Jeg vil flyve afsted, selv hvis du tager mine vinger

Hvis du længes efter en forandring, eller hvis du synes, at der er noget i dit liv, der ikke kan forbedres, skal du fokusere på det.
Jeg vil flyve afsted, selv hvis du tager mine vinger
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Sonia Budner

Sidste ændring: 27 december, 2022

Hvis du føler, at folk omkring dig holder dig tilbage fra forandring, skal du huske én ting: Du skal bare flyve afsted.

Nogle gange vil folk gerne udvikle andre talenter eller bruge deres tid på andre aktiviteter. Men når de siger “jeg flyver afsted” eller “jeg har brug for forandring”, oplever de muligvis, at menneskene omkring dem ikke støtter dem i det.

Dette kan ske for par, men der er også mange tilfælde, hvor det sker i familier. Hver personlig udvikling og forandring har sine egne udfordringer. Det, vi vil snakke om i denne artikel, er noget af det mest almindelige.

Livet står ikke stille. Ting forandrer sig, mennesker udvikler sig, og det hele går ikke altid i samme retning eller med samme hastighed.

Derfor er det vigtigt at forstå, hvorfor mennesker, der er tætte på os, måske ikke altid er lige forstående overfor de ændringer, vi beslutter os for at lave for vores egen personlige udvikling. Faktisk kan de blive en stor forhindring, vi skal forbi.

“De fleste mennesker er andre mennesker. Deres tanker er andres meninger, deres liv en parodi, deres lidenskaber et citat.”

– Oscar Wilde

Barfodet kvinde på vej er klar til at flyve afsted

Hvorfor sker det?

For det første skal vi huske, at enhver ændring eller personlig udviklingsproces ikke kun påvirker dem, der går igennem dem, med mindre de bor alene eller lever helt isoleret. Mange gange er vi en del af andres verdener. Derfor kan vores handlinger og beslutninger også påvirke dem.

Når vi bestemmer os for at flyve afsted, kan vi også komme til at påvirke livene hos vores nærmeste. Dette kan få dem til at tænke, at de bør foretage ændringer i deres eget liv; ændringer, der kan være svære at føre ud i livet.

Forandring er skræmmende. Når forandringen er nødvendig, bliver ønsket om at forbedre sig dog stærkere, og vi er ikke længere bange for at forlade komfortzonen.

Det er okay at prøve at forudse, hvordan de personer, der går imod vores beslutninger, kommer til at tage det. Hver forbedring eller personlig udviklingsproces skaber derfor et naturligt valg af vores forhold til andre.

Disse øjeblikke kan hjælpe med at indse, hvad der motiverer andre til at være omkring dig. Man skal dog være forsigtig med at tolke for meget, da vi stadig kan være påvirket af vores egne antagelser, som vi drager udfra begrænset information.

De situationer, der kan skabe disse “flyve afsted”-øjeblikke kan være ret forskellige, og ligeså er den modstand, vi kan møde indeni os selv. Det kan eksempelvis være irriterende at tage i træningscenteret fem minutter tidligere, end vi er vant til. Det kan også irritere vores partner, at vi tager et kursus sent om aftenen, og det er dem, der skal stå for at lave mad hver dag.

“Forandringens hemmelighed er at fokusere al din energi på at bygge noget nyt, ikke bekæmpe det gamle.”

– Sokrates

Forandringsprocessen

Forandring er en kompliceret proces, hvor vi kommer til at stå overfor personlige forhindringer. Der er flere elementer, der spiller en rolle, når en person beslutter sig for at ændre et aspekt i deres liv. Viden om sig selv er en stor del af dette. Det giver os mulighed for at analysere vores styrker og svagheder gennem selvrefleksion.

Ydermere, kan forandring og personlige udviklingsprocesser også opstå i krisetider, som får en person til at ønske sig et større formål i livet. Når en person bestemmer sig for at flyve afsted, ved de sandsynligvis godt, at de er på vej til at konfrontere deres egne begrænsede overbevisninger.

Dette tvinger dem til at konfrontere deres frygt. Det stiller også menneskene omkring personen i en ukendt situation. For de ved ikke, hvor meget disse ændringer kommer til at påvirke dem personligt.

Person spreder arme ud til siderne og tager imod flyvende blade i luften

Jeg vil flyve afsted på trods af min frygt

I disse tilfælde kan vi også opleve andres frygt i os selv. Din partner kan eksempelvis blive bekymret over, at du er udenfor sent om aftenen. Deres frygt involverer dig og din sikkerhed.

Et andet eksempel er den usikker, forældre føler, når deres børn fortæller dem, at de vil skifte karriere. På den anden side tror nogle mennesker fejlagtigt, at fordi de ikke kan ændre visse aspekter af deres liv, så kan andre heller ikke.

Hvis du længes efter en forandring, eller hvis du synes, at der er noget i dit liv, der ikke kan forbedres, skal du fokusere på det. Personerne tæt på dig støtter måske (ikke) din beslutning, hvilket er en af de største forhindringer. Hvis disse mennesker er bestemt til at være en del af dit liv, så er det, som det er. Hvis ikke, bliver de ikke en del af ændringen.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.