Nogle følelser kan gøre os voldelige
Følelser går altid forud for adfærd. De igangsætter psykologiske udløsende faktorer og mentale strukturer, som hjælper os med at koble minder sammen. Men vigtigst, så fungerer følelser som motivationselement for menneskelig adfærd. Det kan blandt andet være grund til, at vi bliver voldelige.
Følelser er med til, at du opfører dig på mange forskellige måder. De kan endda føre til voldelig adfærd. For at præcisere, så kan en kombination af følelser være med til, at vi bruger vold, men følelserne i sig selv gør os ikke voldelige.
Vi forstår normalt en følelse som en psykopsykologisk reaktion, som mennesker oplever individuelt. Men takket være empati smitter vores følelser. Vi kan få andre til at have det på samme måde.
Dette sker også på gruppeplan. En gruppe mennesker kan føle den samme følelse. Det kan være, de føler sig skyldige eller føler vrede over for en anden gruppe. Fra dette punkt starter vi med at forstå de følelser, som er med til, at mennesker bliver voldelige.
ANCODI hypotesen om følelser, der gør os voldelige
ANCODI hypotesen er navngivet efter de engelske ord for tre følelser: vrede (anger), foragt (contempt) og afsky (disgust). Hypotesen er, at disse tre følelser, er dem, som er med til, at mennesker gør brug af vold. Fjendtlighed og vold er resultatet af had og vrede.
Mennesker bruger fortællinger til at sprede følelser. Fortællinger kan være en måde, hvorpå de bliver til gruppefølelser. Et eksempel derpå er hadtale mod minoritetsgrupper eller grupper, som betragtes som en rival eller fjende.
ANCODI hypotesen antyder, at tidligere hændelser eller historiske fortællinger fremmer forargelse, som dermed er årsag til vrede. Gruppen reevaluerer disse hændelser fra et synspunkt, som er moralsk overlegent, og som insinuerer den moralske underlegenhed af en anden gruppe.
Dette fører til gengæld til foragt og hån. De ser den anden gruppe som adskilt fra dem og som nogen, der fortjener at blive undgået og forkastet. Under ekstreme forhold fører det til ideen om at eliminere en gruppe fuldstændig. De følelser, som fører til vrede, følger en proces med tre faser, som vi vil beskriv nedenfor.
Forargelse baseret på vrede
Den første fase er vredefasen. Vrede er en følelse, som vi udtrykker gennem bitterhed og irritabilitet. Du kan se den ydre manifestation af vrede i ansigtsudtryk, kropssprog og psykologiske reaktioner. I visse situationer udtrykker folk vrede med offentlige aggressionshandlinger.
Til at begynde med er visse hændelser med til at skabe en opfattelse af uretfærdighed. Disse hændelser får folk til at lede efter en skyldig part, om det er en person eller en gruppe. I disse tilfælde er folk overbevist om, at den skyldige part er en trussel mod trivslen af “vores” grupper eller “vores” måde at leve på. Disse fortolkninger bliver ladet med vrede, som målrettes mod den skyldige part.
Moralsk overlegenhed baseret på foragt
I den anden fase har vi tilføjet foragt til blandingen. Foragt er en intens følelse af mangel på respekt eller anerkendelse og afsky. Foragt indebærer, at man fornægter og ydmyger andre. Den involverer også, at man tvivler på evnen og den moralske integritet af den “anden”.
Følelsen af foragt mod en anden person eller gruppe betyder, at man føler en moralsk overlegenhed. Personer, som føler foragt for andre, ser ned på dem. De mener, at de andre er uværdige.
Grupperne genfortolker situationerne og hændelserne, som blev identificeret i første stadie. De bedømmer ud fra tidligere hændelser fra en moralsk overlegen position. Dette betyder, at de mener den “skyldige” gruppe er moralsk underlegen. Det fører dermed til en følelse af foragt mod den pågældende gruppe.
Udelukkelse baseret på afsky
I den sidste fase kommer afsky i spil. Troen på besmittelse og sygdom er årsag til denne basale, grundlæggende følelse. Den er universel ikke kun i dens måde at klarlægge tegn på, men også i dens årsag. Lignende ting er årsag til afsky over hele verden, såsom forfald. Afsky er en moralsk følelse, som vi ofte bruger til at billige overbevisninger og moralsk opførsel.
I denne fase kan folk endnu engang evaluere hændelser og komme til en konklusion. Konklusionen er enkel: vi bliver nødt til at lægge afstand mellem os og den skyldige gruppe. En anden mulighed, som er mere voldelig, er ideen om, at gruppen skal ryddes af vejen. Men dette er den ekstreme slutning. I disse tilfælde spreder mennesker overbevisninger ved brug af følelsen af afsky.
Som du ser, kan kombinationen af disse tre følelser få katastrofale følger. Følelserne, som gør os voldelige, er baserede på en forvrænget opfattelse og indebærer forfærdelige følger og – i ekstreme tilfælde – fjendtlig adfærd. Derfor er det yderst vigtigt at praktisere følelsesmæssig intelligens.