Fødslen af egoet i vores personlighed

· februar 8, 2019
Når egoet kommer frem, begynder man at relatere sig til sine egne genstande. I starten er det eksterne genstande, som barnet føler er sine egne.

Vi kan forklare fødslen af egoet gennem processen med modning og læring. Det sker gennem vores tilegnelse af sansende og motoriske evner. Fødslen og skabelsen af vores ego er bemærkelsesværdig, fordi det står centralt i vores fysiske system. Det er kernen i vores ønsker, aktiviteter og hæmninger.

Når egoet kommer frem, begynder det at relatere sig til sine egne genstande. I starten er det eksterne genstande, som barnet føler er sine egne. Lidt efter lidt opstår internalisering og psykiske strukturer. Dette bidrager så igen til sammenhæng i følelsen af at være et selv.

Forløbet i egoets fødsel

Når et barn bliver født, skelner det ikke mellem sig selv og omverden. I stedet laver man sine første indoptagelser, hvor man ikke gør forskel på billedet af genstanden, og billedet af sig selv. Takket været vores emotionelle del, begynder vi at adskille og skelne mellem, hvor vi slutter, og omverden begynder.

I livets første par år øges den tankemæssige kapacitet hos barnet. Derfor begynder barnet at genkende de forskellige roller i mellemmenneskelige handlinger. Lidt efter lidt opstår der identifikation og adskillelse mellem subjekt og objekt.

I sidste ende er selv-identitet resultatet af en syntetisk funktion. Det er her, hvor genstande forbindes og integreres på en sammenhængende måde. Dette er det højeste niveau i selvets struktur. Det sker delvist på grund af samspillet mellem selvet og genstande.

Babyer i bobler symboliserer dannelse af egoet

Spejlstadiet som skaber af egoet

Et meget vigtigt øjeblik i fødslen af egoet sker i alderen mellem 6 og 18 måneder. På dette stadie begynder barnet at eksperimentere med at genkende sig selv i spejlet. Det bliver interesseret i spejlbilledet og får en særlig glæde ved at lege med de fornemmelser.

Spejlet er en metafor, der refererer til forholdet mellem et menneske og dets omgivelser. At være i stand til at genkende sin krop, og det tænkte rum, er tegn på sund menneskelig udvikling, uden opsplitning af selvet.

En far eller mor, der ikke sørger ordentligt for, eller skader, et barn, beholder deres billede. Men samtidig kan en opsplitning finde sted. Det kan give problemer med psykose.

I denne alder, binder babyer sig ikke til hvem som helst. Når de gør det, kan de blive bange, fordi det billede, de ser, ikke afspejler det, de forventer. For eksempel når en 6 måneder gammel baby ser sin mor, i stedet for en fremmed. Barnet genkender ikke moren, men genkender sig selv gennem moren.

Fødslen af et sammenhængende ego sker gennem et stabilt forhold med genstande. Det er baseret på de tilfredsstillende oplevelser, som barnet har på forskellige tidspunkter. Med andre ord, barnet bliver et med det billede, de ser af sig selv (første fremmedgørelse).

Individuation

Den proces, i hvilken en person bliver bevidst om sig selv, kaldes samlet for individuation. Når denne proces er afsluttet, integrerer det ubevidste og det bevidste egoet i en bredere personlighed.

Det er en proces af sammensætning, renselse og opdagelse af sig selv. Resultatet manifesterer sig selv, når arketypiske billeder af selvet opstår.

Egoets tre funktioner

Krop og sind forenes og sættes sammen, og forholder sig gensidigt til hinanden. Resultatet er, at egoet, foreningen af krop og sind, opfylder 3 vigtige funktioner:

  • Kontrol – egoet har til opgave at kontrollere og regulere instinktive impulser. Ved at teste, eller hæmme, etablerer egoet forsvarsmekanismer mod muligt truende påvirkninger.
  • Tilpasning – egoet forholder sig til den ydre og indre virkelighed og forsøger at tilpasse sig til dem.
  • Integration – hermed menes egoets evne til at integrere de forskellige aspekter ved vores liv.

Så f0r at opnå den bedste tilpasning til virkeligheden, er selvet i stand til at forsvare sig mod den overdrevne tilstrømning af motiveret energi. Egoet virker således selvstyrende, som var det en sammensmeltning af forskellige funktioner.

Kvinde går på togskinner blandt bjerge

Egoets autonomi

Ego består af to strukturer. Den første ego-struktur er en sfære, som er fri for konfliket med id’et (hvor impulserne bor). Det blev senere kaldt “de primære autonome funktioner af egoet”, som har at gøre med hukommelse, tanker og sprog. Disse funktioner opstår ikke som et forsvar mod impulser (Id).

Forvandlingen fra instinktive og aggressive libidinøse energier til ikke-instinktive energi, neutraliserer energien fra Id’et (impulser). Hartmann kaldte den autonome udvikling, som ikke stammer fra kampen mellem impulser og behov for “primær autonomi”.

Samtidig stammer den anden ego-struktur, eller egoets sekundære funktion fra en forandring i funktionen. Denne forandring består af ego-strukturen i konflikt med motivation, virkelighed eller moral, hen mod en sfære uden konflikt.

Sammen med andre forfattere er Freud (Id’ets psykologi), Hartmann (egoets psykologi) og Kohut (selv-psykologi) de vigtigste tænkere. De placerede egoet centralt i det psykologiske univers. Fra disse forskellige psykoanalytikeres optik, kan vi bedre forstå, hvordan egoets fødsel fungerer.