Den empatiske hjerne: Kraften i menneskelig forbindelse

· september 13, 2018

Den empatiske hjerne programmerer os til at være opmærksomme på andres følelser og behov. Dette er det evolutionære resultat af vores socialisering. Det er et link, der forbinder os til andre, så vi kan leve i harmoni. Denne opmærksomhed lader os løse konflikter og garanterer vores overlevelse. Empati er (eller bør være) den evne, der garanterer vores trivsel.

Vi siger “bør være” af en helt bestemt årsag. De fleste af os ved, at empati ikke garanterer humanitær opførsel. Folk er i stand til at regne ud og aflæse andres følelser, og det er vidunderligt. Det er der ingen tvivl om. Vi kan se, hvem der lider. Vi kan opfatte frygt, og vi kan se angsten i andres ansigter. Men det at sætte os selv i en andens sted fører ikke nødvendigvis til det næste trin. Vi prøver ikke altid at hjælpe.

“Hvis du ikke kan have empati og have effektive forhold, så uanset hvor klog du er, kommer du ikke særlig langt.”

-Daniel Goleman-

Den empatiske hjerne

Som det forklares af velkendte neurologer, såsom Christian Keysers (fra the Netherlands Institue for Neuroscience), så ved vi stadig ikke særlig meget om det, vi kalder den empatiske hjerne. Giacomo Rizzolattis opdagelse af spejlneuroner i slutningen af 90’erne fik os i et øjeblik til at tro, at mennesker havde opnået et nyt niveau i vores evolution. Mange mennesker ville gerne døbe os homo empathicus.

Men alligevel er vores opførsel fortsat meget individualistisk. Empati lader os skabe forbindelser med andre og føle andres følelser, som var de vore egne. Det giver os en ekstraordinær kraft, og vi er klar over det. På trods af dette, så udnytter vi ikke det fulde potentiale. Som nogle forskere påpeger, så mangler vi en virkelig forpligtelse til empati. Det er ikke nok at føle det. Du skal bruge det. Lad os se lidt nærmere på denne ide.

Ansigt lavet af sommerfugle

Formålet med den empatiske hjerne

Ortega y Gasset sagde det bedst. Uden andre mennesker, uden “den anden”, ville mennesker ikke være i stand til at forstå hinanden. Og de ville heller ikke forstå det koncept, som et samfund er. Mennesket, sagde han, forekommer i sociale forhold  som den anden, skiftevis som den ene og på samme tid den overfor. Denne ide, som virker mere som en ordleg, udgør en virkelighed, der handler om mere end psykologi. Det er et koncept, der omfatter både psykologi og neurologi.

Spejlneuroner er, præcis som Dr. Keysers siger, det, der har skabt vores ide om civilisation. De gjorde det ved at være bevidste om den anden. Denne anden person, som jeg observerer og imiterer. Denne anden person, som jeg ser en reflektion af mig selv i. Den empatiske hjerne lader os ikke kun forstå synspunktet hos personen foran os. Den hjælper os også med at forudse intentioner og behov. Det er, fordi vi ser os selv reflekteret i andre. For vores hjerne er andre også forlængelser af os selv.

Hvilken gavn gør empati?

Du spørger måske dig selv, hvad pointen med empati egentlig er. Der er ikke ét svar på det spørgsmål. Vi ved, at empati er den evne, der lader os skabe forbindelser med andre mennesker på en vigtig måde. Men velkendte adfærdsneurologer som Vilayunur Ramachandran pointerer, at formålet med empati ikke altid er velvære for andre. Mennesker søger ikke altid at hjælpe eller opføre sig humanitært.

Det er, fordi empati ikke er synonymt med sympati. Så ofte, som i mange sociale situationer, har vi andre interesser.

To hænder der holdes op som om de holder solen

Det er kraftfuldt at være i stand til at se ting fra en andens synspunkt. Det er et magtfuldt våben at kunne se tingene igennem andres øjne. Det betyder, at du kan bygge meget komplette mentale kort, der fortæller dig, for eksempel, om personen, der står foran dig, har dårlige intentioner. Derudover kan vi endda forudse andre menneskers reaktioner. Vi kan brug svagheder hos andre til at manipulere folk. Vi har evnen til at lege med andres følelser til vores egen fordel.

Empati for at forbedre sig som en race

Dr. Ramachandran minder os om, at spejlneuroner betyder, at vores race foretog et utroligt genetisk spring. Det er sandt, at andre dyr har empatiske evner. Men hos mennesker, giver disse specialiserede celler en utrolig fordel. De favoriserede skabelsen af kultur, samfund og civilisation.

Vores bevidsthed voksede, vores tanker blev mere abstrakte og måden, vi relaterer til hinanden på, blev mere sofistikeret. Onde og voldelige somme tider, ja, men også mere menneskelige. Orienteret imod velvære, orden og balance. Den empatiske hjerne er essensen af vores sociale forhold og vores indlæring. Den lader os bevæge os i en god retning, lidt efter lidt.

To statuer der holder hinanden i hånden

Som vi indikerede herover, så betyder empati ikke altid handling. Hver person udviser forskellige niveauer af empati. Spejlneuroner fungerer ikke ens hos alle mennesker. Alting påvirker dine sociale interaktioner og evne til at være sammen med andre mennesker. Faktisk er der nogle forskere, der påpeger, at spejlneuroner er under udvikling, og deres evner vil vokse med hver generation.

Hvem ved, måske vil disse neuroner en dag lade os opnå ægte fred. Måske vil de hjælpe os med at skabe et samfund i harmoni, i balance og med respekt.