeg ikke lavede lektier, så jeg vil lade min søn gøre, hvad han vil i skolen.” Ringer det en klokke?

Der findes en masse masse bøger, der fortæller dig, hvordan du skal være den perfekte eller ideelle forældre; men kun perfekt øvelse gør mester. Og i den virkelige verden er det ikke så nemt at udleve de råd, der virker så gode.

Faktisk er der ret stor chance for, at du undergik en form for “uretfærdighed”, da du var et barn. Det er muligt, at du også sværgede, at du aldrig ville gøre det samme mod dine børn. Måske har du succes med det, men det betyder ikke, at du gør noget godt for dem.

Vidste du, at halvdelen af selvhjælpsbøgerne i boghandlerne handler om, hvordan man er gode forældre? Frygten for at lave fejl eller at gentage forrige fejl er åbenbart så stærk, at den indikerer, hvad voksne læser.

Men pas på. Og forveksl ikke det at lave fejl med at fejle. Der er jo ingen af os, der er født kloge. En af de hyppigste fejl, forældrer begår, er at prøve at holde deres barn fra at “lide” under det, de led under i barndommen. Dette sker, fordi vi har en tendens til at tænke negativt om de barndomsminder. Selvom vores forældre i realiteten “gjorde det for vores eget bedste.”

For eksempel hvis vores mor ikke har ladet os spise chokolade hver dag, var det ikke, fordi hun var ond. Det var fordi, vanen ville have fremprovokeret huller i tænderne, fedme og andre problemer. Hvis vores far spurgte os, hvordan det gik i skolen, er det, fordi de ikke ville lade os være ligeglade med vores studier.

Ifølge undersøgelser nedarver vi ikke kun gener fra vores forældre, men også traumer og følelsesmæssige karaktertræk. Og det er meget muligt, at vi også ender med at give dem videre til den næste generation. Udover de almindelige udtryk, du har hørt, da du var lille og med sikkerhed gentager til dine børn, sker det ofte, at dine børn ender med at lide under konsekvenserne af dine barndomsproblemer.

Barndommens typiske “Déjá vus”

“Spørg efter det, og det vil blive dit”

Du føler dig skyldig, fordi du har efterladt dem hele dagen. Så du køber alt, hvad de spørger efter, og giver efter for deres beklagelser lige meget hvad. Eftersom du ikke er der, når de vokser op, føler du, at du skal “rense” dig selv på en måde. Men hvordan? Gaver.

“Læreren er bare imod hende/ham”

Det plejede at være sådan, at når vi kommer hjem med en dårlig karakter, blev vi straffet. Men når det sker nu til dags, løber forældrene til læreren og spørger, hvorfor de ikke kan lide deres barnPrøv ikke at undskylde situationen med at tænke, at læreren er imod dit barn, eller at det ikke er dit barns skyld for ikke at læse lektier.

“Lad de se TV”

Dette er en af sygdommene af det moderne liv, som vores forældre måske ikke havde, fordi for et par år siden var der ikke så meget programmering, så mange spil, sociale medier, hjemmesider osv.

Du er måske blevet sur på dine forældre en eller to gange, fordi de sendte dig ind på dit værelse for at læse lektier uden at lade dig se TV. Nu lader du dit barn sidde foran skærmen i flere timer, da det også letter dit job af at passe på dem. 

“De ved, jeg elsker dem”

Det er aldrig en dårlig ting at udtrykke dine følelser for dine elskede. Når de er babyer, er det nemmere at sige til dem, at de er dit livs lys, og at du elsker dem osv. Men, som tiden går, forsvinder den vane.

Når de når for eksempel når teenage årene, beder børn deres forældre om at holde op med at være så følelsesladede, fordi de bliver flove. Selvom de synes, det er vigtigt, at du bliver ved med at udtrykke din kærlighed.

“De forstår kun, når jeg straffer dem”

At give vores børn stuearrest er måske en hurtig måde at få dit barn til ikke at gentage hvad end, de gjorde forkert. Men… hvor længe varer den lektie?

Hvis de ved at du få dage senere glemmer alt det og lader dem gøre, hvad de vil, betyder dine ord ikke særlig meget for dem.